Advarsel mod ny internetlogning
DANSK IT er blandt 20 organisationer, der i et brev til Justitsministeriet advarer mod regeringens planer om at genindføre internet sessionslogning i en udvidet form. Det kan være i strid med EU’s charter om grundlæggende rettigheder, lyder det.
Selvom en dom fra EU så sent som sidste år såede grundlæggende tvivl om det juridiske grundlag som logningsreglerne generelt hviler på, planlægger regeringen ikke alene at genindføre internet sessionslogning, men også at gøre det i en udvidet form. Planen er, at der skal foretages registrering af internettrafikken knyttet til hvert enkelt abonnent.
I brevet til Justitsministeriet advarer de 20 organisationer mod mere internetovervågning.
- En genindførelse af sessionslogning, som vil være mere indgribende og omfattende end det nu underkendte direktiv, vil efter mange organisationers og eksperters opfattelse være i strid med EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder, står der i brevet, hvor organisationerne også påpeger, at det kan blive nødvendigt at inddrage EU-kommissionen.
- Med den usikkerhed om det juridiske grundlag for logningsreglerne, der følger af EU-domstolens afgørelse fra april 2014, finder vi det nødvendigt at overveje, hvilke skridt der kan og bør tages for at afklare retsgrundlaget, herunder inddrage EU-Kommissionen i overvejelserne om evt. nye og mere omfattende logningsregler i Danmark og i vurderingen af, om reglerne er i strid med EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder, lyder det.
Læs hele brevet til Justitsministeriet hercharter om grundlæggende rettigheder, lyder det.