Større risikovillighed efterlyses
Det kan måske virke underligt at opfordre politikere og offentlige beslutningstagere til at tage større risici i forhold til digitaliseringen, når man tænker på, at der er flere eksempler på store it-projekter, der er gået galt.
Af Rikke Hvilshøj, adm. direktør, DANSK IT
Ikke desto mindre bliver det netop nødvendigt med en større grad af risikovillighed, hvis den offentlige sektor skal forsætte med at udvikle sig digitalt, være innovativ og samtidig være i stand til at navigere uden om store it-skandaler.
Ifølge rapporten IT i praksis® 2016 fra Rambøll og DANSK IT har 84 procent af de offentlige ledere en risikoaversion. Det er forståeligt, men ikke hensigtsmæssigt, for det fører til en farlig nulfejlskultur, hvor man i stedet for at eksperimentere sig frem, bygger store it-projekter, der skal kunne alt for meget på én gang.
Det er sjældent en god tilgang til it-udvikling. For erfaringen viser, at når man har med teknologi at gøre, vil der næsten altid vise sig, at noget af det man troede, man kunne gøre, alligevel ikke kunne lade sig gøre. Men erfaringen viser også, at nye muligheder hele tiden opstår. Og dem går man glip af, hvis man alt for tidligt i processen har lagt sig fast på, hvordan it-projektet skal strikkes sammen.
Tiden er løbet fra store it-projekter
Tiden er derfor ofte løbet fra de store forkromede it-projekter. De tager for lang tid, budgetterne holder ikke og de kører ofte af sporet. Tiden er til gengæld inde til flere korte og hurtige projekter og afprøvninger. Som gør det muligt at forstå og beskrive det, man ønsker, og jævnligt stoppe projekter, hvis de udvikler sig i den forkerte retning. Det kræver i den grad risikovillighed at turde lade noget fejle, hvis det ikke viser tilfredsstillende resultater.
Men sådan tilgang kræver selvsagt, at der også er politisk mod til at give de offentlige ledere større frihed til at eksperimentere og prøve sig frem.
Man kan håbe, at det er det mod, man finder hos den nye minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V), når hun for nylig efterlyste en grundlæggende forandring i den måde, som staten arbejder med it på.
Ny minister bør stille sig i spidsen for it-parat lovgivning
Med Sophie Løhde som minister for offentlig innovation har Danmark fået det tætteste, vi nogensinde har været på at have en decideret it-minister. Og placeret i Finansministeriet - Danmarks næstmest magtfulde ministerium efter Statsministeriet – har Sophie Løhde umiddelbart den nødvendige støtte til at kunne skabe forandringer i den offentlige sektor på tværs af alle ministerier.
Og den støtte får hun brug for, hvis der for alvor skal gøres noget ved at få indrettet lovgivningen til det digitale samfund.
Og den støtte får hun brug for, hvis der for alvor skal gøres noget ved at få indrettet lovgivningen til det digitale samfund.
For én af de absolut største forudsætninger for at skabe innovation i den offentlige sektor handler netop om, at man får gjort relevant lovgivning digitaliseringsparat. For det er nærmest er en umulig opgave at lave it-systemer til at automatisere sagsbehandlingen, hvis den bagvedliggende lovgivning er for kompliceret.
It-parat lovgivning er en opgave, der skal løses på tværs af alle ministerier og med hjælp fra Folketinget. Og en opgave DANK IT kun kan opfordre til, at den nye minister stiller sig i spidsen for.
Lykkes alt dette, er jeg overbevist om, at offentlige ledere og medarbejdere får endnu bedre kort på hånden til at udnytte at udnytte de fordele, som de digitale værktøjer giver for at sikre enklere, hurtigere og mere gennemsigtig offentlige service.
Indlægget har tidligere været bragt som leder i Berlingske-indstik 20. marts. Indstikket kan læses her http://www.business.dk/annonce/digitaldenmark