Af Ejvind Jørgensen, formand for DANSK IT’s udvalg for it i den offentlige sektor og strategidirektør i cBrain

Det forpligtiger at være blandt de lande i verden med den mest digitale offentlige sektor. Statens it-projektråd har sammen med væsentlige spiller i staten og toneangivende leverandører, DI, IT-Branchen og DANSK IT gennem et år udviklet et kodeks for samarbejde. Principperne i sig selv vil ikke gøre forskellen. Men det står klar for alle involverede i processen, at mere af det samme ikke er nok, hvis vi som samfund for alvor skal udnytte de digitale kræfter. Det handler om i højere grad at gøre de rigtige ting end blot at gøre tingene rigtigt. Det sidste er ikke tilstrækkeligt. 

Digitalisering af den offentlige sektor og samfundet som helhed befinder sig på et højt niveau. Danmark placeres i undersøgelse efter undersøgelse blandt de nationer, som klarer sig bedst. Det kan vi være glade og stolte over. Men det forpligter samtidig. 

I den seneste fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020 kan man læse: 

”Danmark er godt rustet til den digitale fremtid. Vi er et lille land med en befolkning, der har stor tiltro og tillid til hinanden og til den offentlige sektor. Befolkningen har generelt et højt uddannelsesniveau; både borgere og virksomheder har gode digitale kompetencer og har generelt taget de digitale teknologier til sig. Der er en stærk tradition for at samarbejde og finde nye og pragmatiske løsninger, både på tværs af de offentlige myndigheder og på tværs af den offentlige og den private sektor.”

Det er mit og DANSK IT’s synspunkt – materialiseret bl.a. gennem vores Danmark 3.0 tænketank etableret i 2009 – at vi står på tærsklen til det digitale samfund – d-land. Teknologien vil forandre virksomheder, brancher og sektor og selvfølgelig også den offentlige sektor. Vi skal se det som en mulighed for fortsat udvikling af velfærd og velstand for Danmark. 

Der er brug for et nyt mindset – en ny tilgang

Danmark har været tidligt ude. Det er en af grundene til, at vi ligger i front, men det giver også udfordringer. Dels har vi en teknologisk arv at gøre op med, dels er der behov for at gøre op med vanetænkningen, sådan at vi ikke ”gør mere af det samme”.

Teknologien udfordrer vores mindset. Men det som har bragt til der, hvor vi er i dag, er ikke nødvendigvis det, som er i stand til at gøre os succesfulde i fremtiden. Teknologien fordrer nye tilgange.

For nylig blev der udgivet en række principper for, hvordan statslige kunder og leverandører kan udvikle og forbedre samarbejdet omkring it-projekter i form af et fælles kodeks. Baggrunden er, at der - trods Danmarks succes set i en international kontekst -  fortsat er for mange projekter, som ikke lykkes og at samarbejdet mellem parterne til tider er anstrengt og ikke værdiskabende.Det er mit og DANSK IT’s synspunkt, at disse principper kan være med til at gøre en forskel. 

Kan et kodeks gøre en forskel?

Men er det ikke lettere naivt, kunne man med rette spørge. For hvad er nyt i disse principper, når man sammenligner det med DANSK IT’s ”5 holdninger til offentlige it-projekter – på vej mod en skandalefri fremtid” (2001), Bonnerup rapporten (2001), DANSK IT’s ”5 holdninger til statslige it-understøttede forretningsprojekter” (2009) og Mogens Pedersen udvalgets rapport ”Professionalisering af arbejdet med it-projekter i staten” (2010)?

Det nye er for det første, at der er tale om et kodeks, hvor parterne har brugt mere end et år på at komme tæt ind på hinanden. For det andet afspejler kodekset vilje og commitment hos de involverede parter til at gøre en forskel. For det tredje er der tale om en gryende erkendelse af, at det står og falder med ledelse og ledelsesengagement. For det fjerde er forståelse for vedvarende dialog – uformelt og formlet –  helt centralt i kodekset. Endelig er rettidig omhu og fælles ansvarlighed i fokus.

Et nyt syn på vej?

Når den offentlige sektor - i forlængelse af den private – i højere grad begynder at adoptere det syn, at digitalisering ikke er noget i sig selv, og noget vi gør ved siden af vores forretning. Men at strategitænkningen for alvor bevæger sig i raske skridt i retning af, at vi udvikler og tænker forretningsstrategier digitalt, så åbner det for en helt anden og markant opmærksomhed.

Politisk er der også en gryende forståelse for, at digitaliseringen for alvor udfordrer status quo, og at mere eller mindre alt kommer i spil: Måden vi arbejder, måden vi uddanner, relationen mellem borger og stat, vores sprog, vores kultur, vores sociale relationer, samfundets og virksomhedernes værdikæde, tilliden til staten etc. 

Men der er også en øget forståelse for vækstperspektiverne i digitalisering og dermed de muligheder det giver danske virksomheder internationalt. Netop fordi Danmark placerer sig internationalt i front, når det gælder digitalisering og den offentlige sektor.

Den danske model 

For Danmark og it-branchen betyder det forretningsmuligheder. For med et godt, veludviklet og velfungerende hjemmemarked, har disse virksomheder et godt rygstød. 

Understøttet af Erhvervs-, Udenrigs- og Finansministeriet, har den danske it-branche en unik mulighed for at udnytte den digitale position, Danmark har oparbejdet. Og der opleves da også en stadig stigende opmærksomhed på det forhold, at dialog og samspil mellem den offentlige sektor og branchen er helt centralt. Det er derfor afgørende, at der til stadighed og med højere tempo kan fremvises succesfulde it-projekter.

Med andre ord – forudsætningerne er i stigende grad til stede for at skabe en ny diskurs, skabe en ny udvikling og gøre en forskel. Parterne har forpligtiget sig til det i fællesskab. Og som Danmark ældste it organisation stiftet i 1958 – føler jeg og DANSK IT et særligt ansvar. Vi vil fortsætte og intensivere arbejdet for, at det den praksis som vi godt ved skal til og som er nødvendig også bliver praktiseret. Som vi skrev i 2001: vi har ikke et vidensgab men et praksisgab. Så lad os lukke det gab og i højere grad sætte fokus på at gøre de rigtige ting frem for at nøjes med at gøre tingene rigtigt.

Det starter og slutter med ledelse

Det er nødvendigt at få etableret en grundlæggende forståelse for, at når vi har med teknologi og digitalisering at gøre, er vi nødt til at have en mere eksperimenterende tilgang.

Når vi står med et forretningsprojekt, så er der i begyndelsen en hel masse vi ikke ved. Der er også noget vi ikke ved, at vi ikke ved. Derfor er dialog med markedet, sonderinger, eksperimenter, prøveboringer etc. helt centralt. Og det både for for at blive klogere, blive skarpere samt for at reducere usikkerhed og risici. Først senere i forløbet er vi klar til at lave større og længere kontrakt. Vi er også nødt til at tage et opgør med at ”big it”. Derfor er der behov for en anden anerkendelse af risici, hvor den ligger og hvordan man klogt tackler den. 

Men 84 % af de offentlige ledere har i udgangspunkt en risikoaversion jf IT i praksis 2016 – og det rimer ikke super godt med disruptive teknologier, der nærmere kræver tilgangen: Hvis du ikke ved hvordan du kommer derhen, så prøv noget og bliv klogere.

Netværk, relationer og lokale interaktioner er afgørende i en digital verden. Det gælder som topleder at øge organisationens evne til at bygge nyttige broer. Det gælder om at forstå værdikæden og det digitale økosystem, man er en del af. Og det gælder om at erkende, at løsningerne findes ”in between”. Det kræver mod, fordi man her også ind i mellem skal gå imod sin egen organisation. Og at løsningerne ofte er en flerhed af løsninger med den kompleksitet det indebærer – men det er naturen af det globale samfund, vi er en del af.

Det gælder som leder at være tæt på. Om at prøve løsningen før borgerne. Om at tage personligt ansvar. Der er ikke nogen som har set en statue af en komite. Så man skal træde i karakter og vise lederskab – også på den digitale front.

Hvordan kan man som projektleder bruge kodekset til at skabe bedre projekter?

• Ved at insistere på åbenhed, ærlighed og mod – også når det er svært. Undgå fedtspilleri og placering af aber. Fisken skal på disken.
• Ved hele tiden at holde fokus på bolden – den forretningsmæssige gevinst som projektet skabe forudsætningerne for. Og at det er højeste kontekst i alt hvad parterne gør.
• Ved at tage ansvar for helheden og insistere på at undgå ubalanceret partstænkning.
• Ved at gøre brug af uformel dialog gennem hele forløbet – samtale fremmer forståelsen.
• Ved at være vedholden omkring det faktum, at vi i starten skal lære. At der er usikkerhed og at det er naturligt at blive klogere – sammen.
• Ved at sige fra og sige nej tak – når viljen til at spille efter det mindset kodekset er et udtryk for er i fare. Og dermed bringe sig selv i spil.

 

Kodeks for det gode kunde-leverandørsamarbejde kan downloades her

Se en kort video fra offentliggørelse af det ny kodeks (eksternt link)