Podcast: Cyberangrebene optrappes - vi risikerer, at det eskalerer ud af kontrol

Vi oplever i disse år et stigende antal statslige cyberangreb, der er med til at ekskalere en situation, der minder om en ny kold krig. Danmark bliver nødt til at spille en aktiv rolle for at få defineret klare normer for, hvad der kan accepteres, forklarer Thomas Kristmar fra DANSK IT's fagråd for informationssikkerhed i denne podcast.

Vi har i øjeblikket en form for ikke-erklæret krig på internettet, hvor stater afprøver grænser for, hvad der er acceptabel adfærd - og deres afprøvning sker ud fra deres egne normer og værdier. Der er en stor risiko for, at det kan eskalere ud af kontrol.

Sådan lyder budskabet fra Thomas Kristmar fra DANSK IT’s fagråd for informationssikkerhed i denne podcast, hvor vi går tæt på en ny form for kold krig og på behovet for at få etableret internationale normer for, hvad der kan accepteres.

Medvirkende:
Thomas Kristmar, medlem af DANSK IT’s fagråd for informationssikkerhed, senior manager i KPMG og tidligere policychef i Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste.



Links til relevante artikler og rapporter:

U.S. Escalates Online Attacks on Russia’s Power Grid

Your guide to Russia's infrastructure hacking teams

FE-rapport: Cybertruslen mod energisektoren

Report: US Cyber Command took Russian trolls offline during midterms

The United Nations Doubles Its Workload on Cyber Norms, and Not Everyone Is Pleased

En styrkelse af Danmarks cyberdiplomati er en god idé

Rapport fra Forsvarsakademiet: Cybermagt er spoilermagt