Få overblikket: Her kan du møde Dansk IT på Folkemødet 2018
Også i år sender Dansk IT repræsentanter af sted til Bornholm, hvor de deltager i en række skarpe debatter om aktuelle temaer fra den digitale verden.
Skal du også afsted, så læg endelig vejen forbi de debatter, hvor Dansk IT er repræsenteret:
Torsdag d. 14. juni
Verdens bedste digitalt uddannede – men hvordan?
Kl. 13:00 – 14:00, N3 – Grønbechs Hotel / Restaurant Vilhelm
Arrangør: Danske Gymnasier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
Uanset om vores unge tager en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse, skal de have et digitalt tankesæt, så de kan begå sig i et samfund og på et arbejdsmarked, der bliver stadigt mere digitalt. Derfor stiller regeringens strategi for Danmarks digitale vækst krav om digitale kompetencer til alle. Men hvordan griber vi det an i praksis, når uddannelserne på samme tid skal gennemføre reformer, omprioritering og omstilling?
Deltagere
- Ole Heinager, formand, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne
- Jes Stein Pedersen, Litteraturredaktør, Politiken
- Jakob Thulesen Dahl, næstformand, Danske Gymnasier
- Ole Sejer Iversen, professor MSO, informationsvidenskab, Aarhus Universitet
- Klaus Kvorning, formand, Dansk IT's udvalg for digitale kompetencer
- Jens Phillip Yazdani, Formand, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
- Sarah Siddique, Formand, LH
Tags: #uddpol
Smarte systemer og personsikkerhed: Drøm eller mareridt?
kl. 15:30 - 16:15, C6 – Engineer the future
Arrangør: Ingeniørforeningen IDA, AU Engineering, DTU - Danmarks Tekniske Universitet, Engineer the future, SDU, Aalborg Universitet – AAU
Kan teknologiske løsninger forhindre misbrug af vores personlige data?
Smarte energisystemer kræver indsamling af store mængder personlige data. Hvornår er vi hjemme, hvad foretager vi os, og hvor bevæger vi os hen? Med disse data kan ingeniører optimere udnyttelsen af vedvarende energi og bane vej for et grønnere og mere bæredygtigt samfund. Men det kan hurtigt udvikle sig til et mareridt, hvis data falder i de forkerte hænder. På AAU arbejder et tværfagligt team af ingeniører, matematikere og antropologer på at udvikle algoritmer, som muliggør sikker brug og cirkulering af de nødvendige data. Panelet debatterer hvilket samfund, vi ønsker og hvilke udfordringer, som skal løses: - Hvordan indsamler, beskytter og behandler vi data om vores forbrug, færden og adfærd? - Er persondataforordningen garant for sikker datahåndtering?-Tør borgerne give informationer om deres privatliv for at optimere fx energisystemer? - Hvem bestemmer, hvordan borgernes data anvendes? - Hvad gør jeg, hvis jeg slet ikke vil være med i data-samfundet? Må jeg melde mig ud?
Deltagere
- Olav Geil, Prodekan for Uddannelse, Professor MSO, Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet - AAU
- Astrid Oberborbeck Andersen, Antropolog, adjunkt, Aalborg Universitet - AAU
- Rikke Hvilshøj, Adm. Direktør, Dansk IT
- Hanne Storm Edlefsen, Afdelingsleder for Forretningsstøtte og -udvikling, Energinet.dk
- Henrik Føhns, Journalist, radiovært, Ordstyrer på debatten
- Thomas Damkjær Petersen, Formand, IDA
Tags: #Ingeniør #ingeniørvidenskab #Teknologi #Smartesystemer #persondatasikkerhed #datasikkerhed #vedvarendeenergi #personligdata #matematik #bæredygtigtsamfund #misbrugafdata #databeskyttelse #privatliv #persondataforordning #dataindsamling #TECH #Engineering
Fredag d. 15. juni
Digital dannelse og etik,
Kl. 09:00 – 10:00, K6 – Akademikernes HusArrangør: Akademikerne
Fremtiden er digital og derfor skal vi også være digitaldannede.
Før vi overhovedet begynder at eksperimentere med algoritmer og bigdata, som eksempelvis kan forudse og påvirke små børns fremtid, er det nødvendigt at forholde sig til de eventuelle slagsider og sikre at vi alle har en forståelse for fremtidens digitale verden. Derfor har vi behov for en digital dannelsesproces i hele landet.
Deltagere
- Rikke Hvilshøj, Adm. Direktør, Dansk IT
- Pernille Tranberg, Moderator, Data Ethics
- Kim Escherich, Executive Innovation Architect, IBM
Datadeling: Truer effektivisering borgerens datasikkerhed?
Kl. 13:30 – 14:30, J31 - #Faktaboksen
Arrangør: Danmarks Statistik
Hvor langt bør man gå for at opnå øget datadeling? Og hvem er borgernes stemme?
Politisk er det tanken, at data i højere grad skal udveksles, deles og samkøres mellem statslige og kommunale myndigheder, så borgerens og virksomhedens data kun skal registreres én gang. På trods af fordelene ved bedre datadeling er der dog også flere, der er bekymrede for, at det kan have negative konsekvenser for blandt andet borgernes privatliv. Formålet med eventen er at sætte fokus på fordele og ulemper ved øget datadeling og diskutere, hvordan man bedst udnytter deling af data på tværs af myndigheder.
Deltagere
- Ejvind Jørgensen, Formand for udvalg for IT i den offentlige sektor, Dansk IT
- Pernille Tranberg, Medstifter, DataEthics
- Lars Frelle Petersen, Digital direktør, Dansk Industri
- Hanne Marie Motzfeldt, Leder af Center for Ret & Digitalisering, Juridisk Institut på Aarhus Universitet
- Niels Ploug, Afdelingsdirektør og formand for Danmarks Statistiks Datafortrolighedsudvalg, Danmarks Statistik
Tags: #faktaboksen ##faktaboksen #datadeling #datasikkerhed #demokrati #privatliv #data #myndigheder #politik #Borger
Stop piraterne: Sådan bekæmper vi ulovlige downloads
Kl. 13:30-14:15, H11 – IT-Paratskib
Arrangør: Telenor og IT-Branchen
Mange danskere har fundet vej til hjemmesider, der tilbyder nem adgang til ulovlige film, serier og tv-kanaler til næsten ingen penge. Hjemmesider, der udover ulovlige film også er fyldt med virus og svindlere, der gerne vil hacke dit kreditkort. Men er online-udbuddet af gode, nye film godt nok, når de ulovlige sider er så populære? Den danske filmbranche er presset og rettighedshaverne føler sig snydt. Teleselskaberne, der leverer adgangen til nettet, stilles til ansvar for indhold, de ikke har kontrol over. Politikerne vil sikre indtjeningen for de danske filmproducenter, men har svært ved at finde den rigtige løsning. Har politiet ressourcerne og midlerne til at stoppe forbryderne? Og hvor finder kunderne egentlig de nye film online, hvis de gerne vil være lovlige?
Deltagere
- Jakob Willer, Direktør i Teleindustrien
- Maria Fredenslund, Direktør i RettighedsAlliancen
- Claus Bülow Christensen, medieanalytiker og senior konsulent, Tomorrows Next Media Consultancy
- Michael Obel, direktør og grundlægger af Thura Film
- Kim Stensdal, chef for kommunikation og viden, Dansk IT
Datadonor – dine, mine og vores data
Kl. 17:00 – 17:45, J38 – Patienten Først: Fremtidens Hospital
Arrangør: Syddansk Universitet, Syddansk Sundhedsinnovation, Region Syddanmark og Odense Universitetshospital
Vi stiller skarpt på etik, moral og sikkerhed ved brugen af borgernes adfærdsdata i sundhedsvæsenet
Region Syddanmark omdanner Folkemødet 2018 til et datadonorregister og italesætter i løbet af tre dage, hvordan borgernes opsamlede adfærdsdata kan anvendes i en klinisk kontekst. Perspektiverne i brugen af adfærdsdata opsamlet via borgernes smartphones og smartwatches er store. Vi opsamler alle store mængder af adfærdsdata, der i struktureret form kan anvendes til forebyggelse, behandling og forskning. Men lovgivning og kultur udgør lige nu en stor barriere for at realisere potentialet. Hvad er perspektiverne i anvendelse af borgernes egne opsamlede adfærdsdata i en klinisk kontekst? Hvor ligger de etiske og moralske overvejelser? Hvad siger juraen? Og hvad kan teknologien? Debatten kickstartes med et indlæg af Jens Søndergaard, Forskningsleder, Professor og praktiserende læge, Forskningsenheden for Almen Praksis, Syddansk Universitet
Deltagere
- Michael Dall, Direktør, Odense Universitetshospital
- Rikke Hvilshøj, Adm. Direktør, Dansk IT
- Annette Wandel, Vicedirektør, Danske Patienter
- Ole Kjeldsen, Teknologi- og sikkerhedsdirektør, Microsoft
- Kurt Espersen, Koncerndirektør, Region Syddanmark
- Jens Søndergaard, Forskningsleder, Professor og praktiserende læge, Forskningsenheden for Almen Praksis, Syddansk Universitet
Tags: #datadeling #sundhed #data #datadeling #datadonor #databeskyttelse #dataindsamling #cocreatethis #donatethis
Lørdag d. 16. juni
Data skaber smarte byer
Kl. 11:00 – 12:00, Energibyerne, B7 – Energibyerne
Arrangør: Tankegang a/s
Kan bygninger og biler aflevere data, som vi kan formidle til brugerne? Smart eller pop?
Hvordan får vi bygninger og biler i byen til at aflevere data, som vi kan formidle til brugerne? Kan big data på den måde være med til at skabe mere bæredygtige byer. Er smart city et modeord eller er det nøglen til at skabe et godt liv i byen uden at belaste miljøet unødigt?
Deltagere
- Per Alex Sørensen, Ingeniør, PlanEnergi
- Peder Bacher, Lektor, DTU Compute
- Michael Ørnø, Næstformand, Dansk IT
Tags: #Klima #KlimaEnergi