Fra ambassadør til partner: DANSK IT får ny rolle i Teknologipagten
Med støtte fra Teknologipagten skal DANSK IT's ambitiøse projekt IT Til Alle (ITTA) bl.a. være med til at give et massivt kompetenceløft til den ca. 1 mio. danskere med svage eller ingen it-kundskaber.
Teknologipagten, der blev lanceret 24. april 2018 er sat i verden for at styrke danskernes tekniske og digitale kompetencer, så alle kan tage aktivt del i fremtiden.
Med erklæringen om at deltage aktivt vil DANSK IT bidrage til at indfri Teknologipagtens mål om, at Danmark kan udnytte og udvikle de teknologiske og digitale muligheder så effektivt og klogt som muligt til gavn for samfund, økonomi, erhvervsliv og den enkelte dansker. Samtidig vil DANSK IT dele ud af erfaringerne i forbindelse med projektet ITTA og samarbejde med Teknologipagten om videreudvikling.
Ambitionen med projektet ITTA er at skabe et massivt kompetenceløft hos den store gruppe borgere med svage eller ingen it-kundskaber, hvilket er ca. 1 mio. danskere mellem 15-65 år. Med et dynamisk kompetencebarometer som omdrejningspunkt, skabes en scanning og et træningskoncept, der rækker ud til alle på en målrettet og motiverende måde. Samtidig skabes fundamentet for den livslange læring.
Projektet skal særligt bidrage til at indfri to af Teknologipagtens strategiske indsatsområder:
- 20 pct. flere med STEM-uddannelse EUD+VUM
- Mere teknisk og digital opkvalificering
Ved at udvikle en intelligent løsning, med et dynamisk kompetencebarometer som omdrejningspunkt, skabes en scanning og et træningskoncept, der rækker ud til alle på en målrettet og motiverende måde.
Projektets fokusområder vil bl.a. være at sikre STEM-kompetencer til faglærte, skabe mere inspirerende undervisning i STEM-relaterede emner med fokus på virksomhedsinvolvering samt opkvalificering af STEM-uddannede i særligt SMV'er.
Det unikke ved ITTA er, at løsningen er national og som åben platform binder alle initiativer, projekter og træningsudbydere og -aktører indenfor digital kompetenceudvikling sammen med borgerne og virksomhederne. Gevinsten vil være en øget digitalisering til gavn for virksomhedernes konkurrencekraft, samfundets velstand og den enkelte borger.
Målet for Teknologipagten er, at der i 2020 vil være en million deltagere og 250 virksomheder engageret i pagten, og at der om ti år skal være uddannet 20 procent eller cirka 10.000 flere på de videregående uddannelser inden for STEM-området.
Læs mere
Projekt IT Til Alle (ITTA) løfter danskernes digitale kompetencer