Erhvervspolitik

At Danmark er blandt de mest digitaliserede lande i verden skyldes primært den offentlige sektor. Erhvervslivet halter efter, især de små virksomheder. Det må og skal der laves om på, så dansk erhvervslivet til fulde udnytter potentialerne i den digitale økonomi

Små og mellemstore virksomheder skal digitaliseres
DANSK IT har stort fokus på nødvendigheden af at øge digitaliseringsgraden hos små- og mellemstore virksomheder. Flere undersøgelser har påvist at især små, men også en del mellemstore virksomheder, har en meget lav grad af digitalisering. Resultatet er uudnyttet potentiale og manglende vækst. Det er et problem for virksomhederne selv, men også et samfundsproblem, da Danmark i højere grad end de fleste lande er præget af rigtigt mange små- og mellemstore virksomheder. Dårlig konkurrenceevne hos SMV’erne vil derfor påvirke Danmark hårdere.

Øget iværksætteri og innovation
IT og digitalisering rummer enormt potentiale for vækst, men der er i Danmark alt for virksomheder og start-ups som udnytter potentialet i eks. App-økonomien eller til at udvikle nye forretningskoncepter. Det er nødvendigt at ændre på reglerne for at gøre det nemmere at starte virksomhed, samt at sikre større risikovillighed og investeringer
På databeskyttelsesområdet og ophavsretsområdet skal der arbejdes målrettet – også i EU-regi – på sikring af, at reglerne på disse områder i videst muligt omfang ikke kommer til at udgøre barrierer for udnyttelsen af den digitale økonomis muligheder

Digitalisering og IT-sikkerhed ind på direktions– og bestyrelsesniveau
Digitalisering og IT-sikkerhed er ved at blive helt afgørende parametre for virksomheders konkurrenceevne. Det er ikke længere muligt for topledelsen i en virksomhed blot at overlade det til IT-afdelingen. Digitalisering i forretningen og IT-sikkerhed skal ind på direktionsgangen og ind i bestyrelseslokalet.