Giv borgerne kontrol over eget liv
Hvordan udnyttes de teknologiske muligheder til borgerinddragelse bedst? Det var til debat, da DANSK IT’s afholdt Danmark 3.0-arrangement den 27. maj. Det offentlige har store ambitioner om i langt højre grad at inddrage borgerne, så borgernes egne ressourcer og netværk kan blive aktiveret.
Det gælder lige fra patienten, der skal have mulighed for at tage ansvar for sin egen behandling til den politisk interesserede, der skal kunne gå i dialog med myndighederne på de sociale medier.
Tre praktikere, der til daglig arbejder med empowerment, kunne på debatmødet fortælle, at digital borgerinddragelse ikke er et eksklusivt tilbud til de ressourcestærke.
Tværtimod er også hjemløse, folk med kroniske sygdomme og flere andre grupper interesserede i at spille en mere aktiv rolle i kontakten med det offentlige.
Et af eksemplerne finder man i Nordjylland. Her tager KOL-patient og pårørende ved hjælp af kommunikations- og informationsteknologi ansvar for sin pleje- og behandling i tæt samarbejde med de sundhedsfaglige personer.
KOL-kaffe dage, hvor patienter kan netværke med hinanden og kommunerne kan blive klogere, er ligeledes med til at empowere patienterne.
Erfaringerne indgår i kommunens ”Housing First projekt”. Formålet er at give hjemløse deres eget rum samtidig med, at de er en del af byen, fortalte Tom Rønning, social faglig konsulent, Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Odense Kommune.
Borgerinvolvering og empowerment er således mange ting lige fra at indsamle data til aktiv medskabelse af produkter og serviceydelser. Og ifølge dagens tredje oplægsholder Christian Schwarz Lausten, medstifter og partner i konsulenthuset Seismonaut, er det da også vejen, det offentlige bør gå.
- Vi bliver nødt til at supplere det fysiske med det digitale. Det offentlige må møde borgerne, hvor de er. Borgerinvolvering er et vigtigt redskab til at skabe sammenhængskraft.
- Det, at syge, kronikere og hjemløse kommer til at mestre deres egen sygdom og situation, giver en langt større grad af værdighed og velvære, fortæller Jimmy Kevin Pedersen, næstformand for DANSK IT's udvalg for it i den offentlige sektor.
- Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken flere gange. Tingene skal hænge sammen på tværs af sektorer. Derfor må fundamentet bygges centralt og løsninger og services skabes decentralt med borgerne som medskabere, siger han.
Telecareprojektet, som blev præsenteret på dagen, er et godt eksempel på, hvordan det kan foregå. Her er der en klar ansvarsfordeling mellem sektorerne med afsæt i sundhedsaftaler og forløbsprogrammer, der eksisterer. Kommunerne er fx det nære sundhedsvæsen, da det er dem, der har kontakten med patienten.
Når der skal være en løsning, skal de 11 kommuner i Nordjylland således implementere de samme retningsgivende instrukser og arbejdsgange, så det samme tilbud møder borgeren, hvis han flytter. Selve udviklingen og finjusteringen af den telemedicinske behandling sker til gengæld ude hos den enkelte patient. Den enkelte borger opnår hermed en større grad af empowerment.
- Hos DANSK IT tror vi, at der er et stort uudnyttet potentiale i at anvende teknologien til også at inddrage civilsamfundet i løsningen af visse velfærdsopgaver. Man kan forestille sig forretningsmodeller for dele-økonomi, hvor folk bidrager med egne ressourcer inden for områder som pasning, pleje og underholdning. Forskellige netbaserede tjenester som GoMore, Uber og Airbnb, viser nye veje at gå, slutter Jimmy Kevin Pedersen.
Tre praktikere, der til daglig arbejder med empowerment, kunne på debatmødet fortælle, at digital borgerinddragelse ikke er et eksklusivt tilbud til de ressourcestærke.
Tværtimod er også hjemløse, folk med kroniske sygdomme og flere andre grupper interesserede i at spille en mere aktiv rolle i kontakten med det offentlige.
Et af eksemplerne finder man i Nordjylland. Her tager KOL-patient og pårørende ved hjælp af kommunikations- og informationsteknologi ansvar for sin pleje- og behandling i tæt samarbejde med de sundhedsfaglige personer.
Digital pleje til KOL-patienter
Tina Heide, som er projektchef for dette storskala-projekt, TeleCare Nord, kunne fortælle, at patientkufferten, hvormed patienten selv kan holde øje med sine målinger og løbende kan komme i online kontakt med de sundhedsfaglige, giver større tryghed og øget sygdomsmestring.KOL-kaffe dage, hvor patienter kan netværke med hinanden og kommunerne kan blive klogere, er ligeledes med til at empowere patienterne.
GPS til hjemløse
Også i Odense har man høstet gode erfaringer. Her har hjemløse taget imod et tilbud om at gå rundt med en GPS i en periode, så kommunen kan finde de områder i byen, hvor det er mest hensigtsmæssigt at lave såkaldte hellesteder for socialt udsatte.Erfaringerne indgår i kommunens ”Housing First projekt”. Formålet er at give hjemløse deres eget rum samtidig med, at de er en del af byen, fortalte Tom Rønning, social faglig konsulent, Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Odense Kommune.
Borgerinvolvering og empowerment er således mange ting lige fra at indsamle data til aktiv medskabelse af produkter og serviceydelser. Og ifølge dagens tredje oplægsholder Christian Schwarz Lausten, medstifter og partner i konsulenthuset Seismonaut, er det da også vejen, det offentlige bør gå.
- Vi bliver nødt til at supplere det fysiske med det digitale. Det offentlige må møde borgerne, hvor de er. Borgerinvolvering er et vigtigt redskab til at skabe sammenhængskraft.
Større værdighed
DANSK IT glæder sig over de gode erfaringer, som kom frem på debatmødet, og er overbevist om, at borgerinddragelse kan anvendes i rigtig mange sammenhænge.- Det, at syge, kronikere og hjemløse kommer til at mestre deres egen sygdom og situation, giver en langt større grad af værdighed og velvære, fortæller Jimmy Kevin Pedersen, næstformand for DANSK IT's udvalg for it i den offentlige sektor.
Tingene skal hænge sammen på tværs af sektorer
Han hæfter sig også ved, at det giver god mening, at de løsninger, der tilbydes, samskabes decentralt med brugerne samtidig med, at det sker inden for en central ramme.- Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken flere gange. Tingene skal hænge sammen på tværs af sektorer. Derfor må fundamentet bygges centralt og løsninger og services skabes decentralt med borgerne som medskabere, siger han.
Telecareprojektet, som blev præsenteret på dagen, er et godt eksempel på, hvordan det kan foregå. Her er der en klar ansvarsfordeling mellem sektorerne med afsæt i sundhedsaftaler og forløbsprogrammer, der eksisterer. Kommunerne er fx det nære sundhedsvæsen, da det er dem, der har kontakten med patienten.
Når der skal være en løsning, skal de 11 kommuner i Nordjylland således implementere de samme retningsgivende instrukser og arbejdsgange, så det samme tilbud møder borgeren, hvis han flytter. Selve udviklingen og finjusteringen af den telemedicinske behandling sker til gengæld ude hos den enkelte patient. Den enkelte borger opnår hermed en større grad af empowerment.
It skal inddrage civilsamfundet
Empowerment er godt til at give borgerne bedre kontrol over kritiske situationer, som sygdom. Det er også godt til at udvikle brugervenlige løsninger og få dem udbredt. Inden for den eksisterende teknologi er der mange muligheder for at lave nye forretningsmodeller, der også inddrager civilsamfundet og virksomhederne i udviklingen, påpeger Jimmy Kevin Pedersen.- Hos DANSK IT tror vi, at der er et stort uudnyttet potentiale i at anvende teknologien til også at inddrage civilsamfundet i løsningen af visse velfærdsopgaver. Man kan forestille sig forretningsmodeller for dele-økonomi, hvor folk bidrager med egne ressourcer inden for områder som pasning, pleje og underholdning. Forskellige netbaserede tjenester som GoMore, Uber og Airbnb, viser nye veje at gå, slutter Jimmy Kevin Pedersen.