Frontløber inden for strømlinet it-drift får DANSK IT’s ildsjælspris
Rammeværktøjet ITIL kom til Danmark i slutningen af halvfemserne, og i dag anvender stort set alle større danske virksomheder værktøjet til at strømline deres it-processer. En af de helt store drivkræfter bag udbredelsen hedder Christian F. Nissen. Han bliver nu belønnet med DANSK IT’s ildsjælspris.

Hvert år uddeler DANSK IT en ildsjælspris til et af foreningens mange medlemmer, der har udført en ekstraordinær og engageret indsats for at fremme de tanker og ideer, der ligger bag foreningen DANSK IT. I år er prisen gået til Christian F. Nissen, der er mangeårigt aktivt medlem af DANSK IT og til daglig CEO og medejer, CFN People A/S.
- Christian F. Nissen er en førende ekspert inden for service management og it-governance, ikke bare i Danmark, men også i høj grad internationalt. Det er kommet DANSK IT og foreningens mange it-professionelle medlemmer til gavn. Som ekspert inden for service management og it-governance har Christian støttet foreningens udvikling af certificeringer på området og rådgivet om de strategier, der har været relevante for os, siger Per Andersen, adm. direktør, DANSK IT.
Christian F. Nissen har gennem årene desuden været fødselshjælper for flere af DANSK IT’s netværk og fagråd, ligesom han har bidraget til at udvikle kurser og konferencer til foreningens medlemmer.
Christian var med i DANSK IT’s bestyrelse fra 2007 til 2013, og arbejdede her blandt andet for at holde DANSK IT på et fagligt og forretningsmæssigt sundt spor. Derudover har Christian været medlem af DANSK IT’s fagråd for It-drift og –service, siden fagrådet blev genetableret i begyndelsen af 2012 til i dag, hvor Christian bidrager med stor forståelse for udviklingen af medlemstilbud inden for IT service management og relaterede emner.
- DANSK IT har i mange år haft stor glæde af den støtte, som Christian har givet til foreningen, faktisk på en lang række forskellige områder, lige fra bestyrelsesarbejde til udvikling af kompetenceområdet, slutter Per Andersen.
Ildsjælsprisen blev uddelt tidligere i dag (28. maj) på DANSK IT’s årsmøde.