Nyhed - Tirsdag - d. 2-12-2025
Vigtigheden af opdatering af standardkontrakter som D17: Tilpasning til nutidens krav og risikofordeling
I en verden hvor lovgivninger konstant ændrer sig, er det altafgørende, at standardkontrakter løbende opdateres for at sikre en korrekt og tidssvarende risiko fordelt mellem kunde og leverandør. En ukorrekt eller forældet kontrakt kan medføre betydelige risici for begge parter og alvorligt påvirke deres daglige samarbejde.
De nye opdateringer i D17-kontrakterne
Arbejdsgruppen bag D17 bestående af advokaterne; Claus Sørensen, Tim Krarup Nielsen, Kim G. Hansen, Ulrich Ramm, Anni Noes Westergaard, Hanne Bay og professor Henrik Udsen har foretaget vigtige opdateringer og præciseringer i D17-kontrakten. Disse opdateringer tager udgangspunkt i klare principper, som sikrer, at leverandøren og kunden hver især påtager sig det ansvar, der er mest hensigtsmæssigt i forhold til deres roller og ekspertiseområder.
Reguleringens principper:
- Ansvar for overholdelse af lovgivning
- Leverandøren:
- Har det løbende ansvar for præceptiv lovgivning, altså ufravigelige regler, der skal overholdes, hvor leverandøren er pligtsubjekt, (dvs. den part, der er forpligtet til at overholde lovgivningen).
- Nødvendiggør det ændringer af services eller aftalen i øvrigt håndteres det som ændringshåndtering. Leverandøren kan ikke kræve betaling.
- Kunden kan kræve betaling, hvis ændringer påfører kunde udgifter eller kan kræve forholdsmæssigt afslag, hvis services forringes.
- Manglende overholdelse er misligholdelse.
- Kunden:
- Har ansvaret for den lovgivning med relevans for den aftalte service, hvor leverandøren ikke er pligtsubjekt. Dette indebærer, at kunden skal beskrive services på en måde, så lovkrav er opfyldt (dvs. er ”indlejret” i ydelsesbeskrivelsen): Der er dog 2 undtagelser til dette princip:
- Lovkravet følger tilsvarende af præceptiv lovgivning, hvor leverandøren er pligtsubjekt (f.eks. identiske forøgede sikkerhedskrav til både leverandør og kunde).
- Konkret aftale (kontrakten bør give leverandøren mulighed for at påtage sig ansvaret for, at services overholder nærmere specificeret lovgivning).
- Ændringer i services for at overholde lovkrav håndteres som betalbar ændringshåndtering. Dette gælder både for lovgivning på aftaletidspunktet og for efterfølgende ændringer i lovgivning. Betaling fordeles ud på alle berørte kunder, jf. eksisterende princip i D17.
- Har ansvaret for den lovgivning med relevans for den aftalte service, hvor leverandøren ikke er pligtsubjekt. Dette indebærer, at kunden skal beskrive services på en måde, så lovkrav er opfyldt (dvs. er ”indlejret” i ydelsesbeskrivelsen): Der er dog 2 undtagelser til dette princip:
- Leverandøren:
- Præceptiv lovgivning der ikke regulerer services eller øvrige kontraktforhold
Der er også taget stilling til, at ingen af parterne er kontraktuelt forpligtet til at følge lovgivning, der ikke regulerer services eller øvrige kontraktforhold (herunder formkrav) eller anden specifik lovgivning angivet i kontrakten. Det betyder, at manglende overholdelse af sådan lovgivning udgør ikke misligholdelse, og den anden part kan ikke kræve (fremadrettet) overholdelse af lovgivningen.
Fordele ved opdaterede kontrakter
Ved at implementere disse opdateringer sikres en klar og retfærdig omkostningsfordeling samt tydelig definition af ansvar. Dette reducerer risikoen for uenigheder og lovgivningsmæssige komplikationer og fremmer et mere gnidningsløst samarbejde. Desuden giver det begge parter mulighed for at holde fokus på deres kernekompetencer uden at skulle bekymre sig om uretmæssige krav fra den anden part.
Standardkontrakter skal derfor aldrig være statiske dokumenter men dynamiske værktøjer, der kontinuerligt tilpasses konkrete forhold og aktuel lovgivning. Det sikrer ikke blot lovmæssig compliance men også et sundt økonomisk og operationelt forhold mellem kunde og leverandør.
Læs mere om standardkontrakten D17 her.