Som 10-årig så Mads Tofte månelandingen i fjernsynet: Det vakte hans interesse for computere

Mads Tofte husker den sommerdag i 1969, som var det sket her i 2019. Neil Armstrong og Buzz Aldrin er med en hel verden som publikum nået frem til månen ved hjælp af Apollo 11. Missionens tredje deltager, Michael Collins, kredser omkring månen, mens Armstrong og Aldrin lander med Eagle. Det har taget fire dage at nå frem, men nu sker det; Armstrong bliver det første menneske på månen og kan sige de berømte ord: ”That's one small step for a man, one giant leap for mankind.”

Flere hundrede tusinde kilometer derfra sidder 10-årige Mads Tofte sammen med sine forældre i Holbæk og følger det hele på en sort-hvid-skærm. Månestøv og månesten er interessant nok, men fascinationen hos Mads Tofte fødes et andet sted; den handler nemlig om de computere, der er med til at sikre, at månelandingen overhovedet kan lade sig gøre.

Her halvtreds år senere står de dramatiske timer stadig skarpt i hans hukommelse. For det var et varsel om en ny tid for menneskeheden – og det åbnede Mads Toftes øjne for computerne.

- Jeg kan huske, at jeg sad og så det, da Neil Armstrong satte sine fødder på månen. Jeg var 10 år gammel, og det gjorde et kæmpe indtryk på mig, fortæller Mads Tofte, der netop har modtaget DANSK IT-prisen Årets ildsjæl. 

- Dengang havde man som privatperson ikke adgang til computere. Indtil jeg kom på gymnasiet, var det nærmeste, jeg kunne komme en computer, en håndbog fra Politikens forlag, der hed Alt om EDB. På et par hundrede sider kunne man så lære om EDB og herunder blandt andet læse om de første danske datamaskiner, om Peter Naur og om, hvordan man opbevarede data. Jeg syntes, at det var utroligt spændende, men jeg havde ikke adgang til nogen computer. Computere var overhovedet ikke noget for privatpersoner.

Indtil jeg kom på gymnasiet, var det nærmeste, jeg kunne komme en computer, en håndbog fra Politikens forlag, der hed Alt om EDB.

Computeren blev låst inde i kosteskabet
Mads Tofte husker derfor også, da han selv for første gang fik mulighed for at arbejde med en computer. 60’erne var blevet til 70’erne, og Mads Tofte var blevet en ung mand.

- Den første kontakt, jeg fik med computere, var omkring 1975, hvor to undervisere på mit gymnasium anskaffede en HP-computer med 4K RAM og hulstrimmellæser. Den var så værdifuld, at den blev låst inde i kosteskabet, men jeg fik nøglen til kosteskabet og fik lov til at programmere på maskinen.

- Det var en helt ny disciplin, der ikke var relateret til noget andet i min hverdag, men det var bare utroligt spændende.

Mads Tofte fortæller ikke historierne om månelandingen og computeren i kosteskabet for at dvæle ved de gode gamle dage. Han gør det for at forklare, hvor anderledes en verden, vi lever i i dag.

- Det er fuldstændig en kontrast til den verden, vi har i dag, hvor ingen i Danmark behøver at være uden adgang til en enorm processorkraft, og hvor vi har ufattelige mængder af data, som vi alle sammen kan få fat i.

Vi vender tilbage til den verden, der er blevet skabt med udgangspunkt i computerne og den massive regnekraft, vi i dag har til rådighed. Først springer vi dog frem til 1999, hvor Mads Tofte bliver direktør på IT-højskolen i København, der nogle år senere kommer til at hedde IT-Universitetet i København.

Historien om IT-Universitetet
Mads Tofte, der ender med at være først direktør, så rektor på IT-Universitetet i næsten 20 år, fortæller her, hvordan det hele begyndte:

- Det var en idé, som jeg ikke havde noget med at gøre. Kim Østrup fra IT-Branchen havde beskrevet behovet for en it-højskole, så det var ham, der lancerede idéen. Og så var der et udvalgsarbejde, der førte frem til, at man i regeringen sagde, at det faktisk ville være en rigtig god idé. Det var på det tidspunkt, at jeg kom ind i billedet. Jeg endte med at søge direktørstillingen.

Hvorfor syntes du dengang, at det var en god idé?

- Det, jeg syntes var spændende, var, at der nu endelig ville komme en stor satsning inden for it-forskning og it-uddannelse i Danmark. På det tidspunkt havde jeg været i udlandet i fem år og havde blandt andet været ph.d.-studerende i tre år på Edinburgh Universitet. Da jeg kom tilbage til Danmark, tænkte jeg, at der var brug for noget mere it-forskning i Danmark. Det kom regeringen også frem til, og da der så opstod denne mulighed, tænkte jeg, at det var nu, vi skulle slå til.

Det var i slutningen af 90’erne, hvor internettet var kommet frem. Der skulle laves hjemmesider og e-handel og alt muligt andet, og det var der ikke uddannelser til, for det var ikke det, man lærte på universitetet.

Du er selv oprindeligt kandidat i datalogi og matematik fra Københavns Universitet, så man kunne jo sagtens læse tekniske fag på de almindelige universiteter. Hvorfor var der behov for et universitet, der udelukkende fokuserede på it?

- Baggrunden var, at universiteterne simpelthen ikke kunne følge med efterspørgslen. Det handlede dels om volumen, og dels handlede det om, at it var begyndt at udvikle sig fra, at man udelukkende beskæftigede sig med de datalogiske grunddiscipliner til, at det også handlede om andre ting. Det var i slutningen af 90’erne, hvor internettet var kommet frem. Der skulle laves hjemmesider og e-handel og alt muligt andet, og det var der ikke uddannelser til, for det var ikke det, man lærte på universitetet.

- Der var behov for en udvikling både i kvalitet og i kvantitet, fortæller Mads Tofte til DANSK IT.

It og digitalisering er siden dengang blevet en integreret del af mange fag, så man skal vide noget om det, næsten uanset hvad man beskæftiger sig med. Er der stadig behov for et universitet, der har det som et hovedfokus?

- Jeg kan huske, at jeg tilbage i 1999 tænkte, at den situation, vi befandt os i som land, ville svare til, at en stor del af befolkningen havde lært at læse, men at næsten ingen kunne skrive. Det er en situation, der faktisk i en vis udstrækning stadig eksisterer. Hvis man kigger på, hvor stor en andel af befolkningen, der i dag kan programmere og skabe nye løsninger ved hjælp af it, så er det stadigvæk en relativ lille andel.

Hvis man kigger på, hvor stor en andel af befolkningen, der i dag kan programmere og skabe nye løsninger ved hjælp af it, så er det stadigvæk en relativ lille andel.

- Nu er programmering og algoritmer ligesom skrivning: Det er nødvendigt, hvis man skal kunne få det fulde udbytte. Det er ligesom, at det heller ikke er nok bare at kunne læse – man skal også kunne skrive. Der er ikke tegn på, at den situation forandrer sig særligt hurtigt.

- Hvis vi var kommet dertil, at det at kunne udtrykke sig i kode var ligeså naturligt som at kunne udtrykke sig i skriftsprog, var det en anden situation. Men det er vi meget langt fra.

Derfor blev IT-Universitetet en succes
Omkring 19.000 personer har gennem årene været optaget som studerende på IT-Universitetet. Kan du pege på en bestemt årsag til, at IT-Universitet er endt med at blive så stor en succes?

- Jeg tror, at noget af det, vi gjorde rigtigt fra starten, var det med at udbrede forståelsen af it til at kunne rumme flere forskellige synsvinkler; for eksempel den forretningsmæssige tilgang og den humanistiske tilgang. Det var rigtigt set, og det så de uddannelsessøgende også. Det var stærkt medvirkende til, at vi fik mange gode studerende ind fra starten.  

- Det har også været utroligt vigtigt, at vi har tiltrukket dygtige medarbejdere både fra indland og udland. Den dag i dag er omkring halvdelen af personalet på IT-Universitetet ikke danske statsborgere, så vi har virkelig kunnet tiltrække dygtige mennesker.

- Endelig vil jeg pege på, at vi fra starten tog de studerende alvorligt. Vi anså dem for voksne mennesker og lyttede til deres kritik og deres forslag, for vi var alle sammen i samme båd. Vi ansatte havde alle sat vores karrierer på spil, og det havde de studerende sådan set også. Derfor skulle det bare lykkes.

Det er naturligvis en teamindsats at skabe en succes som IT-Universitet, men hvad anser du som din største bedrift rent personligt?

- Jeg vil nok sige, at det var de tidlige beslutninger om, hvordan vi egentlig skulle forstå it og det at tage flere forskellige synsvinkler ind. Det var kontroversielt dengang, men jeg har aldrig fortrudt det, og det er noget, jeg er rigtig stolt af. Det var naturligvis en grundidé, der skulle produktudvikles og fortsat skal det – også fordi teknologien udvikler sig – men grundlæggende var det rigtigt set.

En ny digital verden
Det bringer os tilbage til pointen fra starten af denne artikel, hvor Mads Tofte beskrev, hvordan hans eget første møde med en computer er en total kontrast til de digitale muligheder, danskerne i dag har.

Vi har alle de her digitale muligheder og dermed også nogle fantastiske muligheder for at kunne forbedre vores samfund. Synes du, at vi i tilstrækkelig grad bruger det fundament til noget fornuftigt?

- Det gør vi. Man kan selvfølgelig altid spørge, om det er i tilstrækkelig grad, og selvfølgelig kan man gøre mere – og det er også det, folk prøver at gøre.

- Det er en platform for samfundet, der er kommet, og som ikke var her før. Den påvirker en masse mennesker i deres privatliv og i deres arbejdsliv. Det er ikke sådan, at den gamle verden fra før computerne ikke stadig er der – for det er den jo; jeg kan heldigvis stadig gå ned til en klejnsmed og få svejset noget sammen, uden at vedkommende skal til at programmere en computer. Men der er også en masse andre ting, hvor programmering er en nødvendighed.

Noget af det, vi gjorde rigtigt fra starten, var det med at udbrede forståelsen af it til at kunne rumme flere forskellige synsvinkler; for eksempel den forretningsmæssige tilgang og den humanistiske tilgang.

Mads Tofte reflekterer lidt mere over spørgsmålet, før han tilføjer:

- Det er som om, at vores omgang med teknologien stadig er præget af, at vi som art er ret umoden i forhold til det, vi har fået skabt. Vi gør masser af ting, som er ret dumme, og vi gør masser af ting, der er forkastelige. Vi er stadig meget umodne.

De it-professionelle skal også forstå den nye verden
Hvordan tror du, at arbejdslivet i de kommende år vil forandre sig for dem, der arbejder professionelt med it, når automatisering, machine learning og kunstig intelligens vinder yderligere frem?

- It-verdenen er ikke undtaget fra de muligheder, der er for at automatisere ting. Det er klart, at der vil være masser af rutinemæssige opgaver, som vil blive automatiseret. Vi kan bare set, hvordan man allerede i dag automatiserer inden for drift. Det vil der bare komme mere og mere af.

- Men samtidig er der også nye muligheder for at skulle lave skræddersyede løsninger til ditten og datten, og der kommer også hele tiden nye platforme, som man kan udvikle løsninger til.  

- Der sker hele tiden en udvikling. Bare i den tid, hvor jeg har været med, har vi haft hulkort, papirstrimler og mekaniske pladelagre, og nu har vi så sådan noget som SD-kort. Det har været nogle enorme bedrifter at lave de forskellige teknologier, og det udvikler sig hele tiden. Sådan er det både inden for hardware og software.

Mads Tofte er i dag 59 år. Han trådte ved årsskiftet tilbage som rektor på IT-Universitetet og overlod posten til Martin Zachariasen. Selvom Mads Tofte nu ikke længere har it som omdrejningspunktet for sin dagligdag, er computerne fortsat en del af hans liv – og interessen for, hvad man kan opnå med it, dør aldrig:     

- Jeg anser mit professionelle liv med it for at være et afsluttet kapitel, men jeg har da stadig stor fornøjelse af, at jeg rent faktisk kan forskellige ting med it. Når jeg sysler med min sejlbåd fra 1986, kan jeg stadig få computeren fra 1986 til at levere alle de data, som et moderne instrument kan, fortæller Mads Tofte til DANSK IT.

Bare i den tid, hvor jeg har været med, har vi haft hulkort, papirstrimler og mekaniske pladelagre, og nu har vi så sådan noget som SD-kort. Det har været nogle enorme bedrifter at lave de forskellige teknologier, og det udvikler sig hele tiden.

 Fakta om Mads Tofte 
Født 20. april 1959 i Lyngby. Voksede op i Holbæk. Kandidat i datalogi og matematik fra Københavns Universitet i 1984. Ph.D. fra Edinburgh Universitet i 1987 med afhandlingen ”Operational Semantics and Polymorphic Type Inference.” Den første direktør for IT-højskolen i 1999. Blev omdøbt til IT-Universitetet i 2003. Er vinder af IT-Prisen (2002), ridder af Dannebrog (2010), vinder af Årets Hovedstadspris (2019) og nu også kåret af DANSK IT som Årets ildsjæl.

 Fakta om Årets ildsjæl
DANSK IT tildeler Mads Tofte prisen som Årets ildsjæl. Prisen gives til en person, der har spillet en særlig rolle og gjort en særlig indsats for at fremme og understøtte it, hvor det skaber værdi for samfundet. Mads Tofte har stået i spidsen for IT-Universitetet og var med til at opbygge universitetet fra bunden. Han har været en nøgleperson for it-Danmark i flere årtier og har været med til at skabe en uddannelsesinstitution, der i dag er helt afgørende for at løfte de digitale kompetencer.

IT-Universitet har med Mads Tofte i spidsen haft fokus på at øge antallet af kvinder, der arbejder med it – med stor succes. Og Mads Tofte har været en fremragende ambassadør for det digitale område ved at deltage i samfundsdebatten. IT-Universitetet er i dag afgørende for, at forskningen på it-området i Danmark har internationalt niveau. Mads Tofte takkede ved årsskiftet af som rektor, og DANSK IT ønsker på vegne af foreningens mange it-professionelle medlemmer at takke ham for den ekstraordinært store indsats. Derfor er Mads Tofte Årets ildsjæl.

Læs mere om de tre priser, DANSK IT uddeler: Årets ildsjæl, Årets frivilligpris og Årets gnist.