Borgercentrerede løsninger
Digitalisering og teknologi, der forbinder og inkluderer
Digitalisering handler ikke kun om systemer, data og teknologi. Det handler først og fremmest om mennesker – om borgerne, som hver dag skal kunne navigere i og drage nytte af de digitale løsninger, vi skaber. Når vi udvikler fremtidens digitale samfund, må vi derfor hele tiden spørge: Hvem digitaliserer vi for, og hvilket samfund vil vi forme gennem teknologien?
Brugerinddragelse bliver en afgørende forudsætning for at udvikle løsninger, der er intuitive, relevante og lette at anvende i hverdagen. Den offentlige sektor skal sikre services, der tager højde for borgernes forskellige behov, rettigheder og forudsætninger – uanset alder, funktionsevne eller digital erfaring. Samtidig skal borgerne opleve gennemsigtighed, kontrol over egne data og enkel adgang til den information, de har brug for.