Dansk IT er flyttet til Vermundsgade

Den nye domicils moderne lokaler indbyder til faglige debatter, vidensdeling og socialt samvær for foreningens nu 10.000 medlemmer.

De nye lokaler ligger i Haraldshus i Vermundsgade 38 C, 2100 København Ø.

Med de nye lokaler får Dansk IT langt mere fleksible faciliteter med god plads til medlemmer og medarbejdere.

- Vi har en klar ambition om at være en moderne og attraktiv forening for vores medlemmer med alt, hvad det indebærer. Med vores nye medlemshus får vi langt bedre muligheder for at lægge attraktive, fysiske rammer til alt fra Meet & Inspire-møder, konferencer, kurser og alle møderne i vores politiske udvalg, fagråd og arbejdsgrupper, fortæller bestyrelsesformand i Dansk IT, Lisa Herold Ferbing.

Skal du til arrangement?

På den nye adresse råder Dansk IT over en række flotte mødefaciliteter, med direkte indgang. Indgangen ligger Vermundsgade 38 C, st., th., 

Har du et møde med en medarbejder fra sekretariatet, skal du benytte indgangen Vermundsgade 38 A, st., tv.,, hvor indgangen til sekretariatet ligger.

Find vej

Vores nye lokaler ligger tæt på både Metro, S-tog, busstop, Helsingørmotorvejen og ringvejen 02 – så det er nemt at komme til.

Parkering

Der er gode parkeringsforhold i området. Vermundsgade er placeret i den gule betalingszone, som er den billigste af Københavns betalingszoner. Læs mere på Parkeringsinfo.dk.

Offentlig transport

Bus nr. A4 og 12 stopper ved Alderesrogade, 150 meter væk.

Nærmeste metro-station er Skjolds Plads, som ligger 600 meter væk.

S-tog: Bispebjerg 850 meter væk og Ryparken ligger 1,3 km væk.

Lav en Rejseplan til Dansk IT's nye lokaler.

Kontakt sekretariatet, hvis du er i tvivl.


Nyhed - Torsdag - d. 12-9-2019

DANSK IT flytter til moderne domicil – lover ny bølge af medlemsaktiviteter

DANSK IT har netop rundet medlem nummer 10.000. Med flere medlemmer og flere aktiviteter er foreningen blevet for stor til de nuværende lokaler. Om få uger flytter DANSK IT derfor til et topmoderne domicil, der giver mulighed for en bølge af nye medlemsaktiviteter.

Nyhed - Fredag - d. 11-10-2019

Hvad skal DANSK IT's nye mødecenter hedde? Vind to billetter til en valgfri konference

Bestem hvad DANSK IT's nye mødecenter skal hedde og bliv den heldige vinder af to billetter til en valgfri konference frem til 1. november 2020.