Lovforslag til digitale vælgererklæringer gør det unødigt besværligt for nye partier
Et nyt lovforslag, der skulle gøre det lettere at indsamle vælgererklæringen via digitale underskrifter, pålægger i virkeligheden nye partier, der ønsker at stille op til Folketinget, en fuldstændig unødig administrationsbyrde, vurderer DANSK IT i et høringssvar.
DANSK IT hæfter sig ved, at der med lovforslaget blot ”sættes strøm til” en eksisterende proces, uden at forbedre eller forenkle processen.
Det giver sig til udtryk ved, at en vælger, der ønsker at afgive en vælgererklæring ved brug af den digitale løsning, først skal afgive en støttetilkendegivelse til partiet i form af vælgerens e-mailadresse. Partiet skal herefter registrere støttetilkendegivelsen i den digitale løsning.
Når der er forløbet 7 dage fra registreringen, modtager vælgeren en e-mail fra den digitale løsning. E-mailen indeholder et link, der sammen med vælgerens digitale signatur skal benyttes for at få adgang til løsningen.
Når vælgeren har fået adgang til den digitale løsning, kan vælgeren afgive en vælgererklæring for det parti, som vælgeren har afgivet sin støttetilkendegivelse til.
- Hvis det her er udtryk for politikernes ambitioner for at udnytte de digitale muligheder til at udvikle demokratiet, står det uhyre sløjt til med visionerne. Man har blot erstattet en omstændelige analog proces med en næsten ligeså omstændelig digital proces. I en tid hvor alle borgere er udstyret med NemID virker det uforståeligt, siger Ejvind Jørgensen, formand for DANSK IT’s udvalg for it i den offentlige sektor.
Det er især den 7-dages ventetid på at få lov til at afgive sin støtte til det nye parti, at DANSK IT finder unødvendig.
”Med tanke på de digitale selvbetjeningsmuligheder der eksisterer i dag, og bruges dagligt af mange tusinde borgere, står det for DANSK IT ikke klart, hvorfor der i processen med støttetilkendegivelse er tale om en to-trinsraket, og endda med indlagt 7 dages ventetid. Borgere, der ønsker at afgive en støttetilkendegivelse, bør kunne selvbetjene sig og afgive støttetilkendegivelsen direkte”, skriver DANSK IT i høringssvaret.
Også det, at opgaverne med vælgerregistrering skal håndteres af partierne får kritik:
”Opgaverne med vælgerregistrering bør ikke skubbes over på partierne, da det vurderes at være en relativt stor belastning for en mindre organisation. Det vil være besværligt for dem, at indtaste over 20.000 afleverede e-mailadresser i administrationssystemet, og det vil øge risikoen for fejlindtastede mailadresser”.
DANSK IT’s høringsvar kan læses her

Lovforslaget kan læses på høringsportalen