Ugens skrivebord: IT Factory var min største succes!

DANSK IT’s medlemmer har vidt forskellige baggrunde. Læs i dette første medlemsportræt af en række om dengang IT Factory var en succes, om hvilke apps man ikke kan leve uden og meget mere.

Henrik Melberg Hansen, Mobility Specialist

Baggrund: Uddannet EDB-assistent og i alt ca. 30 år i IT Branchen. De første 10 år, som programmør/udvikler og projektleder. De sidste 20 år med fokus på IT, ledelse og forretningsudvikling. Har været med til at starte, fusionere, vækste og sælge flere virksomheder.

Læs mere om Henrik på:
https://www.linkedin.com/in/henrikmelberghansen

Medlem af DANSK IT siden foråret 2013, facilitator for Netværket for Mobility
Hvad er din største it-succes?
IT Factory! Jeg var i 1997 med til at stifte IT Factory som en udløber af Complet Consulting.

Complet Consulting/Data blev kort derefter opkøbt af Merkantildata, som sidenhen var en af investorerne i IT Factory. Vi var 6 mand fra Complet Consulting som startede IT Factory og vi var ca. 450 mand på toppen, da det krakkede som en udløber af 9/11 i december 2001.

Jeg var igennem årene ansvarlig for produktudviklingen og forlod selv IT Factory i slutningen af september 2001. Det krakkede kort derefter i december 2001 hvorefter investorerne erstattede ledelsen med nye kræfter og resten er jo historie :-)

Men det var en fantastisk tid og en fantastisk rejse med en utrolig virksomhedskultur og en masse dygtige og engagerede kollegaer.
 

Hvad er dine favorithjemmesider?
www.computerworld.dk
www.borsen.dk
www.ekstrabladet.dk
www.facebook.dk (som jeg primært bruger til at holde mig opdateret om min private passion for ishockey:-))

Hvilke apps eller gadgets kan du ikke leve uden?
Mine vigtigste Apps på min iPhone (6'er naturligvis) er TomTom GPS Navigation, MobilePay og Mobilbank - det er klart de Apps, jeg anvender mest. Jeg installerede min iPhone forfra, da jeg fik en 6'er på lanceringsdagen og indtil videre har jeg små 100 Apps på den, så man kan vel godt kalde mig lettere Apps-afhængig ...

Min iPhone er generelt min livsnerve, som jeg sjældent slipper af syne og altid har i nærheden. Derhjemme anvender jeg mest min iPad - den er altid i gang med at opdatere ishockeyresultater og holde mig orienteret om nyheder, mails mv. Men derudover er jeg rigtig glad for Apple TV og Chromecast - det bruger vi privat til at streame musik, film, tv osv.

Hvad er det bedste råd, du nogensinde har fået?
Min gamle chef fra min tid i ØK Data startede altid afdelingsmøderne med et citat/fortolkning fra Søren Kierkegaard, der lyder:

"At turde er at miste fodfæstet et øjeblik – ikke at turde er at miste sig selv"

Det tog jeg umiddelbart til mig og har sidenhen brugt til at argumentere overfor mig selv og andre i mange forskellige situationer. Man skal tro på det man gør og vove chancen ind imellem - ellers opnår man intet.

Hvad er du bedre til end andre?
Jeg tror jeg er god til at se mulighederne i hvorledes IT kan understøtte forretningen bedst muligt. Det, sammenholdt med evnen til at forudse IT udviklingen, er nok de ting jeg har været bedre til end andre i min tid som iværksætter med hhv. IT Factory, som nævnt tidligere, i-Seven, som jeg solgte i 2011, og min nuværende virksomhed WeDoMobility, som vi startede for 1 års tid siden.

Offentliggjort på dit.dk den 29. oktober 2014.