Dansk IT vender tilbage til Aarhus med OffDig og slår deltagerrekord
Dansk IT melder alt udsolgt til OffDig – Danmarks største konference om digitalisering af den offentlige sektor. Med over 1.700 deltagere er konferencen større end nogensinde før. På talerlisten er mange kendte profiler – deriblandt digitaliserings- og ligestillingsminister Marie Bjerre.
Den 5. og 6. marts bliver det svært at opdrive et ledigt hotelværelse i Aarhus. For der danner byen ramme den store konference OffDig, som Dansk IT står bag. Her strømmer digitaliseringsfolk og fageksperter til fra nær og fjern for at udveksle viden, inspirere og netværke med hinanden om Danmarks digitale fremtid.
Sidste år måtte konferencen flyttes til Odense på grund af renovering af Musikhuset Aarhus. Men i år vender den tilbage til smilets by for fuld udblæsning. Antallet af deltagere er rekordhøjt, og programmet omfatter flere spændende nyheder. F.eks. halvdagskonferencen "OffDig Health" der stiller skarpt på digitalisering af sundhedssektoren og en ny netværksfestival under selve hovedkonferencen.
– For os er Aarhus det perfekte sted at afholde OffDig. Både fordi vi tiltrækker deltagere fra alle hjørner af landet, og byen ligger godt placeret, men også fordi den store volumen i Musikhuset Aarhus og Radisson Blu Aarhus giver os plads til at afvikle konferencen på en meget behagelig og professionel måde, siger konferencechef Camilla Lerbech Dworsky.
OffDig løber af stablen den 5. og 6. marts 2024, og byder på et væld af keynotes, talks og debatter mellem landets dygtigste fagfolk og beslutningstagere inden for offentlig digitalisering.
Danmark er et af de lande i verden, der er allerlængst fremme på området. Faktisk har OECD lige tildelt os en andenplads på verdensranglisten, hvor vi kun overgås af Sydkorea.
OffDig spiller nu så fremtrædende en rolle, at mange af konferencens deltagere betragter den som deres "folkemøde". Læs mere og se programmet på offdig.dk.