Vær med til at sætte en digital dagsorden

DANSK IT søger frivillige til to nye ekspertgrupper. Den ene gruppe undersøger, hvilke områder, der ikke egner sig digitalisering. Den anden gruppe undersøger de største sårbarheder i tingenes internet i hjemmet.

Har du kendskab til områderne og har lyst til at stille din viden til rådighed for DANSK IT, politikere, medier og andre it-professionelle, har du nu muligheden. 
 
Som medlem af en ekspertgruppe komme du til at arbejde med at sætte en digital dagsorden.
 
Du får et netværk blandt andre, der har indsigt i området, og du får mulighed for at sætte din viden i spil overfor politikere, journalister og andre it-professionelle.
 
Det kan være på debatmøder, møder med politikere eller via udarbejdelse af holdningspapirer, anbefalinger eller analyser.
 
Arbejdsformen i ekspertgruppen vil være problemorienteret.
 
Det betyder, at første gang ekspertgruppen mødes, beslutter deltagerne hvor mange gange de skal mødes for at løse det pågældende problem.
 
Når problemet er løst, kan ekspertgruppen arbejde videre med andre problemstillinger, hvis emnerne er interessant for en bredere målgruppe.
 
Ekspertgrupperne får tilknyttet en medarbejder fra DANSK IT’s sekretariat, der vil hjælpe med produktionen af materiale og kontakten til politikere, medier og andre.
 
Disse spørgsmål arbejder DANSK IT’s to nye ekspertgrupper med: 

Ekspertgruppe 1: Hvilke områder egner sig ikke til digitalisering

Gruppen undersøger om, der er områder, der ikke egner sig til digitalisering.
 
I en tid, hvor vi efterhånden kan digitalisere alt, er det måske tid til at stoppe op engang, og vurdere om der er områder i vores samfund, hvor en fuld digitalisering ikke er hensigtsmæssig.
 
Der slås f.eks. ofte til lyd for det kontantløse samfund, for en digitalisering af valghandlingen o.a. men egner sådanne områder sig overhovedet til at blive fuldt digitaliseret.
 
Bliver der fx mindre mulighed for at færdes og handle frit, hvis det altid registreres, hvilken butik eller person, der har modtaget betalingen. Hvad sker der, hvis de elektroniske betalingssystemer går ned? Og hvad betyder det for valghandlingen, hvis man kan stemme med et klik.
 
Dette er blot tre eksempler. Ekspertgruppen kan identificere andre. Det undersøger og kvalificerer eksperterne i denne gruppe. 

Ekspertgruppe 2: Hvor er de største sårbarheder i tingenes internet i hjemmet?

Gruppen beskæftiger sig med tingenes internet.
 
IoT bliver en større og større del af alles hverdag. Det kan gør vores hverdag både nemmere og sjovere, men i vores stigende anvendelse af tingenes internet er der også brug for en øget bevidsthed om, hvordan vi bruger dem sikkert og fornuftigt.
 
Ekspertgruppen undersøger, hvor de største sårbarheder er i hjemmet i forhold til hacking og overvågning.
 
Gruppen udarbejder et katalog over sårbarhederne med gode råd til, hvordan man kan beskytte sig mod hacking og overvågning via de apparater, der er koblet op til internettet i hjemmet. 

Ønsker du at indstille dig til en af de to grupper eller er interesseret i at høre mere. Kontakt venligst:
 
Nicolai Svejgaard Poulsen, politisk chef, nsp@dit.dk, mobil: 5339 1515 eller Morten Larsen, pressechef, ml@dit.dk, mobil 6120 7475.

Bemærk, at du skal være medlem af DANSK IT for at kunne blive medlem af en ekspertgruppe.