Velkommen til Offentlig digitalisering 2018: Lad os styrke det digitale Danmark
DANSK IT byder dig hjertelig velkommen til Offentlig digitalisering 2018, der finder sted i Aarhus den 14. og 15. marts.
Offentlig digitalisering 2018 er med omkring 1.550 deltagere den største danske konference, der zoomer ind på digitaliseringen af den offentlige sektor.
Konferencen byder på ni sideløbende spor med indlæg og cases, der har fokus på den operationelle del af digitaliseringen samt debatter, der adresserer de politiske spørgsmål omkring digitaliseringen af den offentlige sektor.Danmark befinder sig netop nu midt i en digital transformation. Det er en bølge af omfattende forandringer med udgangspunkt i digitaliseringen. De nye teknologier og digitale løsninger har stor betydning for hele den offentlige sektor og alle danske borgere.
Derfor er Offentlig digitalisering en konference, der aldrig har været vigtigere. Det handler om Danmarks digitale fremtid. Og din fremtid som en af dem, der er med udgangspunkt i dine faglige kompetencer er med til at drive den digitale transformation.
Deltag i debatten på de sociale medier
DANSK IT fylder 60 år i år. Det er trods alt også en alder. Som forening er vi dog præget af ungdommens nysgerrighed, og vi ser frem til at kigge ind i den digitale fremtid sammen med dig. Vi skal blive klogere på de muligheder og udfordringer, digitaliseringen bringer, så vi kan styrke det digitale Danmark.
Vi håber, at du får et stort fagligt udbytte af konferencen og også får rig lejlighed til at mødes med dine kolleger.
Du kan se programmet her.
Del i øvrigt gerne dine oplevelser fra Offentlig digitalisering på de sociale medier via #offdig
Se de seneste #offdig-opdateringer på Twitter her.