Dansk IT mener: Regeringens digitaliseringsstrategi er endelig klar - nu skal der handles

Efter et langt tilløb har regeringen netop fremlagt sin længe ventede digitaliseringsstrategi.

Den bærer titlen: Danmarks digitaliseringsstrategi - Sammen om den digitale udvikling

Dansk IT leverede i sin tid vigtige input til Digitaliseringspartnerskabets anbefalinger til regeringen. De anbefalinger danner udgangspunkt for digitaliseringsstrategien, der er blevet præsenteret af regeringen torsdag den 5. maj. Digitaliseringsstrategien gælder fra 2022 til 2026.

Det mener Dansk IT overordnet om strategien:

Dansk IT vil gerne rose regeringen for at have prioriteret en samlet, ambitiøs strategi for Danmarks digitalisering. Det har vi brug for som samfund.

Regeringens digitaliseringsstrategi er den første reelle samfundsstrategi med udgangspunkt i digitaliseringen. Strategien kan potentielt danne grundlag for en ny digitaliseringsbevægelse i Danmark til gavn for både borgere, virksomheder og den offentlige sektor.

Vi har brug for en digitaliseringsstrategi, der adresserer en række centrale problemstillinger relateret til den øgede digitalisering og samtidig gør Danmark i stand til bedre at kunne udnytte potentialet i digitaliseringen. Og frem for alt har vi brug for at handle og eksekvere nu, hvor strategien er klar, for den digitale udvikling finder sted med stadig større hastighed og større indflydelse på tværs af samfundet.

Derfor er der brug for at sikre, at fundamentet for digitaliseringen er stærkt, langtidsholdbart og strategisk funderet, og at der altid er fokus på at skabe reel værdi med digitaliseringen. Der er mange fornuftige elementer i digitaliseringsstrategien, der kan bidrage til dette. Dansk IT ser frem til at følge - og ikke mindst involvere sig i - eksekveringen af strategien.

Dansk IT mener, at det i de kommende år især bliver vigtigt at få styr på de digitale fundamenter i Danmark, at sikre et stærkere fokus på borgeren, at værne om tilliden og transparensen og at arbejde målrettet med at styrke danskernes digitale kompetencer.

Vi skal som samfund have visionerne, ambitionerne og evnen til at kunne gribe de nye digitale muligheder. Helt afgørende bliver det også, at vi på tværs af den offentlige og private sektor har et robust cyberforsvar.

Det er på høje tid med en samlet digitaliseringsstrategi i Danmark. Lad os komme i gang med arbejdet. Nu skal der handles.

10 grundlæggende ønsker til, hvad strategien skal levere (af Udvalget for it i den offentlige sektor i Dansk IT):

1) Få styr på de digitale fundamenter
For det første skal en strategi sætte rammerne for samfundets digitale fundamenter. Lige som industrisamfundet baserede sig på opbygningen af infrastrukturer som jernbaner, havne, veje, el- og vandforsyning, spildevand etc., så står og falder det digitale samfund med langsigtede strategier for op- og udbygning af digitale fundamenter til håndtering af sikkerhed, imødegåelse af sårbarheder og opnåelse af samfundsmæssig effektivitet.

Digitale fundamenter, som gavner såvel den private som den offentlige sektor, og som gør samfundet samlet set mere konkurrencedygtigt. Men der er et perspektiv mere: Fordi innovation er decentral i sin natur, skal digitale fundamenter bidrage til, at vi kan digitalisere mere effektivt og sikkert lokalt i kommuner og virksomheder, fordi der kan trækkes på centrale digitale fundamenter og services, herunder data.

2) Tillid og transparens er nøgleord
For det andet er tillid og transparens to nøgleord for en ny strategi. Danmark er et af de samfund i verden, hvor der hersker størst tillid til staten. Det er en meget stor styrke, og den må ikke sættes over styr på grund af forfejlet eller forivret digitalisering. Vi skal digitalisere klogt.

Omlægning af NemID til MitID er er eksempel på, at vi tærer på befolkningens tillid. Når godt 20 procent af befolkningen har svært ved at forstå og gennemføre skiftet, har vi ikke gjort det godt nok. Når Mit.dk dels forsinkes og fordyres - og når det endelig tages i brug må lukkes ned efter få minutter, fordi borgere kan få adgang til fremmede borgeres post på grund af programfejl - så skrider tilliden.

Dansk IT har mere end et årti slået til lyd for, at det burde være et retskrav for borgerne at kunne se, hvem der har tilgået data om dem. På den måde skabes transparens, og borgeren kan kontrollere staten. Vi mener også, at det, at borgeren skal kunne følge sig egen sag, burde være en naturlighed. ”Kig i egen sag” var at finde i strategien fra 2016, men er langt fra gennemført konsekvent.

3) Borgeren i fokus – sådan for alvor
”Borgeren først” var overskriften, da Ledelseskommissionen i 2017 offentliggjorde deres rapport. Tja, hvem ellers, kan man spørge? Politikeren, embedsmanden, fagforeningen? Skiftende strategier har haft lignende slogans, uden at man helt for alvor har taget konsekvensen heraf. For det tredje må en ny strategi derfor få knæsat princippet om borgeren først. Den offentlige sektor må konsekvent tænke ude fra og ind og ikke omvendt, når der digitaliseres. Hvilken værdi, der skabes for borgeren eller virksomheden, må og skal være den overordnede ledetråd.

4) It-modernisering med omtanke
Den offentlige sektor står med en stor byrde i form af ældre it-systemer, som trænger til modernisering. Det har Digitaliseringspartnerskabet gjort et stort nummer ud af. I Dansk IT opfordrer vi til en ”modernisering med omtanke”. En evaluering af indsatsen fra Sekretariatet for digitaliseringsklar lovgivning viser, at man over en periode på fire år stort set alene har beskæftiget sig med ny lovgivning.

Når man nu gerne vil forny ældre it-løsninger, står man altså samtidig med en lovgivningsgrundlag, som ikke er revurderet og tænkt ind i en nutidig digital kontekst. Derfor så må en modernisering af ældre systemkomplekser starte med en grundlæggende vurdering af, om processen er hensigtsmæssigt, og om lovgivningen kan gøres mere smidig og enkel, før man griber til at anskaffe nye it-løsninger. Ellers spilder man penge på nye it-systemer, som administrerer knopskudt lovgivning, og får slet ikke den værdi ud af investeringerne, som man kunne have fået.

5) Et opgør med tilgangen til digitalisering
For det femte er der især i den offentlige sektor brug for at revurdere måden, der digitaliseres på. Talrige eksempler på at it-projekter er kørt af sporet med store budgetoverskridelser, forsinkelser i flere år og uden den ønskede værdiskabelse, kalder på et grundlæggende opgør med den fremherskende tilgang. Vi kunne passende se lidt nærmere på UK og tage deres slogan ”No more big IT”. Historien må nu have lært os, at vi ikke kan overskue digitaliseringsprojekter, når de kommer op i store trecifrede millionstørrelser. Så lad os tage konsekvensen og tænke anderledes.

Vi må væk fra, at alt skal laves fra bunden. Vi må tvinge os selv til at anvende metoder, hvor der løbende skabes synlige resultater, som skaber værdi, og hvor der alene tildeles flere penge til it-projekter, som beviser, at de er på rette vej.

6) Vi kommer ikke langt uden ressourcer og kompetencer
Ressourcer og kompetencer er et sjette og helt afgørende område, som en strategi må adressere. Uden den fornødne arbejdskraft til at kunne indgå i den videre digitalisering af samfundet, så bremses de store muligheder, som Danmark står med. Danmark er udnævnt til nr. 1 i digitalisering af FN i to perioder i træk. Det åbner for store muligheder, ikke kun for danske tech-virksomheder, men også for danske virksomheder i al almindelighed, fordi teknologi og digitalisering øger værdiindholdet af virksomhedens produkter og services og dermed virksomhedernes konkurrenceevne. Arbejdskraftudfordringen kræver imidlertid en bredspektret indsats: Vi har brug for flere studiepladser og for at tænke digitalisering ind i langt flere videregående uddannelser. Imaget af jobs inden for digitalisering skal forbedres gennem fokus på, hvad digitalisering faktisk udretter og betyder for mennesker.

Det er imidlertid ikke kun en opgave for politikerne. Virksomhederne må selv gå meget aktivt ind i kampen og anvende utraditionelle metoder. Vi kommer hellere ikke uden om at fokusere på udvikling af dygtighed. En undersøgelse fra Whitebox viser, at et løft i modenhed og mestring af it-processer kunne frigøre tusindvis af it-medarbejdere, som ellers er optaget af at rette fejl og mangler.

7) Flere danskere med digitale skaberkompetencer
For det syvende er det afgørende, at uddannelsessystemet helt fra de yngste årgange sætter fokus på udvikling af skaberkompetencer, mestring af digitale redskaber og udvikling af digital dannelse, så nye generationer er klædt på til det digitale samfund. I de sidste tre år er der i Folkeskolen forsøgsmæssigt arbejdet med teknologiforståelse, men den nuværende undervisningsminister nøler med at konkludere og dermed at komme videre. Her er brug for handling. Samtidig har COVID-19 vist, hvordan bl.a. Folkeskolen formåede at ændre undervisningsformer på kort ud, fordi fysisk undervisning ikke var muligt. Således har COVID-19 bidraget til at ændre det traditionelle undervisningsmønster. Det skal følges strategisk op og udnyttes til at gentænke måden, vi uddanner på.

8) Digitalisering på tværs af landegrænser
Vi lever fortsat i et globalt samfund på trods af de seneste internationale kriser. Danmark er et lille land og stærk afhængig af omgivelserne. Derfor skal en ny strategi tænke og se på tværs af landegrænser. Digitalisering skal gøre det nemmere for folk, der kan til at arbejde og læse i Danmark. Lige nu er svaret på at få ukrainere i arbejde, at der skal bruges 500 flere sagsbehandlere. Det er en falliterklæring. I stedet for mere af det samme bør det kalde på, hvordan vi kan få det til at ske. Vi skal gentænke processer og it-systemer. Men også den anden vej skal vi tænke digitaliseringen ind. Hvordan understøttes danskere i udlandet bedst muligt? De bidrager til indtjening og agerer som ambassadører for Danmark og skal derfor gives den bedst mulige tilknytning via digital understøttelse.

9) Mindre regulering, mere sund fornuft
Samfundet bliver løbende mere og mere komplekst og giver anledning til stadig stigende regulering. Det øger virksomhedernes administrative byrder. Det er ikke nyt, og der er også gennem årene gjort en del indsatser. Men her er også brug for nytænkning. Digitaliseringspartnerskabet har her fremsat en række gode forslag til, hvordan den offentlige sektor selv kan opfange data mere automatisk. Der er imidlertid brug for at tænke længere. Langt den største del af dansk lovgivning udspringer af EU-regulering, hvorfor indsatsen skal fokuseres her. Samtidig kan vi passende være opmærksom på, at vi ikke overimplementerer EU-lovgivningen i Danmark, som det f.eks. har været gjort på udbudsområdet. Strategien skal derfor også sætte en retning for deregulering.

10) Behov for digitalt lederskab
For det tiende kommer vi ikke uden om måske det vigtigste – ledelse. Jim Hagemann Snabe, som har været formand for Digitaliseringspartnerskabet, udtrykte for nyligt, at risikostyring er en vigtig opgave for en bestyrelse, men ikke at løbe en risiko kan være den største risiko af alle. Det gælder om at udnytte mulighederne.

De muligheder, der ligger gemt i digitalisering som en løftestang for såvel den offentlige sektor som erhvervslivet, kan skabe helt nye industrier. Industrier med høj værdiskabelse. Som et land med højt skattetryk – og ikke er ord om det – så er det netop afgørende at udvikle virksomheder og arbejdspladser inden for teknologi, som har høje margener. Det kalder på lederskab. Politisk og i virksomhederne.

Vi har for nylig foreslået, at der etableres et digitaliseringsudvalg på Christiansborg med det formål at fremme politikernes fokus på, viden om og involvering i den digitale dagsorden. Folketinget har i dag 33 udvalg, men ikke et udvalg for et så væsentligt og fremtidsorienteret område som digitalisering af det danske samfund.

Kommentarer til specifikke punkter i Digitaliseringsstrategien (af Udvalget for digitale kompetencer i Dansk IT)

Det er glædeligt at regeringens digitaliseringsstrategi sætter fokus på digitale kompetencer. Fra børn og unge over de videregående uddannelser og til investering i forskning.

I Dansk IT mener vi, at forudsætningen for et godt liv i et digitaliseret samfund som det danske er digitale kompetencer. Vi taler om brugerkompetencer, der er de basale kompetencer, alle skal mestre for at kunne begå sig i samfundet og på arbejdspladsen og – ikke mindst – for at kunne betjene sig af og forstå de mange offentlige digitale tilbud.

Vi taler om skaberkompetencer, der handler om at kunne skabe og formidle ved hjælp af digitale hjælpemidler og medier. Og vi taler om refleksive kompetencer, der er forudsætningen for at forholde sig kritisk konstruktivt til den digitale udvikling og det, det digitale betyder for vores måde at være i verden på.

Strategien siger:

Initiativ 58. Teknologi i folkeskolens undervisning
I et digitaliseret samfund skal eleverne kunne forholde sig kritisk og konstruktivt til digitale teknologier, ligesom de skal forberedes på at kunne begå sig i et digitalt samfund. Der afsættes en ramme til teknologi i folkeskolen som led i at fremme en mere praktisk skole, og som kan understøtte, at fagligheden indføres i folkeskolens undervisning, kompetenceudvikling af lærere samt til andre implementeringsindsatser.

Initiativ 59. Teknologiforståelse som faglighed hos underviserne
Teknologiforståelse i grundskolen kalder på et stærkt forsknings-, videns og undervisningsmiljø, der kan indfri potentialet for at børn, unge m.fl. i fremtiden vil være langt bedre rustet i en digital verden. Konkret afsættes midler til videreudvikling af den nye faglighed, kapacitetsopbygning, kompetenceudvikling af undervisere på læreruddannelsen og lignende.

Dansk IT siger:

Hvis vi skal profitere af de erfaringer, der er gjort de sidste tre år med forsøgsfaget teknologiforståelse i folkeskolen, er det helt centralt at vi fremadrettet taler om og prioriterer følgende:

• Teknologiforståelse skal ses og udvikles som et fag for sig selv og som en egentlig faglighed.
• Teknologiforståelse skal være et linjefag på læreruddannelsen på linje med andre fag, og der skal afsættes tilstrækkeligt med midler til at opbygge den faglighed hos underviserne på læreruddannelsen og hos lærerne ude i skolen. En særlig meritlærermodel kunne overvejes.
• Informatikfaget bør gøres obligatorisk på gymnasiet og øvrige ungdomsuddannelser, og undervisning og faglighed bør tage afsæt i niveauet fra grundskolen, så eleverne oplever en progression i mestring af de digitale muligheder.
• Der bør samtidig være et fokus på teknologiforståelse som en understøttende disciplin ind i andre fagligheder i skolen
• Det kan ikke læses direkte ud af strategien, hvad der af afsat af midler og konkret, hvordan initiativerne tænkes udmøntet. Dansk IT stiller gerne relevante kompetencer til rådighed for videre drøftelser af en konkretisering af initiativerne.

Teknologiforståelsesfaget er en vigtig prioritet, da det tilvejebringer både bruger, skaber og refleksive kompetence. Det lykkes kun, hvis der allokeres tilstrækkeligt med ressourcer til at understøtte dette strategisk vigtige og langsigtede initiativ.

Strategien siger:

Initiativ 60. Digital løft på de videregående uddannelser
For at styrke dimittendernes og arbejdsstyrkens digitale viden, forståelse og kompetencer, afsættes der midler til at give de videregående uddannelser et digitalt løft. Indsatsen kan omfatte både de ordinære videregående uddannelser og efter­ og videreuddannelsesområdet, hvor indsatsen f.eks. kan være målrettet faglærte og specifikke brancher/fagområder. Konkret omhandler indsatsen kompetenceudvikling af undervisere, med henblik på at styrke undervisernes digitale perspektiv og forståelse i sammenhæng med deres faglighed og inddrage det i undervisningen, samt udvikling af kurser og moduler med relevant digitalt indhold.

Dansk IT siger:

• Vi hæfter os ved strategiens fokus på kompetenceudvikling af underviserne på de videregående uddannelser. Spørgsmålet er, om vi ikke flytter mere hurtigere ved at fokusere på i stedet at stille opgaver i uddannelserne, der kræver brug af computationelle kompetencer? Giver vi de studerende digitale kompetencer ved at sende deres undervisere på kursus – eller ved at kaste dem ud på dybt vand.
• Vi skal være ekstremt opmærksomme på, at vi ikke løser arbejdskraftudbuddet ved at uddanne underviserne på de videregående uddannelser. Det, der efterspørges, er specialiserede kompetencer – disse fås kun ved at øge antallet af studiepladser inden for de ”hårde” tech-discipliner, som er beklageligt fraværende i strategien. Der virker bizart, at regeringen netop har nedlagt og udflyttet en række af disse uddannelser med en forventet/frygtet mindresøgning som konsekvens.
• Der bør trækkes på de mange gode eksempler, der allerede findes på fx KU og It-vest i udviklingen af initiativerne.
• Det er relevant, at forskningsdelen fokuserer på deep tech, da det er her, vi fremelsker de sparsomme og efterspurgte specialistkompetencer.

Indsatsen her er vigtig, men der er ingen lette løsninger, og udfordringen er at få det uformelle læringsmiljø, der findes omkring tech/det digitale ind i det meritgivende system. Det kræver en innovativ tilgang.

Yderligere kommentarer fås hos:

Ejvind Jørgensen
Formand for udvalget for it i den offentlige sektor i Dansk IT
+45 25 94 49 73

Mille Østerlund
Forkvinde for udvalget for digitale kompetencer i Dansk IT
+45 29 89 91 61

Kim Stensdal
Chef for kommunikation og viden i Dansk IT
+45 22 79 43 73