"Netværksgruppen giver mig mulighed for at vurdere, hvor min egen organisation står"

Peter Reetz er Lead architect for data lake and IOT ved Topdanmark. Han har ansvaret for designet og implementeringen af Topdanmarks aktiviteter indenfor IOT og data lake.

For Peter er det vigtigt at møde andre it-professionelle, som har tilsvarende opgaver i andre virksomheder, da det giver god mulighed for at vurdere, hvor han og Topdanmark står. Derfor er han medlem af DANSK IT´s netværksgruppe BI, Big data & Analytics. 

”I netværksgruppen får jeg mulighed for at sparre med kollegaer udenfor Topdanmark, som også arbejder med data og analytcis. Jeg hører om trends og får ny læring fra de eksterne indlægsholdere, som bliver inviteret til netværksmøderne. Samtidig hører jeg om strategier og erfaringer fra de andre netværksmedlemmer, som jeg måske kan anvende i mit eget job. ”

Netværksmøderne er en blanding af netop både eksterne oplægsholdere og netværksmedlemmernes egne input.

”Et netværksmøde består typisk af en række indlæg, som vores netværksfacilitator David M. Andersen har arrangeret. Indlæggene er valgt ud fra netværkets ’ønskeliste over emner’. Efter indlæg er der typisk en diskussion om det, der er blevet fremlagt samt en generel snak om ting, der interesserer netværket.”


Artikel - Tirsdag - d. 30-7-2019

Big Data - Kom i gang med Hadoop og Spark

Mange virksomheder har et stigende behov for at kunne håndtere store datamængder. Dette kursus introducerer de teknologier, der muliggør moderne skalérbare systemer således, at det bliver muligt at få endnu mere værdi ud af de mange tilgængelige data
Big Data og Analytics netværk

Netværk - Tirsdag - d. 8-12-2015

BI, Big Data & Analytics

Få inspiration og nye perspektiver på både de tekniske og forretningsmæssige discipliner indenfor Big Data og analytics. 
David M Andersen

Nyhed - Onsdag - d. 26-6-2019

”Vi bliver bedt om 20 års erfaring inden for et felt, der ikke fandtes for fem år siden”

Medlemsportræt: David M. Andersen lever af at omsætte data til viden, indsigt, beslutningsgrundlag og læring. De kompetencer er efterspurgte i danske virksomheder og stiller store krav om at holde fingeren på pulsen, ikke bare inden for hans uddannelsesområde, computer science, men lige så meget inden for områder, som ikke er klassisk it.