Fem spændende M&I-arrangementer i Aarhus, som du ikke vil gå glip af

Du får blandt andet indsigt i black-hat hackernes verden, phishing og agil udvikling, når det for alvor tager fart. Derudover kommer det meget efterspurgte 360° tema organisationspsykologi for tech people til Aarhus. Interessen er stor, så skynd dig at booke en plads, mens der stadig er plads.

En hackers bekendelser

Onsdag d. 4. marts 2020 

Første skridt mod en solid beskyttelse er først og fremmest at have viden om cybertruslen. Bliv klogere, når Dennis, som er professionel white-hat hacker, fortæller om, hvor let det er, at få adgang til et offers data, og hvordan man gør. Du får indsigt i tiden trusler, og der vil blive inddraget krigshistorier fra den virkelig verden. 

Læs mere og tilmeld


Agil udvikling 'på steroider'

Tirsdag d. 10. marts 2020 

Få indblik i, hvordan udviklingen af et stort nyt system tvang Systemate A/S til at sætte spørgsmålstegn ved, hvordan de fremadrettet skulle udvikle software for at sikre de bedste resultater. Du får indsigt i, hvilke fordele de har høstet igennem projektet, hvilke udfordringer de er stødt på undervejs, og hvad de tager med sig som læring i fremtidige projekter. 

Læs mere og tilmeld 


Når phishing går "godt" 

Onsdag d. 25. marts 2020

På dette arrangement får vi to phishing-historier fra den virkelige verden. Koncernsikkerhedschef Tom Engly deler ud af erfaringer og tiltag baseret på et større ransomware angreb, som Tryg var udsat for. Derudover får du også den ukonventionelle historie om, hvordan Region Midtjylland undersøgte organisationens kendskab til phishing-mails – ved at sende dem en falsk phishing-mail. 

Læs mere og tilmeld 

 

360° Tema: Organisationspsykologi for tech people

Grundet stor interesse og fuldt bookede hold i København kopierer vi dette spændende arrangement til Aarhus.

Organisationspsykologi for tech people er et tilbud til dig, der arbejder med digital transformation, og ikke er ansat i HR. Du får her en mulighed for bedre at forstå dine omgivelser, dig selv samt din rolle i samspillet med omgivelserne, så du lettere får succes med din faglighed. 

Session #1 og #2 á 4: Den menneskelige faktor

Torsdag d. 23. april 2020

i indleder temaet med et kig på adfærdsøkonomi: Vi mennesker er ikke rationelle ret længe ad gangen. Homo-økonomicus findes ikke, og hvilket er en betydningsfuld basisforståelse, hvis vi skal kunne forandre. Derudover kigger vi nærmere på, hvordan vi døjer med "systematisk fejlindsigt i egen praksis". Vi har en del antagelser om os selv, der ikke nødvendigvis er kalibreret med omgivelsernes opfattelse af os. Et hurtigt reality check.

Læs mere og tilmeld 

Session #3 og #4 á 4: Beslutningspsykologi

Tirsdag d. 19. maj 2020 

Vi vil blandt andet komme forbi begrebet 'at arbejde i flow' samt personlighedstyperne givers, takers og matchers. Vi kigger også på, hvad der kendetegner meget resultatorienterede og succesfulde mennesker. I sidste session kigger vi på de roller, der indtager mødelokalet, og hvordan du kan flytte vindretningen fra modvind til medvind. Det handler om at forstå fire emotionelle positioner. Og så laver vi et par afstikkere til begreber som future-pacing, loss-aversion og social proof.

Læs mere og tilmeld

Artikel - Fredag - d. 1-6-2018

Meet & Inspire

Indhold - Mandag - d. 24-8-2020

OffDig Week 2020: Køb adgang til videotek