Gratis kompetence­værktøjer hjælper it-professionelle med at afklare styrker og svagheder

Med gratis onlineværktøjer under European e-Competence Framework kan it-professionelle få afklaret deres kompetencer og se, hvad de mangler for at kunne bestride nye spændende stillinger.

European e-Competence Framework (e-CF) er et EU-rammeværk, der kan anvendes til at afklare kompetencebehovet for en lang række forskellige it-profiler. Med udgangspunkt i e-CF kan virksomheder kortlægge deres medarbejderes kompetencer og få overblikket over de manglende kompetencer. Som it-professionel kan du samtidig selv få afklaret dine egne styrker og svagheder og de kompetencemæssige mangler, du måtte have i forhold til arbejdsmæssige ambitioner.

Det smarte ved e-CF er, at det er et fælles udgangspunkt til kompetenceafklaring for både virksomheder og it-professionelle. e-CF skaber et solidt udgangspunkt for arbejdet med at løfte kompetencerne ved at give alle parter en fælles referenceramme og et fælles ’sprog’. 

Få kender til e-CF
Det er dog ganske få it-professionelle, der kender til e-CF. Det viser DANSK IT’s medlemsundersøgelse for 2018. Her har 532 medlemmer af DANSK IT svaret på følgende spørgsmål:

Er du bekendt med det gratis EU-rammeværktøj e-CF (European e-Competence Framework), der bruges til kompetenceafklaring?
Nej: 91 procent.
Ja: 9 procent.

Har du selv gennemgået en decideret kompetenceafklaringstest for at identificere dine it-professionelle styrker og mangler?
Nej: 84 procent.
Ja: 14 procent.
Ved ikke: 2 procent.

Vurderer du, at din arbejdsplads har overblik over, hvilke medarbejdere der besidder præcis hvilke kompetencer på it-området?
Ja: 47 procent.
Nej: 39 procent. 
Ved ikke: 13 procent. 

Derfor er e-CF et relevant og stærkt værktøj
Medlemsundersøgelsen viser altså, at det er de færreste, der kender til e-CF, men samtidig også, at det er de færreste, der rent faktisk har gennemgået en kompetenceafklaringstest. 

Den store fordel ved e-CF er, at det er et åbent og gratis rammeværk. Samtidig er der foretaget et meget grundigt stykke analysearbejde med e-CF. Det er blevet udviklet over en periode på otte år og er resultatet af bidrag fra en lang række organisationer, virksomheder og andre aktører i den europæiske it-sektor. 

Få overblik over 30 it-profiler med e-CF
European e-Competence Framework består af 40 generiske kompetencer, som man kan have på fem forskellige niveauer. Kompetencerne er inddelt efter følgende områder: Plan, build, run, enable og manage.  

De konkrete kompetencer er alt fra Application Design til Service Delivery og Business Change Management

Samtidig er der under e-CF defineret 30 forskellige it-profiler. På den måde kan man eksempelvis se, hvilke af de 40 kompetencer, man skal have på hvilket niveau for at kunne indtage rollen som CIO i en organisation. 

Derudover er der ved hver af de 30 profiler en definition af denne profil og den grundlæggende mission. Eksempelvis skriver e-CF om CIO’en: 

Defines and implements governance and ICT strategy. Determines necessary resources for ICT strategy implementation. Anticipates ICT market evolutions and company business needs. Contributes to the development of the organisation’s strategic plan. Leads or participates in larger change projects.

CIO’ens hovedopgaver er også defineret i e-CF: 

Define the company’s strategy for IT 
Manage all IS department activity 
Responsible for the quality and management of customer-supplier relationships 
Define and ensure compliance with Service Level Agreements 
Negotiate and implement complex contracts 
Make recommendations to senior general management 
Ensure that change management processes are implemented 
Ensure the reliability, confidentiality, security and integrity of Information System

Sådan kommer du i gang med e-CF
Det er helt gratis at anvende e-CF, og det er ganske nemt at komme i gang, uanset om man er arbejdsgiver eller arbejdstager. 

Via dette link kan du se nærmere på e-CF og få overblikket over rammeværket. På siden kan du eksempelvis gå ind under ICT profile for at se de konkrete kompetencer, der skal være til stede for en given profil. Se uddybende forklaring ved at klikke på pilene til venstre. 

CEPIS e-Competence Benchmark er et konkret værktøj til selvevaluering, der bygger på e-CF og benchmarker dine kompetencer op imod jobprofilerne. CEPIS kræver registrering, men er gratis at anvende. Det afgørende er, at du med en brugerprofiler kan gemme dine markeringer og selvevalueringen og herefter genbesøge din profil. Du finder CEPIS her

Læs meget mere om e-CF her (PDF)

CEPIS
CEPIS e-Competence Benchmark er et gratis onlineværktøj, der bygger på e-CF.