Behov

Den hastige digitale og teknologiske udvikling stiller store krav til erhvervslivet, samfundet og den enkelte borger.

Arbejdsfunktioner udvikles og forandres – det samme gør sig gældende for de færdigheder den enkelte skal besidde i fremtiden. De største forandringer forventes at ske i de brancher, hvor de nedslidende, administrative og/eller rutineprægede jobfunktioner fylder mest, idet potentialet for f.eks. automatisering her vil være stort. Der er således et stort behov for opkvalificering af arbejdskraften for at kunne udnytte de potentialer, de nye teknologiske muligheder tilbyder.

Teknologi og digitalisering kan øge produktiviteten og attraktiviteten i jobfunktioner, og sammen med en digital og teknologisk opkvalificering af uddannelserne vil de nødvendige arbejdskraftressourcer fremadrettet være sikret.

Danmark skal være digital og teknologisk frontløber, er der et behov for effektive digitale og teknologiske løsninger, der kan indgå i uddannelse, efteruddannelse og livslang læring og således give medarbejdere i den private og offentlige sektor det nødvendige digitale og teknologiske kompetenceløft – på kort og på lang sigt.

Der er derfor et stort behov for opkvalificering af danskernes digitale kompetencer:

  • En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut viser at over én million danskere mellem 15-65 år, mangler basale it-færdigheder til at kunne begå sig som digital borger og på arbejdsmarkedet.
  • Virksomhederne mangler kvalificeret arbejdskraft, digitaliseringen i den offentlige sektor øges og kravet til at kunne navigere digitalt vokser konstant.
  • Digitale kompetencer spiller en afgørende betydning for muligheden for at opnå og fastholde beskæftigelse – samt for en bredere samfundsmæssig inklusion og oplevelse af at tilhøre et socialt fællesskab.
  • Digitale værktøjer og kompetencer giver i høj grad adgang til information og faglig læring. Og dermed også adgang til fortsat livslang læring, som kan betegnes at være borgerens/medarbejderens vigtigste kompetencer på et arbejdsmarked under stadig forandring og udvikling.
  • Digitale værktøjer og kompetencer giver den enkelte borger mulighed for i højere grad at trække informationer om f.eks. udviklingen i lokalområdet. Og afledt af dette også mulighed for selv at deltage i fællesskabsskabende debat eller lignende, relateret til denne lokale udvikling.
  • Digitale kompetencer spiller ligeledes en rolle i forbindelse med den enkelte borgers sundhed. Og det primært i den forstand, at digitale kompetencer giver mulighed for at orientere sig bredt – fx i forbindelse med børns sygdom.
  • Digitale kompetencer gør det nemmere for specielt udsatte borgere at vedligeholde fællesskaber, hvor oplevelsen af støtte og netop fællesskab stiger i takt med brugen af digitale medier.
  • Den danske eftervidereuddannelses kultur skal digital styrkes og understøtte den digitale dagsorden.