Computerens historie: Se seks videoindslag om computerens historie i Danmark

Dansk Datahistorisk Forening og Dansk IT har produceret en serie om computerens historie i en dansk kontekst. Se de seks videoindslag og masser af billeder her.

Vi taler meget om den digitale tidsalder og om, hvordan it er med til at forandre vores verden. Hvis man gerne vil forstå fremtiden, er det som bekendt altid en god idé at dykke ned i fortiden. Danmark har en it-historie som få andre nationer, og det sted i landet, hvor den historie er bedst fortalt, er i en kælder i Danmarks svar på Silicon Valley: Ballerup. 

I kælderen ligger nemlig Dansk Datahistorisk Forening, hvor en række ildsjæle - mange af dem lidt grå i toppen - hver torsdag aften mødes for at vække maskiner fra 1950’erne og frem til live igen. Det er formentlig nogle af de mennesker i Danmark, der har den allerbedste forståelse af, hvordan vi kom dertil, hvor vi er i dag rent it-mæssigt. 

Derfor har Dansk IT sammen med folkene bag Datahistorisk Forening produceret en række videointerviews, hvor de fortæller anekdoter om alt fra DASK, GIER og RC 4000 til Commodore 64, Amiga 500 og alt det, der fulgte efter. De seks afsnit kan ses herunder:

Afsnit 1
I det første afsnit tager vi hul på den danske datahistorie og fortæller om baggrunden for Dansk Datahistorisk Forening. Det kan du se herunder:

Afsnit 2
Andet afsnit handler om den første danskbyggede regnemaskine, Dansk Aritmetisk Sekvens-Kalkulator eller bare DASK.



Afsnit 3
I tredje afsnit er der fokus på GIER - Geodætisk Instituts Elektroniske Regnemaskine - der blev lanceret i 1960



Afsnit 4
I fjerde afsnit ser vi nærmere på datamaten RC4000 og fortæller om computere i Danmark i 1970'erne.


Afsnit 5
I femte afsnit får du historien om discountcomputeren Nova 2, der med en pris på kun 8.000 dollars i starten af 1970'erne var med til at åbne døren for, at flere kunne få adgang til computere.

Afsnit 6
Vi er nået til sjette og foreløbig sidste afsnit i DANSK IT's serie om computerens historie i Danmark. Det handler denne gang om Commodore 64 - brødkassen fra 1980'erne, der er den mest solgte computer nogensinde.

 

Billedgalleri
Du kan også se et større billedgalleri fra vores besøg hos Dansk Datahistorisk Forening.
Se alle billederne her.