Årets CIO 2021: Det er tid til at finde Danmarks dygtigste it-leder
Er du Danmarks dygtigste it-leder, eller kender duen, du vil indstille? Det er blevet tid til at indstille kandidater til titlen som Årets CIO 2021.
Bag kåringen står IDC, Computerworld og Dansk IT og i år finder kåringen sted den 16. september. Det betyder, at det er nu, at jagten går ind på at finde Danmarks dygtigste it-leder i 2021.
Det er 16. gang, at den eftertragtede pris skal uddeles, og både Dansk IT, Computerworld og IDC vil gerne opfordre så mange som muligt til at melde deres kandidatur til Årets CIO 2021.
Vinderen findes i samarbejde med en nøje udvalgt jury, og det sker efter en helt fastlagt proces.
Bliv kandidat til Årets CIO 2021
Siden 2006 har vi hvert år kåret Årets CIO - en pris der kaster lys over det fantastiske arbejde, der bliver gjort rundt omkring i de danske organisationer for at høste det store forretnings-potentiale, der kan drives ud af it og digitalisering.
Du finder spørgeskema og alle detaljer om kåringen på denne webside
Juryen for 2021 er samlet og vi er klar til at modtage nomineringer. Juryen består af:
- Thomas Black-Petersen, Board Member og Business Angel Investor
- Mikkel Flyverbom, professor, CBS
- Peter Cabello Holmberg, CDO, Fiskars Group
- Line Ørskov, direktør, Quarterly Analytics og næstformand hos Dansk IT
- Lars Jacobsen, chef redaktør, Computerworld
- Charlotte Thygesen Poulsen, vicepræsident, IDC
Tidsfrist for indsendelse af spørgeskemaer er 8. august 2021.
Når alle kandidatbesvarelser er modtaget, analyserer IDC de indkomne kandidater og præsenterer top 10 for juryen. Juryen vælger de fem bedste kandidater, som offentliggøres og hver især gennemgår en personlig 360 graders vurdering af to af juryens medlemmer. Juryen mødes igen og bliver enige om en vinder, der kåres ved middagen den 16. september.
Årets CIO er en eftertragtet pris
Årets CIO er en yderst eftertragtet pris. Kåringen handler nemlig i høj grad om at sætte spotlight på CIO-rollen og skabe ikoner, og derudover er det vigtigt, at der bliver sat fokus på den værdi, som it og digitalisering kan bringe til virksomheden med den rette ledelse.
Her kan du se listen med de tidligere års vindere af Årets CIO:
2020: Peter Cabello Holmberg, CDO Fiskars Group (vandt som CIO hos Pandora)
2019: Stig Lundbech, Københavns Kommune
2018: Jesper Riis, DSV
2017: Torben Kjær, Rambøll
2016: Morten Gade Christensen, Energinet.dk
2015: Torben Ruberg, Falck
2014: Claus Hagen Nielsen, COWI
2013: Jens Hartmann, Grundfos
2012: Mikael Munck, Saxo Bank
2011: Torben Bonde, Vestas
2010: Michael Moesgaard, Dong
2009: Michael S. Hansen, Region Sjælland
2008: Niels Molzen, Danisco
2007: Kenneth Egelund Schmidt, Danfoss
2006: Lars Mathiesen, Nykredit