Hvis vi som samfund vil have succes, kræver det visioner, udsyn og lederskab på det digitale område

Der er it i alting, undtagen i bestyrelser, skrev jeg friskt i et debatindlæg i Børsen i 2015. Det er efterhånden blevet gjort til skamme. Danmark er blevet et digitalt land – et d-land. Danske virksomheder er godt klar over, at det i høj grad er teknologiske landvindinger, som danner grundlag for vækst og konkurrenceevne. Virksomheders mission påvirkes af de teknologiske muligheder. Den værdi, virksomheder skaber i dag, er måske irrelevant i morgen, fordi teknologien ikke længere er konkurrencedygtig eller relevant. Omvendt åbner teknologien for nye muligheder, som - hvis de udnyttes - kan stille virksomheder stærkere og åbne nye døre.

Danmark er et højteknologisk samfund. Vi har en stor udbredelse af informationsteknologi, et godt uddannelsesniveau, en velordnet infrastruktur, en befolkning, som er antiautoritær og nysgerrig, en moderne serviceorienteret offentlig sektor og borgere, som har tillid til staten. Vi er godt positioneret til at drage fordel af den teknologiske udvikling. Og digitaliseringen rummer muligheden for at skabe vækst, velstand og velfærd, hvis vi formår at udnytte mulighederne. Derfor er det også afgørende, at det ikke kun er i danske bestyrelser, at indsigten og forståelsen for, hvad digitaliseringen muliggør, breder sig. Det er mindst lige så vigtigt, at det også når ud til politikere og offentlige topledere.

Efter 22 år med typisk 4-årige fællesoffentlige digitaliseringsstrategier fik vi en ny strategi for digitalisering af Danmark. Med andre ord en samfundsstrategi. Det var klogt og påtrængt, og det er prisværdigt, netop fordi digitaliseringen påvirker alt. Vi må se det i et større perspektiv. Digitaliseringen påvirker ikke alene måden, vi arbejder, uddanner, helbreder og forebygger på. Digitaliseringen kan fjerne tid og sted, inddrage borgeren og gøre borgeren til en aktiv part. Digitaliseringen vil ændre lovgivning og måden, vi lovgiver på. Digitaliseringen påvirker demokratiet og kan skabe øget transparens. Men digitaliseringen har også skyggesider: sårbarhed, øget kompleksitet, underminering af tillid, fremmedgørelse etc.

Det er afgørende med en samfundsstrategi for, hvordan Danmark griber de digitale muligheder og gør dem til en løftestang for hele samfundet og samtidig sikrer, at vi manøvrerer klogt uden om de farer og problemer, som udgør bagsiden af medaljen. Her kan vi roligt række længere ud efter stjernerne. Vi er ikke i mål.

Afgørende med digitale fundamenter
Hvad er det så, Dansk IT ser som afgørende faktorer i en samfundsstrategi for digitalisering af Danmark? For det første skal en strategi sætte rammerne for samfundets digitale fundamenter. Lige som industrisamfundet baserede sig på opbygningen af infrastrukturer som jernbaner, havne, veje, el- og vandforsyning, spildevand etc., så står og falder det digitale samfund med langsigtede strategier for op- og udbygning af digitale fundamenter til håndtering af sikkerhed, imødegåelse af sårbarheder og opnåelse af samfundsmæssig effektivitet. Digitale fundamenter, som gavner såvel den private som den offentlige sektor, og som gør samfundet samlet set mere konkurrencedygtigt.

Men der er et perspektiv mere. Fordi innovation er decentral i sin natur, skal digitale fundamenter bidrage til, at vi kan digitalisere mere effektivt og sikkert lokalt i kommuner og virksomheder, fordi der kan trækkes på centrale digitale fundamenter og services, herunder data. Der er brug for at betragte digitale fundamenter i et nyt og bredere perspektiv. Her skal AI og sprogmodeller også tænkes ind.

Tillid og transparens
For det andet er tillid og transparens to nøgleord for en ny strategi. Danmark er et af de samfund i verden, hvor der hersker størst tillid til staten. Det er en meget stor styrke, og den må ikke sættes over styr på grund af forfejlet eller forivret digitalisering. Vi skal digitalisere klogt. Omlægning af NemID til MitID er er eksempel på, at vi tærede på befolkningens tillid. Når godt 20% af befolkningen havde svært ved at forstå og gennemføre skiftet, har vi ikke gjort det godt nok. Når Mit.dk dels blev forsinket og fordyret (og da det endelig blev taget i brug, måtte det lukkes ned efter få minutter, fordi borgere kunne få adgang til fremmede borgeres post på grund af programfejl), så skrider tilliden.

Når det kniber med at få inddraget gæld, eller borgere ikke kan forstå, hvordan der udregnes ejendomsværdi, så ryger der noget på tillidskontoen. Dansk IT har mere end et årti slået til lyd for, at det burde være et retskrav for borgerne at kunne se, hvem der har tilgået data om dem. På den måde skabes transparens, og borgeren kan kontrollere staten. Vi mener også, at det at borgeren skal kunne følge sig egen sag burde være en naturlighed. ”Kig i egen sag” var at finde i strategien fra 2016, men er langt fra gennemført konsekvent.

Borgeren skal altid komme først
”Borgeren først” var overskriften, da ledelseskommissionen i 2017 offentliggjorde deres rapport. Tja, hvad ellers? Politikeren, embedsmanden, fagforeningen? Skiftende strategier har haft lignende slogans, uden at man helt for alvor har taget konsekvensen heraf. For det tredje må en strategi derfor få knæsat princippet om borgeren først. Den offentlige sektor må konsekvent tænke ude fra og ind og ikke omvendt, når der digitaliseres. Hvilken værdi skabes for borgeren eller virksomheden må og skal være den overordnede ledetråd.

Den offentlige sektor står med en stor byrde i form af ældre it-systemer som trænger til modernisering. Det har det digitaliseringspartnerskabet gjort et stort nummer ud af. I Dansk IT opfordrer vi til at modernisere med omtanke. En evaluering af indsatsen fra Sekretariatet for digitaliseringsklar lovgivning viser, at man over en periode på 4 år stort set alene har beskæftiget sig med ny lovgivning. Når man nu gerne vil forny ældre it-løsninger, står man altså samtidig med en lovgivningsgrundlag, som ikke er revurderet og tænkt ind i en nutidig digital kontekst. Derfor som det fjerde, så må en modernisering af ældre systemkomplekser starte med en grundlæggende vurdering af, om processen er hensigtsmæssigt, og om lovgivningen kan gøres mere smidig og enkel, før man griber til at anskaffe ny it-løsninger. Ellers spilder man penge på nye it-systemer, som administrerer knopskudt lovgivning, og får slet ikke den værdi ud af investeringerne, som man kunne have fået.

No more ”big IT”
For de femte er det især i den offentlige sektor brug for at revurdere måden, der digitaliseres på. Der er talrige eksempler på, at it-projekter er kørt i skoven med store budgetoverskridelser, forsinkelser i flere år, og at de langt fra leverer den værdi, som var påtænkt. Læs blot budgetredegørelsen fra Finansministeriet eller rapporter fra Statens it-råd. Det kalder på et grundlæggende opgør med den fremherskende tilgang. Vi kunne passende se lidt nærmere på UK og tage deres slogan ”No more big IT” til os. Eller tage ved lære af Singapore, hvor fokus er centreret om forretningsværdi og ikke ensidig på omkostninger.

Historien må nu have lært os, at vi ikke kan overskue digitaliseringsprojekter, når de kommer op i store trecifrede millionstørrelser. Så lad os tage konsekvensen og tænke anderledes. Der er brug for kloge penge – ikke mange penge. Vi må væk fra, at alt skal laves fra bunden. Vi må tvinge os selv til at anvende metoder, hvor der løbende skabes synlige resultater, som skaber værdi, og hvor der alene tildeles flere penge til it-projekter, som beviser, at de er på rette vej. Vi skal lige som UK og Singapore skabe en underskov af kreative og innovative virksomheder, som kan byde ind på opgaver ved at skære tingene til og øge konkurrencen.

Ressourcer og kompetencer er vores råstof
Ressourcer og kompetencer er et sjette og helt afgørende område som må og skal adresseres strategisk. Uden den fornødne arbejdskraft til at kunne indgå i den videre digitalisering af samfundet, så bremses de store muligheder som Danmark står med. Danmark ligger i toppen når det gælder egovernment. Det åbner for store muligheder ikke kun for danske tech-virksomheder, men også for danske virksomheder i al almindelighed, fordi teknologi og digitalisering øger værdiindholdet af virksomhedens produkter og services og dermed virksomhedernes konkurrenceevne.

Arbejdskraftudfordringen kræver imidlertid en bredspektret indsats: flere studiepladser (men regeringen går i deres visdom af uforståelige grunde den anden vej), tænke digitalisering ind i langt flere videregående uddannelser, image af jobs inden for digitalisering skal forbedres gennem fokus på, hvad digitalisering faktisk udretter og betyder for mennesker etc. Det er imidlertid ikke kun en opgave for politikerne. Virksomhederne må selv gå meget aktivt ind i kampen og anvende utraditionelle metoder. Vi kommer hellere ikke uden om at fokusere på udvikling ad dygtighed. En undersøgelse fra Whitebox viser, at et løft i modenhed og mestring af it-processer kunne frigøre tusindvis af it medarbejdere, som ellers er optaget af at rette fejl og mangler.

For det syvende er det afgørende, at uddannelsessystemet helt fra de yngste årgange sætter fokus på udvikling af skaberkompetencer, mestring af digitale redskaber og udvikling af digital dannelse, så nye generationer er klædt på til det digitale samfund. Vi har langt om længe så fået vedtaget at folkeskolen skal have teknologiforståelse på skemaet. Det bliver dog først fra 2027 og det bliver ikke obligatorisk. Her skal vi altså kunne turde mere. COVID-19 viste os, hvordan bl.a. folkeskolen formåede at ændre undervisningsformer på kort ud, fordi fysisk undervisning ikke var muligt. Således har COVID-19 bidraget til at ændre det traditionelle undervisningsmønster. Det skal følges strategisk op og udnyttes til at gentænke måden vi uddanner på.

Vi lever fortsat i et globalt samfund på trods af de seneste internationale kriser. Danmark er et lille land og stærk afhængig af omgivelserne. Derfor som det ottende, skal en ny strategi tænke og se på tværs af landegrænser. Digitalisering skal gøre det nemmere for folk der kan til at arbejde og læse i Danmark. Da der efter udbrud af krigen i Ukraine stod en lang række ukrainere og skulle i arbejde i Danmark, så var svaret at det krævede 500 flere sagsbehandlere. Det var en falliterklæring. I stedet for mere at det samme bør det kalde på, hvordan vi kan få det til at ske. Gentænk processer og it-systemer i stedet for at ”sende 500 mere ned i grøften for at grave”. Men også den anden vej skal vi tænke digitaliseringen ind. Hvordan understøttes danskere i udlandet bedst muligt? De bidrager til indtjening og agerer som ambassadører for Danmark og skal derfor gives den bedst mulige tilknytning via digital understøttelse.

Samfundets bliver løbende mere og mere komplekst og giver anledning til stadig stigende regulering. Det øger virksomhedernes administrative byrder. Det er ikke nyt og der er også gennem årene gjort en del indsatser. Men her er også brug for nytænkning. Der er blevet arbejdet med, hvordan den offentlige sektor selv kan opfange data mere automatisk. Der er imidlertid brug for at tænke længere. Langt den største del af dansk lovgivning udspringer af EU-regulering, hvorfor indsatsen skal fokuseres her. Samtidig kan vi passende være opmærksom på, at vi ikke overimplementere EU lovgivningen i Danmark, som det f.eks. har været gjort på udbudsområdet, og hvis vi ikke passer på kommer til at gøre det samme, når gælder implementering af bæredygtighedsrapportering (CSRD). Som det niende må og skal en strategi derfor også sætte en retning for deregulering. Når borgere ikke længere er i stand til at gennemskue f.eks. der egen skat, så er det usundt.

Lederne skal træde i karakter
For det tiende kommer vi ikke uden om måske det vigtigste – lederskab. Jim Hagemann Snabe, som har været formand for Digitaliseringspartnerskabet, udtrykte det på den måde, at risikostyring er en vigtig opgave for en bestyrelse, men ikke at løbe en risiko kan være den største risiko af alle. Det gælder om at udnytte mulighederne. Vindenergi har skabt en industri i Danmark. Når vinden blæser, er det som bekendt en god idé at bygge vindmøller fremfor læhegn. De muligheder der ligger gemt i digitalisering som en løftestang for såvel den offentlige sektor som erhvervslivet, kan skabe helt nye industrier. Industrier med høj værdiskabelse. Som et land med højt skattetryk – og ikke er ord om det – så er det netop afgørende at udvikle virksomheder og arbejdspladser inden for teknologi, som har høje margener. Det kalder på lederskab. Politisk på Christiansborg og i virksomhederne. Efter valget fik vi et digitaliseringsudvalg på Christiansborg. Det stod højt på vores agenda, fordi det kunne fremme politikernes fokus på, viden om og involvering i den digitale dagsorden.

Med et digitaliseringsudvalg bliver det muligt at få opbygget en indsigt og erfaring i Folketinget, når det drejer sig om den digitale udvikling i samfundet. Digitaliseringsudvalget bør årligt behandle en redegørelse fra regeringen vedr. status på det digitale Danmark. Rykker vi? Har vi fortsat visionerne? Trækker vi nok igennem? Får vi lavet de langsigtede investeringer i samfundets digitale fundamenter?

Sidst, men ikke mindst, er der brug for strategisk tænkning. Ser man tilbage på rækken af fællesoffentlige digitaliseringsstrategier, så har de mest af alt båret præg af at være projektkataloger. En række initiativer samlet ind fra skufferne fra de involverede parter. Egentlig strategisk tænkning og strategiske greb har der været langt i mellem. De grundsten, som Dybkjær/Christensen lagde tilbage i slutningen af 90’erne med ”Informationssamfundet år 2000” var visionære og kloge og satte en bevægelse i gang. Beslutningen om obligatorisk digital kommunikation fra strategien i 2012 er et andet eksempel på en modig beslutning, som rykkede hele samfundet.

Hvad er det næste egentlige strategiske træk, som vi om 10 år vil sige, blev definerende for Danmarks udvikling? Hvordan vil vi gribe AI-dagsordenen? Vil vi bygge læhegn eller vindmøller? Der er brug for, at regeringen tør at sætte det lange lys på og rækker dybt ned i den strategiske værktøjskasse.