Fagrådet for strategi og ledelse

Teknologierne tager i øjeblikket kvantespring. Vi ser det omkring kunstig intelligens (AI), Grøn IT, Cyber Security, Robotteknologi og IOT, der skaber helt nye perspektiver for både private og offentlige virksomheders mulighed for udvikling.

Fagrådets medlemmer

Topledelsen og de faglige chefer skal være skarpe på bevidst, kontrolleret og målrettet adaption af disse nye teknologier, og derigennem styrke virksomhedens vision og strategi. Ligesom teknologierne kan flytte barren for hidtidige mål.

Det kræver nytænkning, hvor kerneopgaven skal revurderes i forhold til kompetencer, kultur, organisering og arbejdsprocesser. Dette sker bedst, hvis den digitale transformation er en løbende og synlig disciplin i organisationen.

Stigende sikkerhedsmæssige trusler, svindel og misinformation skal også på topledelsens agenda, da det i stigende grad vil blive en del af hverdagen, og derfor håndteres bevidst, etableret og struktureret.

Basis for ovenstående er god It-ledelse baseret på veldrevet og robust It-drift, hvor der er taget solide vurderinger og valg (bl.a. omkring outsourcing, infrastruktur og sikkerhed). Derfor skal It-ledelsen gives muligheden for at tage de rette beslutninger i tæt samarbejde med virksomhedens topledelse. 

Fagrådet ønsker at berige bestyrelser, direktioner og It-ledelsers arbejde med ovenstående gennem inspiration, formidling af viden, anbefalinger og vejledninger. Dette sker i tæt samklang med Dansk IT’s øvrige fagråd og udvalg.

Hør formand Bo Lind fortælle om fagrådets arbejde:

Fagrådets aktiviteter

Fagrådet arbejder efter et katalog over arbejdsopgaver, som løbende opdateres og prioriteres. 

Fagrådet har udgivet:

Anbefalinger om it-strategi

IT Governance Anbefalinger 2012 

God IT skik 2011