Vi monitorerer vores helbred og sundhed mere end nogensinde før. Hver fjerde dansker anvender nu digitale værktøjer som skridttællere, blodtryksmålere og smartwatches til at indsamle sundhedsdata om sig selv. Det fremgår af årsrapporten "It-anvendelse i befolkningen 2024", udgivet af Danmarks Statistik.

De digitale værktøjer skaber nye muligheder for at være på forkant med eventuelle sygdomme og tage proaktive skridt mod en sundere livsstil. Næsten 60 % af de adspurgte svarer, at de bruger dataene til at forstå deres helbred bedre, mens cirka 30 % bruger dem til at ændre deres livsstil og styrke deres sundhed.

Også i det offentlige sundhedsvæsen er digital hjemmemonitorering på fremmarch: Cirka hver tiende dansker har indtil nu prøvet at få ordineret værktøjer til hjemmemonitorering, og de fleste føler sig trygge ved at bruge udstyret. Dette er særligt nyttigt for patienter med kroniske lidelser som hjertesygdomme og diabetes, da det både giver patienter og sundhedspersonale nye muligheder for at reagere hurtigere på eventuelle forandringer.

Gode data aflaster vores sundhedsvæsen

Den øgede brug af digitale sundhedsværktøjer har flere fordele. For det første giver det en større følelse af kontrol over eget helbred. Når vi har adgang til realtidsdata om vores krop, kan vi lettere træffe informerede beslutninger og tage ansvar for vores egen sundhed. I mange tilfælde kan det også føre til tidligere opdagelse og indgriben over for begyndende sundhedsproblemer, hvilket sænker behovet for mere omfattende og kostbare behandlinger senere hen.

Også på makroniveau bidrager øget indsamling af data til en bedre forståelse af befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsmyndigheder og forskere kan bruge de voksende mængder af data til at identificere vigtige tendenser, udvikle forebyggende strategier og forbedre sundhedsvæsenets ressourcestyring.

For eksempel kan data om fysisk aktivitet og blodtryk hjælpe med at identificere risikogrupper og målrette sundhedskampagner mere effektivt. Digital kommunikation kan også reducere ventetider, sænke behovet for transport og gøre det lettere for patienter med begrænset mobilitet eller fra mindre befolkede områder at få adgang til de rette sundhedsydelser.

Ifølge undersøgelsen har over 70 % af de adspurgte inden for det seneste år har været i kontakt med deres praktiserende læge via digitale kanaler – især email og appen Min Læge. Alt i alt er 80 % af danskerne enten i "meget høj grad" eller "i høj grad" trygge ved den digitale kommunikation. Kun 5 % mener, at den digitale kommunikation med sundhedsvæsenet udelukkende er en ulempe. Dette er et historisk lavt tal.

Efter en årrække med blandede holdninger til digitaliseringen af vores sundhedsvæsen, ser vi nu en klar tendens til, at befolkningen bakker op. Hele 62 % ser det udelukkende som en fordel. Det vidner om, at aktørerne i digitaliseringen er kommet mange af børnesygdommene til livs, og det fortjener anerkendelse.

Vi kan ikke fortsætte, som vi plejer

”Tallene fra undersøgelsen er især interessante, fordi vores sundhedsvæsen inden for en årrække vil stå med så store udfordringer, at vi bliver nødt til at fokusere mere på forebyggelse. Det kræver, at vi indstiller os på forandring og på at finde vejen til fremtidens sundhedsvæsen. Den går blandt andet via øget digitalisering, som kan hjælpe os med at opretholde et højt serviceniveau, selvom der vil være flere opgaver og færre fagfolk til at løse dem,” siger Kim Stensdal, chef for kommunikation og viden i Dansk IT.

”Tværfagligt samarbejde bliver helt essentielt. Både lægevidenskaben, sundhedspersonale og digitaliseringsfolk har en aktie i omstillingen, som vil kræve en fælles grundforståelse af de centrale udfordringer og en villighed til at arbejde tættere sammen,” lyder det fra Kim Stensdal.

”Vi har nogle interessante, men også svære samtaler forude om, hvordan sundhedsvæsenet skal fungere i fremtiden. I hvilket omfang vil vi for eksempel bruge ressourcer på anvende data og AI til at opdage sygdomme hos borgerne, før de opstår? Og hvordan kan vi favne det faktum, at nogle borgere har det fint med at blive monitoreret, mens andre ser det som overvågning og et brud på privatlivets fred?”

Den digitale gryde skal holdes i kog

2025 kan blive et skelsættende år nu, hvor regeringen har indgået en bred politisk aftale om en sundhedsreform. Den omfatter en række gode tanker og tiltag, der kan gøre digitalisering til en grundpille i fremtidens sundhedsvæsen. Blandt andet med etablering af en ny, national drifts- og udviklingsorganisation, Digital Sundhed Danmark, som er en del af sundhedsreformen.

”I Dansk IT mener vi, at det er afgørende, vi holder dampen oppe i den digitale transformation. Vi skal balancere mellem at implementere nye, innovative løsninger og sikre stabil drift af vores eksisterende systemer. Vi skal tænke på tværs af afdelinger, faggrupper og specialer, og vi skal huske, at al digitalisering i sidste ende handler om at skabe værdi for patienterne og yde støtte til vores sundhedsfaglige arbejdsstyrke,” siger Kim Stensdal, chef for kommunikation og viden.

Han sætter ord på, hvordan vi kan sikre, at den digitale gryde holdes i kog - vel at mærke samtidig med, at borgerne og patienterne oplever, at de nye digitale tiltag skaber værdi:

"Agil udvikling er et af nøglekoncepterne i omstillingen mod et mere digitaliseret sundhedsvæsen. Vi skal tage mange små skridt, der tilsammen kan muliggøre store spring. For hvert skidt – for hver ny digital løsning - erfarer og lærer vi noget nyt, som gør os klogere og bedre rustet til de næste skridt. Samtidig er evnen til at skalere ret afgørende. Vi har masser af gode eksempler på digital innovation med succes i det danske sundhedsvæsen. Vi har dog også en udfordring med, at det enkelte pilotprojekt langt fra altid opnår den udbredelse og den skala, man kunne ønske sig. Vi skal blive bedre til skalering på tværs af det danske sundhedsvæsen."

Efter den nye rapport at dømme er stadig flere danskerne parate til at tage med på rejsen.