Første Ate Bit-vinder er fundet
Johannes Bundgaard har spillet DANSK IT's gratis spil Ate Bit, og det gav pote. Han er nu vinderen af en Nintendo Classic Mini SNES-konsol.
I 2018 fejrer DANSK IT 60 års jubilæum. Jubilæet markeres med et arkadespil, som, udover at underholde, sætter fokus på it-sikkerhed.
Man skal være vaks på tasterne, når man spiller Ate Bit. Derudover skal man have en del viden om it-sikkerhed. Begge ting besidder 14-årige Johannes, som er udtrukket som første Ate Bit-vinder. Johannes siger selv om spillet:
Jeg finder spillet utroligt underholdende - i alt dets enkelthed.
Jeg er meget optaget af retro-gaming, og mener at "atebit" rammer formlen virkelig godt. Ligeledes er lydsiden super til netop at understrege retro-stilen.
På alle måder et nyt "retro-spil" jeg varmt vil anbefale.
Johannes opdagede Ate Bit gennem Radio 24/7’s program “Aflyttet”, hvor Anders Kjærulff sætter fokus på spillet. Hør udsendelsen her.
DANSK IT har nu en ny præmie på højkant; en relancering af 1980'ernes mest solgte hjemme-computer, en Commodore 64 Mini-konsol.
Tryk på billedet herunder for at spille og se om du kan slå Johannes’ highscore på 468.606. Du er med i lodtrækningen om en Commodore 64 Mini-konsol, hvis du vælger at skrive dig på highscoren til sidst i spillet. Dette er ikke et krav for at spille.