Erfagruppe INFOSIK
INFOSIK er en af Dansk IT’s Erfagrupper med fokus på informationssikkerhed. Erfagruppens medlemmer er primært it-sikkerhedschefer eller ledende it-sikkerhedsmedarbejdere - alternativt personer, der udelukkende beskæftiger sig med informationssikkerhed. Medlemmerne repræsenterer store og mellemstore virksomheder fra forskellige brancher - såvel private som offentlige.
Der holdes heldagsmøder to-tre gange om året, hvor der, foruden fastlagte emner, udveksles erfaringer omkring informationssikkerhed. Der er mødepligt til møderne, og værtskabet går på skift mellem medlemmerne. Gruppen udveksler erfaringer om 'best practice' og hændelser indenfor hele informationssikkerheds spektret. Der hersker dyb fortrolighed i gruppen omkring erfaringsudvekslingen. Blandt andet derfor bliver der ikke udfærdiget referat fra møderne. Udenfor møderne bruger gruppens medlemmer hinanden omkring specifikke spørgsmål eller 'hvad gør de andre' forespørgsler.Medlemskab:
Hvem er INFOSIK Erfagruppen?
• Der kan ikke deltage flere personer fra samme virksomhed
• Gruppen godkender selv alle nye medlemmer
• Gruppen optager principielt ikke konsulenter, sælgere eller andre, der kan udnytte de fortrolige møder kommercielt