Sådan forløb IT Jura 2019 - Se billeder fra konferencen
I år var det 20. gang, at DANSK IT inviterede til den årlige IT Jura konference, der i år blev afholdt i Carlsbergs smukke historiske lokaler.
Vanen tro havde fagrådet for IT og Jura udarbejdet et fagligt stærkt program, der gav deltagerne den rette opdatering på det it-retlige område. Der var rig lejlighed til at netværke mellem de faglige indslag på den to-sporede konference.
Her kunne de 85 deltagere høre oplæg fra:
- Datatilsynet – tilsyn i praksis af Frederik Viksøe Siegumfeldt, tilsynschef, Datatilsynet
- Årets it-retlige opdateringer af Henrik Udsen, professor, Københavns Universitet
- EBA's nye retningslinjer om outsourcing af Kenneth Smith Petersen, Senior Advicer, Danske Bank
- Markedsføring på Facebook – GDPR og andre forhold af Heidi Højmark Helveg, advokat & partner, Integra Advokater
- Nye kontraktmodeller - Hvordan understøtter vi fremtidens outsourcing? af Jan Ussing Andersen, partner, Kromann Reumert
- Ansvarsspørgsmål ved brug af kunstig intelligens af Andreas Bloch Ehlers, professor, København Universitet
- Opdatering om K04 af Tom Holsøe, advokat og partner, Kammeradvokaten
- Legal tech og Contract Management af Anders Nordentoft Edelholt, Manager, Rambøll Management Consulting
- Copyrightdirektiv af Heidi Lindberg Andersen, advokat, Kromann Reumer