Hvad tænker du den gennemgående udfordring er for Enterprise Architects lige nu?

Det at arbejde som it-arkitekt er lige nu i en transition. Flere talere til konferencen EA 2017 refererede til, at vi ofte tænker i klassiske rammeværker, hvor vi går ind og beskriver tingene i flere lag med en fast struktur. Men de lægger vægt på, at vi skal være mere dynamiske i vores arbejde. Som Peter Andersen fra Århus Universitet var inde på, går dynamikken specifikt på, om man er i stand til at tænke forretningsdelen, operations, Enterprise Architecture og it sammen. Og ikke mindst kunne dem lige godt. Om man så kobler det over i det, som Gartner Group kalder Bimodal, og kører i to speeds hvor nogle kører de agile innovationsprodukter, og nogle kører klassisk transaktionsstyret it, er fint. Men det, at man kan tænke agilt og sammenhængende, det mener jeg er godt.

Er der nogle nye forventninger til it-arkitekter?

Ja, det er der. Der er en klar forventning om, at man skal kunne tænke på tværs. Omvendt er der også en forventning om, at du er forholdsvis unbaised og neutral, når du går ind og foretager dine vurderinger og valg. Så man kan ikke have en forkærlighed for et produkt, men man er nødt til at kigge på, hvad funktionaliteten er og hvad kravene er i forhold til de forretningsmæssige ønsker.

En anden pointe er, at når en virksomhed begynder at vise interesse for ydelser af typen mobility, analytics, cloud og internet of things skal man som arkitekt kunne gennemskue sammensætningen, og den mulige indflydelse der er. Og der er vi igen ovre i de agile internetbaserede løsninger. Og mange gange er internetplatforme en anden teknologi. Den bygger jo ikke nødvendigvis på kendt teknologi som eksempelvis Windows eller Linux og applikationer, som er skrevet til disse styresystemer. Men Cloud-baseret teknologi har i stedet den fordel, at den er mere skalerbar afhængigt af belastningen og dermed kan tilpasse sig brugernes behov. Man har jo en ambition om, at styresystemet i clouden selv kan tildele flere processer, hvis kravet og belastningen vokser hurtigt. Det gør at applikationer skal være skruet anderledes sammen, for eksempel ved at bruge “container” opsætning, hvor applikationen og styresystem kan skalere efter belastning. Det kræver, at vi arkitekter kan vurdere produkterne og vurderer om leverandøren er i stand til at levere.

Hvilken betydning har de nye teknologier for it-arkitekter?

Mikkel Brahm fra Nordea viste meget fint, hvordan de arbejder med brugerrejser, hvor brugeroplevelsen i kontakten med firmaets produkter er i højsædet. I sådanne situationer er det meget centralt for arkitekten at overveje, hvordan teknologier spiller sammen. Hvor meget skal der ligger på mobilen og hvor mange bagvedliggende systemer skal understøtte brugerrejsen?

Oplever du, at mange henter agile kompetencer uden for egen organisation?

Ja, men ikke kun for at hente kompetence og for at opleve på egen krop hvad, der bliver efterspurgt. Som Mikkel Brahm var inde på, havde de i Nordea fået tegnet “personas”, der passede på 80 % af medarbejderne i banken, men de passede kun på 13 % af kunderne. Det vil sige folk udenfor banken. Så man kommer med sin egen indbyggede forudsætning om, at sådan ser verden ud, så holder den ikke i virksomheds produktudvikling.

En anden ting jeg synes, der var interesseret var det, som Kristian Hjort Madsen fra PFA Pension fortalte om, at de muligvis en dag kører deres innovationsteam uden for deres SAFe agile setup, selvom innovationen bor som en søjle i SAFe. Pointen er, at hvis man først kører projektapparatet og finansieringsarbejdet ned over, med styregrupper osv., så er vi allerede et halvt år henne inden man rigtig går i gang. Så derfor synes jeg helt klart, at der er nogle forståelser for, at it-arkitekten skal arbejde mere agilt, for også at kunne deltage i innovationsarbejdet og man skal som arkitekt være klar over, at det går den vej.