Professor: Teknologiske fremskridt skaber ikke arbejdsløshed – vi skal ikke frygte automatisering og robotter

Som nation skal vi ikke frygte, at automatisering, robotter og kunstig intelligens fører til massearbejdsløshed. Sådan lød budskabet fra Philipp Schröder, professor og Ph.d. fra Aarhus Universitet og medlem af regeringens disruptionråd, da han holdt et indlæg på DANSK IT’s årskonference. 

- Teknologiske fremskridt udløser ikke arbejdsløshed. Der er ikke lighedstegn mellem de to ting. Men den bølge af forandringer, der kommer nu, kræver, at vi indretter os til det. Vi skal re-allokere, forklarede Philipp Schröder fra scenen.

Det er dog samtidig væsentligt at holde sig for øje, at nogle faggrupper vil blive påvirket mere af automatiseringen end andre, forklarer Philipp Schröder efterfølgende i et interview. Professoren har derfor også et bud på, hvordan Danmark skal tackle de teknologiske forandringer, så enkelte faggrupper ikke ender med sorteper. 

- Enkelte sektorer og enkelte faggrupper kommer til at opleve, at de bliver overflødige. Men nøglen til, at det i et historisk perspektiv ikke er endt grimt med denne type forandringer, er, at vi har det system, vi kender som 'flexicurity' eller den skandinaviske model.

- Vi tror altid, at det har at gøre med at sikre de arbejdsløse, men i virkeligheden handler det om, at det i Danmark er meget let at skifte sektor. Du kan sagtens satse på en ny form for uddannelse og efteruddannelse, og du kan også satse på en branche, selvom den er usikker, fordi du grundlæggende selv er sikret, siger Philipp Schröder.

Andre lande kigger mod Danmark

Han mener, at det danske system er blevet ekstra relevant i de senere år, fordi det sikrer, at Danmark er godt rustet til at håndtere de store forandringer på arbejdsmarkedet, der sker med udgangspunkt i digitaliseringen. 

- Det er derfor, at jeg ser mange kolleger fra Tyskland, Storbritannien og USA begynde at kigge meget på os, fordi de tror på, at vi har opskriften på, hvordan man skaber et arbejdsmarked, der er fleksibelt.

- Den største udfordring med den nye bølge af teknologi er faktisk uligheden. Vi skal ikke være bekymrede for, om massearbejdsløsheden kommer, men vi skal være bekymrede for, om uligheden venter rundt om hjørnet.

Hvordan undgår vi, at den frygt for ny teknologi, der eksisterer i visse befolkningsgrupper – måske meget forståeligt – ender med at blokere for den værdi, vi rent faktisk kan skabe med it?

- Det handler blandt andet om, at man skal opleve, at man ikke bliver ramt. Du skal ikke gå fra hus og hjem, fordi din sektor bliver forandret. Det system har vi allerede på plads. Det andet er, at det handler rigtig meget om uddannelse, lyder det fra Philipp Schröder.

Vi skal lære at lære

-  Uddannelse handler om at lære at lære. Det er ikke sådan, at man kun kan arbejde med regnskaber, fordi man er uddannet til at arbejde med regnskaber. En god uddannelsespolitik er en politik, der sikrer dig, at ligegyldig hvilken sektor, du ender i, eller hvilket job, du har, kan du tilegne dig det nødvendige for at komme videre. Det skaber sikkerhed for den enkelte medarbejder.

Mange it-folk har en rolle, hvor de er med til at implementere systemer, der effektiviserer og dermed potentielt også overflødiggør andre menneskers arbejdsopgaver. Man kan måske derfor også både blive opfattet som en helt og som en skurk. Hvad er dit råd til, hvordan man tackler den rolle bedst? 

- Ham eller hende, der installerer en robot, skal naturligvis ikke skamme sig, for hvad er alternativet? Det kan sammenlignes lidt med outsourcing i 1990’er, som danske virksomheder var meget dygtige til. Når jeg kigger på det i dag, kan jeg se, at de virksomheder, der outsourcede, har haft en meget højere overlevelseschance, end de virksomheder, der ikke har outsourcet.  

- Alternativet til ikke at implementere it, smarte løsninger og robotteknologi er, at hele virksomheden går fallit. Sådan er det i en markedsøkonomi. Hvis it puster til den økonomiske darwinisme, er det kun godt. Alternativet er, at vi bliver fattigere eller ikke får den vækst, vi ellers kunne have haft, siger Philipp Schröder, professor ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, og medlem af regeringens disruptionråd.