Digital uddannelse er en samfundsopgave
DANSK IT’s udvalg for digitale kompetencer er nu klar med det fundament, man ønsker at bygge sit oplysningsarbejde på. Målet er at få borgerne til at indtage det digitale førersæde som aktive brugere. Læs om de tre digitale nøglekompetencer her.
Af Henrik Malmgreen
Selv om de fleste unge mennesker næsten bogstavelig talt bliver født ind i den digitale tidsalder med en smartphone i hånden, er det ikke ensbetydende med, at de også får digitale kompetencer i dåbsgave. I hvert fald ikke de digitale kompetencer, de får brug for som samfundsbevidste og ikke mindst samfundskritiske borgere, der skal og bør blande sig i den offentlige debat.
Hvis den antagelse ukritisk får lov til at ligge i den kollektive underbevidsthed, risikerer vi ganske enkelt et samfund med at digitalt A-hold og et digitalt B-hold. Der er nemlig stor forskel på at kunne sende SMS-beskeder eller opdatere sin Facebook profil med to fingre i rekordfart og f.eks. være i stand til at forholde sig kritisk til den information, man finder på internettet.
Nu er fundamentet på plads
Derfor etablerede DANSK IT i samarbejde med repræsentanter for såvel undervisningsverdenen som forskningsverdenen og erhvervslivet for godt et års tid siden et udvalg, der skal være med til at sætte fokus på denne ikke uvæsentlige, samfundsmæssige udfordring. Faktisk sammenligner udvalgets formand Klaus Kvorning Hansen, der til daglig er vicedirektør på Københavns Universitet opgaven med den grundtvigianske højskolebevægelse og folkeoplysning.
- Udvalget kommer ikke med en patentløsning, men vi er nu klar med det fundament, vi ønsker at bygge vores oplysningsarbejde på. Det skal vi ud og markedsføre, hvilket vil ske på en række fronter. Blandt andet på konferencen Offentlig Digitalisering 2016 den 16. og 17. marts. Desuden vil vi deltage på Folkemødet på Bornholm samt bidrage med høringer, siger Klaus Kvorning Hansen.
Risiko for digital analfabetisme
Selv om de samfundsmæssige perspektiver kan synes dystre, hvis den digitale folkeoplysning forsømmes, understreger han, at der ingenlunde er tale om en skræmmekampagne. Men spørgsmålet er, om vi kan være oplyste borgere i samfundet uden forståelse for både teknologi, processer og sikkerhed. Svaret er ganske enkelt. Det kan vi ikke, og derfor er det nødvendigt at sætte ind over en bred front.
- Evnen til at kunne håndtere digitale teknologier og medier er blevet central i vores liv som samfundsborgere. Det betyder, at folk, der ikke behersker den digitale teknologi i dag er stillet stort set som dem, der for en generation siden var analfabeter. De har et umådeligt handicap - både i relation til at fungere i et arbejdsliv og et hverdagsliv, siger Klaus Kvorning Hansen.
Tre digitale nøglekompetencer
Men hvad skal der til for at løse opgaven? Det er udvalgets opfattelse, at man som borger bør besidde basale kompetencer inden for tre nøgleområder, nemlig digitale brugerkompetencer, digitale skaberkompetencer og refleksive digitale kompetencer. De handler henholdsvis om evnen til at bruge teknologi, evnen til at skabe gennem teknologi samt ikke mindst evnen til at reflektere over og sætte teknologien ind i en samfundsmæssig sammenhæng.
- Med fokus på disse tre nøglekompetencer ønsker DANSK IT at være med til at lægge fundamentet for, at det i Danmark bliver en samfundsopgave at sikre den digitale uddannelse gennem hele livet. Som borgere er vi nødt til at tage et aktivt ansvar for at styrke vores digitale kompetence, men det er også nødvendigt, at initiativer fra offentlige institutioner, foreningslivet og erhvervslivet er med til at understøtte processen, siger Klaus Kvorning Hansen.
Mere end blot teknik
DANSK IT’s udvalg for digitale kompetencer består af medlemmer fra Københavns Universitet, Spilskolen.dk, Gyldendal, Danmarks Lærerforening, Københavns Erhvervsakademi, Aalborg Universitet, UC Lillebælt, Medierådet for Børn og Unge samt LimeGuild og Danmarks Biblioteksforening.
Det understreger udvalgets opfattelse af, at digital uddannelse handler om meget mere end blot det at trække nogle bredbåndskabler eller opstille nogle mobilmaster. Bevares - digital infrastruktur er bestemt vigtig, for et oplyst og moderne samfund - men grundlæggende handler det om at få borgerne til at indtage det digitale førersæde som aktive brugere.