Luk borgerne ind i maskinrummet
Få myndigheder involverer borgerne i digitaliseringen, selvom de ved, det betaler sig. Det fremgår af rapporten IT i praksis 2015, som Rambøll og DANSK IT udgav for nylig.
I rapporten kan man læse, at 62 procent af de kommunale it-ledere og 52 procent af de statslige vurderer, at der er et stort eller meget stort uudnyttet potentiale i at involvere borgere og virksomheder dybt i udviklingen af it-løsninger. Alligevel er det ganske få myndigheder, der er begyndt på det.
På rapportens oversigt over, hvad der karakteriserer danske offentlige virksomheders borger-/virksomheds-service, går sidstepladsen til at udvikle løsningerne i samarbejde med brugerne. Her peger kun 36 procent af de bedst performende virksomheder på, at de udvikler digitale løsninger i samarbejde med brugerne. For de dårligst performende offentlige virksomheder er andelen helt nede på 16 procent.
Tallene afspejler, at hovedsigtet i det offentlige længe har været effektiviseringsgevinster og ikke så meget borgernes ønsker og behov. Det er imidlertid en tilgang, der øger sandsynligheden for it-løsninger, der ikke er i øjenhøjde med borgerne.
Og meget tyder på, at det netop er den situation den offentlige sektor befinder sig i nu. Det element som flest offentlige it-ansvarlige (48 procent) i IT i praksis-rapporten peger på er vigtigst i nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er at få de eksisterende løsninger til at virke bedre og mere sammenhængende for borgere og virksomheder.
Det er tankevækkende, at den offentlige sektor nu, hvor det i vidt omfang er blevet obligatorisk for borgere og virksomheder at bruge selvbetjening, ser et så stort behov for at gøre løsningerne bedre.
Udviklingen er i gang, men noget kunne tyde på, at det går for langsomt, og at der er behov for at sætte kraftigere ind og anvende metoder, som i langt højere grad inddrager borgere og virksomheder.
Tiden er til det. Forbrugere bliver stadig mere bevidste om, hvilke digitale løsninger de vil have. Det potentiale bør udnyttes. De borgere og virksomheder, der skal anvende it-løsningerne bør involveres og høres i udviklingen og implementeringen, sådan at løsningerne udvikles med udgangspunkt i deres behov og forudsætninger.
62 procent af de kommunale it-ledere vurderer som sagt da også, at dette er vejen at gå. Spørgsmålet er om de får lov til at gå den eller om jagten efter effektiviseringsgevinster forsat skal være toneangivende for digitaliseringerne af den offentlige sektor.

Læs også om DANSK IT's store konference Offentlig digitalisering 2016