Glædeligt med hurtigere internet til folket - men husk at hackerne elsker Danmark
Det er glædeligt, at politikere sætter som mål, at internet i Danmark skal være hurtigere, mere udbredt og det bedste i verden. Men med hurtig internetinfrastruktur følger også flere it-kriminelle.
For et par år siden var jeg på en konference i USA. Det var lige efter balladen om Stuxnet, og en af de første keynotes omhandlede Stuxnets natur. Oppe på skærmen, foran en forsamling af mange tusinde mennesker, tonede konturerne af lille Danmark frem. Her stod nemlig en af de primære kontrolservere for Stuxnet. Vores lille danske delegation på konferencen jublede straks højt, men måtte hurtigt konstatere, at amerikanerne bare aldrig bliver klar til dansk ironi.
For et par måneder siden fik jeg gennemgået rapporten om APT-1 og den mystiske bygning i Shanghai, hvorfra adskillige hackerangreb er udgået gennem den seneste tid. Igen optrådte Danmark på listen over dem, der har fungeret mellemstation for angrebene. Lille Danmark, igen.
”Hvorfor er Danmark altid i toppen af listen?” spurgte jeg manden fra Homeland Security. ”Det er da klart”, sagde han, ”I har en af verdens bedste og hurtigste internet infrastrukturer. Så overtager hackere en server i Danmark, kan de virkelig få muskler at arbejde med. De elsker Danmark”.
Der følger uden for enhver tvivl mange positive og vigtige ting med en hurtigere internetinfrastruktur i Danmark. Men med udviklingen følger også større risici for danske virksomheder og privatpersoner. It-kriminelle vil være ellevilde efter at få fingre i en dansk server eller PC, så presset på it-sikkerhedsmekanismerne i virksomheder og offentlige institutioner vil kun være stigende. Det er en udfordring, der skal håndteres.
Spørgsmålet er så, om politikerne er klar til at skrue op for det nationale sikkerhedsberedskab, når der skrues op for hastighederne? Behovet er der, hvis vi skal håndtere bagsiden af højhastigheds-medaljen og hermed høste det fulde potentiale af de høje hastigheder.