Nyhed - Tirsdag - d. 1-10-2013
Strategi for digital velfærd er ukonkret og uforpligtende
Det er en længe ventet strategi for digital velfærd, som regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort. Men trods mange gode takter er strategien flere steder alt for ukonkret og uforpligtende, mener DANSK IT.
På det overordnede plan er der meget godt i den nye fællesoffentlige strategi for velfærdsteknologi. I sig selv er det positiv, at der er fælles fodslag mellem KL, Regionerne og Regeringen om velfærdsteknologi. Det er også positivt, at man fastholder en fælles offentlig styregruppe, ligesom det er positivt, at der lægges op til, at borgeren i højere grad bliver inddraget i egen behandling. Dykker man imidlertid ned i forslagene, er de kendetegnende ved at være ukonkrete, mener DANSK IT.
- Det er et gennemgående træk ved strategien, at den er meget lidt konkret forpligtende. For eksempel undrer vi os over, at man som borger skal vente indtil 2018 med at få mulighed for at selvbooke tider på hospitaler. Det er meget lang tid at bruge på at etablere bookingsystemer, som jo ikke er ny teknologi – også selv om arbejdsgangene inde bag ved skal lægges om. Det er simpelthen ikke ambitiøst nok, siger Ejvind Jørgensen, formand for DANSK IT’s udvalg for offentlig it.
DANSK IT hilser det velkomment, at strategien på sidste side har fået plads til at nævne lokal forandring og innovation. Men hæfter sig også ved, at der er endnu mere fokus på at kunne kontrollere udviklingen og sikre, at der ikke sker noget ukoordineret.
- At dømme ud fra ordvalget i strategien er koordination, fælles løsning og tværgående indsatser "løsenet”. Og selvfølgelig skal der være en vis form for national styring for at få udbredt velfærdsteknologi. Men det er ikke altid nationale handlingsplaner, der skaber innovation og markedsmodning. Tre kommuner kan fx også gå sammen om at udvikle digitale velfærdsydelser tæt på brugerne. Det gør flere kommuner allerede, siger Ejvind Jørgensen.
Han advarer mod, at kommuner og regioner samt virksomheder havner i en situation, hvor de ikke tør satse på projekter, der ligger for tæt på de projekter, der er udpeget til nationale forsøgsprojekter.
- For meget national styring risikerer at føre til en uhensigtsmæssig langsom udvikling begrundet i, at kommuner og regioner venter og vil se resultaterne først. Sådan vil mange kommuner forventeligt reagere, hvilket kan sætte udviklingen i stå på de givne områder, lyder det fra Ejvind Jørgensen, der opfordrer til, at kræfterne ude i kommunerne i højere grad sættes løs, så der kan udvikles innovative løsninger tæt på borgerne. Kombineret med ambitiøse nationale mål vil det kunne drive udviklingen hurtigere frem.
- Strategien sætter ikke retning, mål eller initiativer op for, hvordan innovationen kan styrkes eller for, hvordan samarbejdet mellem den offentlige og private sektor kan intensiveres. I strategien er der en erkendelse af, at markedet er umodent både, når det gælder leverandører og produkter, men der er ingen initiativer til at gøre noget ved det. Vi savner fx, at kommunerne får større handlefrihed til at konkurrere med hinanden om, at udvikle de bedste digitale services. På den måde vil Danmark kunne få innovative og eksportparate velfærdsteknologier, slutter Ejvind Jørgensen.
- Det er et gennemgående træk ved strategien, at den er meget lidt konkret forpligtende. For eksempel undrer vi os over, at man som borger skal vente indtil 2018 med at få mulighed for at selvbooke tider på hospitaler. Det er meget lang tid at bruge på at etablere bookingsystemer, som jo ikke er ny teknologi – også selv om arbejdsgangene inde bag ved skal lægges om. Det er simpelthen ikke ambitiøst nok, siger Ejvind Jørgensen, formand for DANSK IT’s udvalg for offentlig it.
DANSK IT hilser det velkomment, at strategien på sidste side har fået plads til at nævne lokal forandring og innovation. Men hæfter sig også ved, at der er endnu mere fokus på at kunne kontrollere udviklingen og sikre, at der ikke sker noget ukoordineret.
- At dømme ud fra ordvalget i strategien er koordination, fælles løsning og tværgående indsatser "løsenet”. Og selvfølgelig skal der være en vis form for national styring for at få udbredt velfærdsteknologi. Men det er ikke altid nationale handlingsplaner, der skaber innovation og markedsmodning. Tre kommuner kan fx også gå sammen om at udvikle digitale velfærdsydelser tæt på brugerne. Det gør flere kommuner allerede, siger Ejvind Jørgensen.
Han advarer mod, at kommuner og regioner samt virksomheder havner i en situation, hvor de ikke tør satse på projekter, der ligger for tæt på de projekter, der er udpeget til nationale forsøgsprojekter.
- For meget national styring risikerer at føre til en uhensigtsmæssig langsom udvikling begrundet i, at kommuner og regioner venter og vil se resultaterne først. Sådan vil mange kommuner forventeligt reagere, hvilket kan sætte udviklingen i stå på de givne områder, lyder det fra Ejvind Jørgensen, der opfordrer til, at kræfterne ude i kommunerne i højere grad sættes løs, så der kan udvikles innovative løsninger tæt på borgerne. Kombineret med ambitiøse nationale mål vil det kunne drive udviklingen hurtigere frem.
- Strategien sætter ikke retning, mål eller initiativer op for, hvordan innovationen kan styrkes eller for, hvordan samarbejdet mellem den offentlige og private sektor kan intensiveres. I strategien er der en erkendelse af, at markedet er umodent både, når det gælder leverandører og produkter, men der er ingen initiativer til at gøre noget ved det. Vi savner fx, at kommunerne får større handlefrihed til at konkurrere med hinanden om, at udvikle de bedste digitale services. På den måde vil Danmark kunne få innovative og eksportparate velfærdsteknologier, slutter Ejvind Jørgensen.