Udvalget for digitale virksomheder - politiske fokusområder
Udvalget for digitale virksomheder har valgt at fokusere på strategisk digital ledelse som forudsætning for digital transformation – særligt i virksomheder, der allerede har digitaliseret deres drift, men mangler klarhed til at omsætte AI og data strategisk i praksis
Af Karen L. Zacchi, Henrik Carmel og Kristian Voss Sørensen
Manglende klarhed bremser danske virksomheders evne til at omsætte AI til vækst og konkurrenceevne
Det er ikke teknologien, men evnen til at omsætte muligheder til handling der bremser og hæmmer mange danske virksomheders ambitioner om og initiativer udi at 'lykkes' digitalt. Det vil vi arbejde for at belyse, behandle og håndtere.
Situation
Danske virksomheder – særligt etablerede SMV’er – har i dag adgang til teknologi og data, der gør det muligt at arbejde strategisk med AI. Mange er allerede i gang. Udvalgets fokus er strategisk digital ledelse som forudsætning for digital transformation – særligt i virksomheder, der allerede har digitaliseret deres drift, men mangler klarhed til at omsætte AI og data strategisk i praksis.
Problem
Alligevel stopper eller reducerer mange virksomheder deres initiativer, når de skal tage næste skridt. Det sker i det øjeblik, hvor der skal træffes konkrete beslutninger om anvendelse.
Årsag
Virksomhederne mangler klarhed om:
- hvad de må (regler og regulering)
- hvad det kræver (kompetencer, investeringer og organisering)
- hvilken risiko de løber (jura, ansvar og omdømme).
For virksomheder, der allerede har digitaliseret deres drift, bliver dette i praksis en ledelsesudfordring: Evnen til at omsætte teknologi og data til strategiske beslutninger, der kan udvikle forretningen – ikke kun optimere den.
Konsekvens
Resultatet er, at virksomheder:
- udskyder eller opgiver initiativer
- begrænser sig til mindre optimeringer
- går glip af muligheder for reel forretningsudvikling.
AI anvendes derfor primært til effektivisering af eksisterende drift – frem for udvikling af nye forretningsmuligheder og styrket konkurrenceevne.
Udvalgets politiske fokusområde
Rammevilkår der gør det muligt for danske SMV’er at afklare, teste og realisere AI- og datainitiativer i praksis – med tilstrækkelig klarhed om regler, ansvar, risiko, adgang og økonomi
Konkrete politiske greb
1. Hurtig og anvendelig afklaring
Virksomheder skal kunne få konkrete svar på, hvad der er muligt i deres specifikke use case.
- Én samlet indgang til myndigheder
- Tidsafgrænsede svar (fx 2–4 uger)
- Svar der kan anvendes i praksis.
2. Trygge rammer for afprøvning
Virksomheder skal kunne teste løsninger uden at bære fuld risiko fra start.
- Nationale testzoner / sandkasser
- Klare rammer for data og anvendelse
- Løbende dialog med relevante myndigheder.
3. Enklere adgang til data og platforme
Når beslutningen er truffet, skal det være muligt at handle.
- Let adgang til relevante data (fx via API’er)
- Brug af godkendte platforme uden unødigt bureaukrati
- Enkle og transparente kriterier frem for pulje-ansøgninger.
Perspektiv (bundlinje)
Hvis danske virksomheder skal bevare og udbygge deres konkurrenceevne, kræver det ikke flere muligheder – men bedre rammer for at træffe beslutninger og handle på dem i praksis.