Innovation skal kunne rummes i organisationen for at fungere
For at vi kan lykkes med at skabe innovation i virksomheden, er det vigtigt, at organisationen kan håndtere kreativitet, initiativer og idéer. Det lyder måske som en selvfølge, men der kan være forskellige faktorer i organisationskulturen, der står i vejen for innovation.
Innovation handler om nyskabelse, og kan være det, der gør, at din virksomhed overhaler konkurrenterne eller får lov at blive på markedet. Men innovation er kun undtagelsesvis noget, der kommer af sig selv, eller som er en naturlig del af organisationen. For at lykkes med at skabe innovation i din virksomhed kræver det først og fremmest, at der overhovedet er plads til innovation i organisationen.
Ifølge Ursula Krogsbøll, direktør for Digital strategi og innovation hos Miracle A/S, har det sidste års udvikling vist, at vi er tilpasningsdygtige og hittepåsomme, når det kræves af os - ikke mindst fordi vi i Danmark er så langt med og vant til digitalisering, at vi har kunnet håndtere rigtig meget på nye måder - men stadig indenfor velkendte rammer. Og der er stadig mange virksomheder, der har svært ved at lykkes med at skabe innovation og fastholde en innovationskultur.
Har vi for travlt til at være innovative?
Fravær af innovation og travlhed hænger uløseligt sammen. Der er sjældent plads til innovation i en organisationskultur, hvor ekstrem travlhed præger hverdagen, og hvor det ikke er unormalt, at en eller flere medarbejdere løbende er sygemeldte med stress.
"Vi har en "normal", hvor medarbejdere bliver sygemeldt pga. stress, hvor vi sidder i møde 50% af vores arbejdstid, og hvor vi er underlagt stramme governance stukturer. Tag det som et tegn på en organisation, der reelt ikke har innovationskapacitet," udtaler Ursula Krogsbøll.
I stressdiagnosticering taler man om "den opvarmede fase". I den opvarmede fase taler vi hurtigere, bevæger os hurtigere, udstråler utålmodighed, sender mails udenfor arbejdstiden, tjekker mails på mobilen konstant, spiser frokost ved skrivebordet, kommer for sent til møder og har generelt svært ved at holde fokus på den aktuelle opgave. Denne adfærd forhindrer os i at tænke nyt. Det er der nemlig ikke båndbredde til.
Ifølge Ursula Krogsbøll er det blevet en normaltilstand, at dele af medarbejderstaben befinder sig i den opvarmede fase. Før eller senere ender det måske med, at disse medarbejdere bliver udbrændte og går ned med stress.
Hvordan lykkes vi med at skabe innovation i virksomheden?
Det er nødvendigt først at kigge indad for at kunne tænke ud af boksen. Hvis vi skal være i stand til at forny os og navigere ubesværet i det 21. århundredes stadigt stigende krav om bl.a. forbedret performance, er det nødvendigt med en god innovationskultur.
Opbygningen af en god innovationskultur starter med, at vi skaffer båndbredde til den enkelte medarbejder. Det er vigtigt, at vi giver plads til innovationen, så vi kan bruge vores hoveder, være kreative, få idéer og se tingene fra nye perspektiver.
"Idéen om, at vi kan sende et par innovative hoveder på kursus i faciliteringsteknikker og tro, at det får noget nyt til at ske, er i bedste fald optimistisk. Der skal mere til end farvede post-its på glasvægge. En udmattet organisation har ikke rum til nytænkning. De er begrænsede til at køre day-to-day operations. Derfor er task nr. ét at skaffe rum til innovation," forklarer Ursula Krogsbøll, som mener, at vi herefter bør kigge på innovationspraksisser.
"Vi har en naiv forestilling om, at en almindelig dansk virksomhed kan adoptere de samme teknikker, herunder "fail fast"-tilgangen, som succesfulde amerikanske startupvirksomheder har anvendt med succes. Men helt almindelige danske virksomheder med helt almindelige medarbejdere har ikke meget DNA til fælles med succesfulde Californiske start-up miljøer. Derfor kan vi heller ikke bare adoptere deres teknikker. "Fail fast"-mantraet bliver en sovepude. Det bliver fint at fejle, men der skal også være resultater, før der er tale om succes," argumenterer Ursula Krogsbøll.
Ifølge Ursula Krogsbøll er innovation-hubs (udviklings- og planlægningsafdelinger) nærmest blevet en kliché, og mange danske virksomheder tror fejlagtigt, at innovation skal isoleres til én enkelt afdeling.
"Vi spænder ben for os selv, når vi isolerer innovation fra resten af virksomheden. Der er opstået begrebet "innovationsteater". Det kommer af, at innovation-hubs ofte skuffer og nedlægges på stribe. De har vist sig dyre og bedre til fail-fast end til reelt at lave resultater. Og så står vi der med en brugt 3D printer og en virtuel brille," forklarer Ursula Krogsbøll. Hun mener, at idéen om at innovation kan fungere helt afkoblet fra virksomheden er en let og doven løsning:
"Talt lige ud af posen er det strengt taget en doven tilgang, at vi helst ikke vil lave noget om men i stedet etablere et lille "teaterhjørne" i virksomheden, hvor vi placerer nogle specielt privilegerede medarbejdere og udstyrer dem med fair trade kaffe, hippe møbler, euro paller, MacBooks og rå vægge, og forventer, at det skal flytte virksomheden. Det kræver meget mere arbejde at skabe luft i en organisation, så den får mulighed for at fungere innovativt, end det gør at oprette en separat afdeling med sit eget liv. Til gengæld giver det resultater. Og sådan er det bare. Der er sjældent resultater, hvis vi tror, at de opstår uden, at vi lægger os i selen og handler, tænker og taler på nye måder," forklarer Ursula Krogsbøll.
Ifølge Ursula Krogsbøll skal vi altså integrere innovation som en naturlig del af organisationen og den måde, vi går på arbejde på. De innovative medarbejdere kommer meget bedre til deres ret, hvis de er sammen med de kollegaer, der har fingeren på pulsen og har den daglige omgang med kunder og den daglige omgang med hverdagsproblemerne.
Ursula Krogsbøll giver her tre gode råd til, hvordan I skaber en sund organisationskultur, hvor der er plads til innovation – og uden at den går på kompromis med f.eks. driften:
- Sørg for at jeres medarbejdere har båndbredde til at tænke, undre sig og få idéer. Er der tegn på stress hist og her i organisationen, er der helt sikkert ikke mentalt overskud til innovation.
- Undgå at isolere innovation fra resten af virksomheden. Vi bliver nødt til at arbejde henimod, at en velledet organisation ikke automatisk kvæler initiativ og idéer eller arbejder efter processer og "best practices", der gør os langsomme og beslutnings udygtige. Det går ikke, at vi accepterer det, som en normaltilstand. Hele organisationen skal have så meget kraftoverskud, at idéer kan opstå og føres ud i livet.
- Få softwareingeniøren på banen så hurtigt som muligt - det er, når vi bliver konkrete, at vi bliver klogere. Så længe vi er på post'its niveauet på glasvægge er abstraktionsniveauet så højt, at vi kan blive i tvivl om, hvad der er aftalt, og hvad der er tænkt. Heldigvis er det supereffektivt at udvikle i moderne frameworks - så vi kan vælge at prototype i ægte kode fra en start. Så får vi syn for sagn og har samme forståelse af, hvad vi arbejder med. Vi skal altså sørge for, at når en innovativ idé opstår, så udvikler softwaremedarbejderen en ændring af virksomhedens software, som så implementeres med det samme. I 2021 kan vi vælge at prøve tingene af. Det er det vi skal: Analysere lidt mindre og i stedet teste idéer af i virkeligheden.
Ursula Krogsbøll har en Master i IT-ledelse og strategi fra IT-universitetet i København. Til daglig leder hun afdelingen for Digital strategi og innovation hos Miracle A/S og har masser af praktisk erfaring med innovationsprojekter, organisationer og implementering. Derudover underviser hun på Dansk IT’s kursus Organisationspsykologi for tech people. Ursula har desuden medvirket i episode 41 i Dansk IT's podcast Tech og strategi i øjenhøjde: #41: Forstå de menneskelige faktorer og styrk innovationen og samarbejdet.
På kurset Organisationspsykologi for tech people bliver deltagerne introduceret til begreber og fænomener, det er nyttige at kende og være opmærksom på, når man arbejder med digitalisering i store organisationer. Deltagerne får en generel viden om adfærdspsykologi og mennesker i samspil med organisationer. Denne viden vil sætte deltagerne i stand til at reagere hensigtsmæssigt på vanskelige situationer og f.eks. forbedre beslutningsprocesser og samspilssituationer i mødelokalet.