Dansk IT: Digitaliseringen buldrer løs – vi har brug for, at lederne træder i karakter

Denne artikel har været bragt som kronik i Version2. Den oprindelige kronik kan læses her.

Af Ejvind Jørgensen, formand for Dansk IT´s udvalg for IT i den offentlige sektor

Digitaliseringsminister Marie Bjerre har sagt det i flere af sine første taler: Digitaliseringen kan bidrage til at løse vor tids store samfundsudfordringer. Det står også i den nyeste digitaliseringsstrategi fra 2022, og vi hører det gang på gang på digitaliseringskonferencer, messer og arrangementer. Det er også ganske rigtigt, og i Danmark har vi i løbet af årene opbygget en unik styrkeposition, som vi nu kan drage nytte af. For eksempel er Danmark med rette blevet kåret af FN til nr. 1 i eGovernment de seneste 3 gange.

For at udnytte vores styrkeposition, for at indfri de mange forhåbninger forbundet med digitalisering og for at undgå den teknologiske bagside, har vi brug for politisk lederskab, som tænker såvel strategisk som langsigtet. Det har DANSK IT kæmpet for i mange år.  Derfor hilser vi udnævnelsen af Marie Bjerre og nedsættelsen af et digitaliseringsudvalg i Folketinget velkommen.
Der er IT i alt i dag. Det gælder også hos alle ministerier, som dermed har et ansvar for at udvikle og vedligeholde digitaliseringen på deres område. Ligesom det var med klimaministeriet, så er det godt, at digitaliseringsministeriet nu kan spille en koordinerende og strategisk rolle på tværs af ministerier og myndigheder for at udmønte én strategisk retning og tilgang for de mange indsatser, der skal til, når digitaliseringen skal hjælpe os med samfundsudfordringerne. Samtidig er det godt nyt med digitaliseringsudvalget, som kan opbygge en indsigt og erfaring med samfundsdigitaliseringen i Folketinget og herigennem bidrage til en sund digital udvikling – for og med borgerne. Men ikke mindst, så kan vi på den måde få gang i en demokratisk samtale om digitaliseringen.

Opgaverne i den nærmeste fremtid er store. Derfor vil vi bruge denne kronik til at give Marie Bjerre og digitaliseringsudvalget vores bud på, hvordan vi for alvor kan lykkes med at bruge digitaliseringen til at løse vor tids store udfordringer.

For det første har vi brug for en strategi, som sætter rammerne for samfundets digitale fundamenter. Det digitale samfund står og falder med langsigtede strategier for op- og udbygning af digitale fundamenter til håndtering af sikkerhed, imødegåelse af sårbarheder og opnåelse af samfundsmæssig effektivitet. Tidssvarende digitale fundamenter er lige så vigtige, som klassisk infrastruktur som skinner, veje eller broer er det. Det kan komme den private og den offentlige sektor til gavn og gøre samfundet samlet set mere konkurrencedygtigt. Men der er et perspektiv mere. Fordi innovation er decentral i sin natur, skal digitale fundamenter bidrage til, at vi kan digitalisere mere effektivt og sikkert lokalt i kommuner og virksomheder, fordi der kan trækkes på centrale digitale fundamenter og services. Med andre ord: På digitale fundamenter skal land bygges. Det om noget kræver politisk lederskab og udsyn samt evne og vilje til på tværs at sætte retning og etablere samarbejde. Her der brug for en digitaliseringsminister og et godt digitaliseringsudvalg, som forstår, hvad der er på spil.

Digitaliseringsministeriet som koordinerende instans optager en nøglerolle for at sikre transparens og borgernes tillid til digitaliseringen. Danmark er et af de samfund i verden, hvor der hersker størst tillid til staten. Det er en meget stor styrke, og den må ikke sættes over styr på grund af forfejlet eller forivret digitalisering.  Vi skal digitalisere klogt.  Lige nu er der tegn på, at det går den forkerte vej. Omlægning af NemID til MitID er er eksempel på, at vi tærer på befolkningens tillid. Når godt 20% af befolkningen har svært ved at forstå og gennemføre skiftet, har vi ikke gjort det godt nok. De mange overskrifter om sikkerhedsudfordringerne gør, at tilliden begynder at skride. Med hensyn til transparens, så har DANSK IT i mere end et årti slået til lyd for, at det burde være et retskrav for borgerne at kunne se hvem der har tilgået data om dem. På den måde skabes transparens og borgeren kan kontrollere staten. Vi mener også, at det at borgeren skal kunne følge sig egen sag, burde være en selvfølgelighed. ”Kig i egen sag” var at finde i strategien fra 2016, men er langt fra gennemført konsekvent.

”Borgeren først” var overskriften, da ledelseskommissionen i 2017 offentliggjorde sin rapport. Tja, hvad ellers kunne man spørge? Politikeren, embedsmanden, fagforeningen, chefen … ? Skiftende strategier har haft lignende slogans, uden at man helt for alvor har taget konsekvensen heraf. Digital inklusion er blevet et nøglebegreb indenfor digitaliseringen. Der skal for alvor sættes gang i initiativer, som fører til, at den offentlige sektor tænker ude fra ind og ikke omvendt, når der digitaliseres. Vi må tage udgangspunkt i den værdi, der skal skabes for borgeren eller virksomheden. Det må være vores ledetråd, når vi digitaliserer. Samtidig må der stilles gode alternativer til rådighed til dem, der ikke kan være digitale og hjælp til dem, som har det svært. Vi må ikke udelukke borgere fra det offentlige. Ministerens første lovforslag om fritagelse fra obligatorisk digital selvbetjening er et skridt i den rigtige retning, men med klog og indsigtsfuld digitalisering, så er og vil fortsat digitalisering mere være en løsning på en række af vores udfordringer, end et problem. Her må vi videre og tage borgerne (og de mindre virksomheder for den sags skyld) langt mere alvorligt, når vi skaber it-løsninger. Vi kunne starte med at gøre det til et princip, at en minister eller en ledende embedsmand selv kunne formå at anvende de løsninger de sætter i værk.

Den offentlige sektor står med en stor byrde i form af ældre it-systemer som trænger til modernisering. Det har Digitaliseringspartnerskabet gjort et stort nummer ud af. I DANSK IT opfordrer vi til at modernisere med omtanke. Når man vil forny ældre it-løsninger, står man ofte samtidig med et lovgivningsgrundlag, som ikke er revurderet og tænkt ind i en nutidig digital kontekst. Faktisk viser det sig, at indsatsen om at gøre lovgivning digitaliseringsparat har været fokuseret på ny lovgivning og ikke på modernisering af eksisterende lovgivning. Derfor må fornyelse af ældre it-løsninger starte med en vurdering af, om processen er hensigtsmæssigt og om lovgivningen kan gøres mere smidig og enkel, før man griber til at anskaffe nye it-løsninger. Ellers spilder man penge på nye it-systemer som administrerer knopskudt lovgivning, og får slet ikke den værdi ud af investeringerne, som man kunne have fået.

Der er brug for en ny tilgang til digitaliseringen, især i det offentlige. Talrige eksempler på it-projekter som er kørt i skoven med store budgetoverskridelser, som er stærkt forsinket eller som langt fra leverer den værdi som var påtænkt, kalder på et grundlæggende opgør med den fremherskende tilgang. Vi er glade for, at ministeren allerede har udtalt, at der må gøres noget ved problemet. Vi foreslår, at vi tager UK’s slogan ”No more big IT” til os. Historien må nu have lært os, at vi ikke kan overskue store digitaliseringsprojekter. Så lad os tage konsekvensen og tænke anderledes. Der er brug for kloge penge – ikke mange penge. Vi må tvinge os selv til at anvende metoder, hvor der løbende skabes synlige resultater som skaber værdi, og hvor der alene tildeles flere penge til it-projekter, som beviser at de er på rette vej. Vi skal lige som UK skabe en underskov af kreative og innovative virksomheder, som kan byde ind på opgaver ved, at vi skærer tingene mere til. Det vil også bidrage til øget konkurrence.

Udfordringen findes alle steder, ikke kun indenfor digitalisering. Men vi har brug for kvalificeret arbejdskraft. Ellers bremses de store muligheder som Danmark står med. Digitale løsninger bidrager til Danmarks konkurrenceevne, og de mange virksomheder bidrager til vækst og velstand. Arbejdskraftudfordringen kræver imidlertid en bredspektret indsats: flere studiepladser, tænke digitalisering ind i langt flere videregående uddannelser, imaget af jobs inden for digitalisering skal forbedres gennem fokus på, hvad digitalisering faktisk udretter og betyder for mennesker. Det er imidlertid ikke kun en opgave for politikerne. Virksomhederne må selv gå aktivt ind i kampen og anvende utraditionelle metoder. Vi kommer hellere ikke uden om at fokusere på udvikling af dygtighed. En undersøgelse fra Whitebox viser, at et løft i modenhed og mestring af it-processer kunne frigøre tusindvis af it medarbejdere, som ellers er optaget af at rette fejl og mangler.

I forlængelse af de ovenstående anbefalinger omkring digitale kompetencer, så må vi indrette vores uddannelsessystem sådan, at der fra de yngste år sættes fokus på udviklingen af skaberkompetencer, mestring af digitale redskaber og udvikling af digital dannelse. Nye generationer må være klædt på til det digitale samfund. Der er brug for teknologiforståelsesfaget i folkeskolen. Nu. Overalt. Den hurtige omstilling af uddannelsessystemet under COVID-19 har bidraget til at ændre det traditionelle undervisningsmønster. Det skal følges strategisk op og udnyttes til at gentænke måden, vi uddanner på.

Vi må tænke på tværs af landegrænser. På trods af de seneste internationale kriser, lever vi fortsat i et globalt samfund. Som lille land er vi stærkt afhængige af vores omgivelser. Derfor skal digitalisering gøre det nemmere for folk at arbejde og studere i Danmark. Lige nu spænder mange administrative regler og krav ben for, at vi kan tiltrække og fastholde udenlandsk arbejdskraft. Det har vi ikke råd til i en tid, hvor arbejdskraften mangler over det hele. Men også den anden vej skal vi tænke digitaliseringen ind. Hvordan understøttes danskere i udlandet bedst muligt? De bidrager til indtjening og agerer som ambassadører for Danmark og skal derfor gives den bedst mulige tilknytning via digital understøttelse.

Der er brug for en nytænkning af de administrative reguleringer, som gør arbejdet mere og mere komplekst for virksomhederne. Der er ingen tvivl om, at reguleringer er vigtige, men endnu har vi til gode at se et samfund som har ”reguleret sig til storhed”. Digitaliseringspartnerskabet har her fremsat en række gode forslag til, hvordan den offentlige sektor selv kan opfange data mere automatisk. Der er imidlertid brug for at tænke længere. Langt den største del af dansk lovgivning udspringer af EU regulering, hvorfor indsatsen skal fokuseres her ihukommende, at det vil være de små og mellemstore virksomheder som udgør Danmarks vækstlokomotiver. Samtidig kan vi passende være opmærksomme på, at vi ikke overimplementerer EU lovgivningen i Danmark, som det f.eks. har været gjort på udbudsområdet. Vi har derfor brug for en strategi og en retning for deregulering. Det er glædelige nyheder, at vi har fået en reformregering, som kan tage fat om denne udfordring.

Vi har brug for en rigtig strategi for digitalisering af samfundet ”Danmark” nu hvor vi har fået et politisk lederskab. Ser man tilbage på rækken af fælles offentlige digitaliseringsstrategier, har de mest af alt båret præg af at være projektkataloger. En række initiativer samlet ind fra skufferne fra de involverede parter. Egentlig strategisk tænkning og strategiske greb har der været langt i mellem.  Beslutningen om obligatorisk digital kommunikation fra strategien i 2012 er ét eksempel på en modig beslutning, som rykkede hele samfundet. Med et koordinerende ministerium i spidsen og et stærkt digitaliseringsudvalg i Folketinget er vores håb, at den politiske ledelse er klar til at løfte de mange udfordringer som vi står overfor med et fokus på langsigtet strategisk tænkning og med det fornødne mod og den risikovillighed, som vi har brug for.