Geodata er det nye guld - men hvordan forløser vi potentialet?

De danske virksomheder bliver stadig mere og mere digitaliserede, men i mange brancher har man stadig ikke udnyttet det fulde potentiale af gratis og offentlig tilgængelige geodata, som er til rådighed i Danmark. Det vil fem unge danskere nu lave om på. 

Et specialeprojekt om Vejdirektoratet blev i 2019 startskuddet til NorthArc, der blev grundlagt af Nikmal Raghestani (cand.geom), Niels Bach-Sørensen (cand.geom), Kåre Hyttel (cand.it), Morten Winther Fuglesang (Ph.D. i Urban GIS and cellular automata) og Jonathan Hauge Kirkegaard (BSc. i Software Development).

Projektet gik ud på at udvikle ruteoptimeringsalgoritmer til Vejdirektoratets vinterkørsler. De fem grundlæggere tog udgangspunkt i algoritmeteorien fra projektet og udviklede forskellige multivariate algoritmer til mere udbredte ruteplanlægnings problemstillinger.

Projektet var en succes og optimering af ruter og arbejdsgange ved brug af algoritmer og geodata blev til ruteplanlægningssystemet, Consilio.

Danske virksomheder udnytter ikke det fulde potentiale

De danske virksomheder bliver stadig mere og mere digitaliserede, men i mange brancher har man stadig ikke udnyttet det fulde potentiale af gratis og offentlig tilgængelige geodata, som er til rådighed i Danmark.

Et godt eksempel er ifølge Nikmal Raghestani servicebranchen. Her bliver planlægningen af ruter og arbejdsfordeling ofte udført manuelt. Men ved at betragte data som geodata åbner man for en hel ny verden, forklarer han:

- Ved at analysere data med udgangspunkt i geografien muliggør man modellering, manipulering og formidling, som vil vise nye sammenhænge og give en bredere forståelse. Geodata er efterhånden blevet synonym for et digitaliseret samfund, hvor udviklingen bliver mere effektivt og transparent. Og her kan geodata benyttes til alt lige fra ressourceudnyttelse, klimatilpasning, by- og forsyningsplanlægning til ejendomsudvikling og ruteplanlægning.

Ifølge Nikmal Raghestani skyldes ineffektiviteten indenfor ruteplanlægning i servicebranchen en række forskellige hensyn og variabler, der komplicerer planlægningen.

- Kompleksiteten af ruteoptimering stiger eksponentielt med antallet af variabler, der skal tages hensyn til i planlægningen. Det problem løses typisk af virksomhedens planlæggere, der udarbejder dagssedler baseret på tidskrævende manuel eller semi-automatisk ruteplanlægning med udgangspunkt i forsimplede algoritmer. Men ofte er det ressourcekrævende og ufleksibelt.

- Gennem vores projekt opdagede vi, at multivariate algoritmer kan løse problemet. Med udgangspunkt i prædefinerede kriterier og løbende identificering af opgavevariabler kan vores algoritme generere dagssedler, som afspejler realistiske ruter og dermed skabe en beslutningsproces, som baserer sig på et datadrevet- i stedet for et rent intuitivt - rationale. Det skaber frirum til en forbedret allokering af ressourcer og mandetimer. Og for virksomheden som helhed vil arbejdsgange, kapacitet og fleksibilitet i forhold til nye opgaver blive forbedret og optimeret.

Klynge- og Ant Colony-algoritmer sparer forening både penge, CO2 og tid

I forbindelse med afholdelse af OffDig Week 2020, Dansk IT’s store konference om offentlig digitalisering, skulle der leveres goodie boxes til mere end 1.000 deltagere fordelt over hele landet.

 

Med tre lokationer, fire køretøjer med forskellige kapaciteter og levering i forskellige tidsrum, hjalp NorthArc Dansk IT med at planlægge den optimale leveringsplan.

- Det første skridt var fordeling af køretøjerne på de respektive startlokationer. Her opstillede vi forskellige scenarier, hvor køretøjerne fik tildelt forskellige leverancer med en klyngealgoritme, hvorefter rækkefølgen blev planlagt med en grådig algoritme. Resultaterne blev analyseret og det blev besluttet at starte med to køretøjer i København, et i Kolding og et i Aarhus. Dernæst blev leverancerne til køretøjerne fordelt på deres respektive dage. Her benyttede vi os igen af en clusteralgoritme og med en tilpasset Ant Colony-algoritme blev den optimale rute mellem adresserne udvalgt, forklarer Nikmal Raghestani.

Geodata vil blive en grundsten i fremtidens teknologiske udvikling

Med frigørelse af geodata, har Danmark lagt sig i førersædet af udvikling indenfor geoinformatik. Nikmal Raghestani forklarer, hvordan det har været en samfundsmæssig gevinst, som fortsat ekspanderer til forskellige brancher.

- Både i det private og offentlige sektor udbredes brugen af geodata og eksisterende arbejdsgange optimeres og nye inkorporeres. Sammen med en stadig større udbredelse af open source-programmer, er geodata basis for rigtig mange nye startups, ligesom NorthArc. Og flere geodata er på vej, fortæller Nikmal Raghestani og henviser til flere geodata fra DMI, Vejdirektoratet, Danmark Statistik m.fl.

- I takt med udvikling indenfor computervidenskab, fortsat frigivelse af geodata og digitalisering af forskellige brancher samt større ønske om udnyttelse, analyse og formidling af data, ser fremtiden ganske lys ud. En fremtid, hvor geodata vil være en af grundstenene for autonome biler, bæredygtig planlægning, håndtering af klimaudfordringer og andre grundlæggende fremtidige samfundsemner.