Slip kræfterne løs i kommunerne
Kommunalreformen har skabt stærke og handleivrige kommuner. DANSK IT opfordrer regeringen til at udnytte de kommunale kræfter til at sikre innovation og demokrati i det digitale samfund.
Økonomi- og Indenrigsministeriet har netop udgivet rapporten ”Op af sofaen – anbefalinger til lokaldemokratiet”, som tager temperaturen på det lokale demokrati i kommunerne. Det er spændende læsning. Rapporten fortæller f.eks, at det er mors påvirkning, som er afgørende for, om de unge går til stemmeurnerne. Samt at politikerne, i følge de unge, skal holde sig væk fra Facebook, og i stedet tage direkte dialog med dem, fordi Facebook er et medie til social kommunikation, ikke til politisk markedsføring.
Men endnu mere interessant er det, at rapporten gør op med kommunerne som små og ubehjælpsomme enheder. Kommunalreformen har virket, og de nye store kommuner er stærke selvstændige enheder med visioner og kræfter. Det er spændende nyt, for her ligger nogle af de skjulte kræfter, vi har brug for, hvis Danmark skal springe ud som "d-land".
For de lande, som formår at tage springet, betyder det en ny periode af højkonjunktur. For digitaliseringen kan øge produktiviteten markant, ligesom den skaber nye arbejdspladser og forretningsmodeller. Dette underbygges bl.a. af en rapport fra McKinsey, som viser, at for hver gang digitalisering sparer en arbejdsplads, skabes der 2,6 nye arbejdspladser andetsteds i samfundet. Danmark er velpositioneret til at tage springet fra i-land til d-land i kraft af en både tillidsfuld, veluddannet og forandringsparat befolkning. Som uddannelsesminister Morten Østergaard sagde i maj på konferencen Offentlig Digitalisering i Århus: ”Det er ikke et spørgsmål, om Danmark er på vej til at blive et d-land. Spørgsmålet er kun, hvor hurtigt Danmark bliver et d-land, og om vi formår at udnytte det?”.
Derfor skal vi have lokale kræfter aktiveret til at sikre den innovation, som er nødvendig for at udnytte springet.
Her repræsenterer de nye stærke kommuner en unik dansk mulighed og grundlaget for en national digitaliseringsstrategi, hvor stat og kommuner deler opgaverne mellem sig i form af centralt udviklede ”digitale fundamenter” og lokalt udviklede ”digitale services”.
I den industrialiserede verden har staten ansvaret for samfundets fundamenter, eksempelvis veje, broer og havne. Tilsvarende bør staten have ansvaret for de ”digitale fundamenter” i d-land, eksempelvis Internettet, nationale registre som CPR og CVR, eller en national AppStore som distribuerer digitale læremidler i skolerne.
Men ligesom staten ikke blander sig i design og produktion af de biler, som kører på vejene i i-land, kunne staten overlade det til kommunerne at konkurrere med hinanden om at udvikle digitale services for borgerne. Herved understøttes den innovation og nytænkning, som er afgørende for, at Danmark med uddannelsesministerens ord ”formår at udnytte springet” og får en plads i den nye internationale elite.
Med udgangspunkt i den nye rapport fra Økonomi- og Indenrigsministeriet vil vi fra DANSK IT derfor opfordre Finansministeren til at sætte sig i spidsen og tage ansvar for udviklingen af de digitale fundamenter, så vi sikrer samfundets kontrol med de nationale digitale fundamenter. Men samtidig vil vi opfordre til at slippe kræfterne løs i kommunerne og lade dem stå for udviklingen af de digitale services.
Nu kan man jo spørge, om der i virkeligheden vil ske noget som helst i kommunerne, hvis kommunerne fik chancen. Men også her er den nye rapport interessant. For den påpeger, at kommunalreformen har virket. Vi står i dag med kommuner, som er langt mere handleivrige end tidligere. Blot må vi erkende, at efter mange års centralisering og jagt på stordriftsfordele har kommunerne i dag så begrænset handlefrihed, at de ofte fremstår initiativløse, fordi de er kørt over af en velmenende stat.
DANSK IT er ikke i tvivl. Vi ser kommunerne som en grundsten for et reelt demokrati i d-land - ikke mindst hvis vi netop tager udgangspunkt i en digital ansvars- og opgavefordeling mellem stat og kommune.
Staten bør udføre alle de opgaver, herunder bygge og kontrollere de tilhørende IT-systemer, som i naturen er centrale (eksempelvis skatteopkrævning), ligesom staten bør sikre de digitale fundamenter. Mens de enkelte kommuner selv bør udføre alle de opgaver, herunder bygge og kontrollere de tilhørende IT-systemer, hvor der er tilknyttet lokal beslutningskompetence. Herved vil det stå klart for borgere og lokalpolitikere, hvori det lokale demokrati reelt består, ligesom der vil være reel lokal indflydelse, fordi både penge, ledelse og systemer er lokalt baseret.
Der er nemlig ingen tvivl om, at springet fra i-land til d-land vil være med til at påvirke udviklingen af demokratiet, og som rapporten påpeger, er de unge på ingen måde dumme. Men hvis de unge skal indgå som gode demokratiske borgere, så forventer de en forklaring på (og uddannelse i) demokratiet samt ikke mindst et reelt demokrati.
Så lad os slippe kræfterne løs i kommunerne, så kommunerne styrer egen digitalisering i relation til borgere og services. Så kan vi nemlig, jævnfør F.A. von Hayek, understøtte innovationen og skabe nytænkende løsninger med eksportpotentiale, samtidig med at vi sikrer et fortsat sundt demokrati, også i et
digitaliseret samfund. Det skylder vi den næste generation. Tak til Margrete Vestager og Marianne Thyrring i Økonomi- og Indenrigsministeriet for en vigtig og inspirerende rapport om det lokale demokrati i kommunerne.
Efterskrift: Vi har ligesom rapporten sat fokus på kommunerne. Men vi må naturligvis spørge, om ikke også regioner kunne spille en tilsvarende »lokal« rolle, eksempelvis omkring udviklingen af sundhedsvæsenet i d-land?
Men endnu mere interessant er det, at rapporten gør op med kommunerne som små og ubehjælpsomme enheder. Kommunalreformen har virket, og de nye store kommuner er stærke selvstændige enheder med visioner og kræfter. Det er spændende nyt, for her ligger nogle af de skjulte kræfter, vi har brug for, hvis Danmark skal springe ud som "d-land".
Historisk paradigmeskift
Den industrielle revolution medførte i 1900-tallet, at en række lande udviklede sig fra landbrugssamfund til industrilande, såkaldte "i-lande". Lige nu står vi på tærsklen til et nyt historisk paradigmeskift, hvor en række lande udvikler sig til digitaliserede samfund ("d-lande"), båret frem af en global digitaliseringsbølge med enorme kræfter som både ændrer samfundet og den måde, vi lever og arbejder på.For de lande, som formår at tage springet, betyder det en ny periode af højkonjunktur. For digitaliseringen kan øge produktiviteten markant, ligesom den skaber nye arbejdspladser og forretningsmodeller. Dette underbygges bl.a. af en rapport fra McKinsey, som viser, at for hver gang digitalisering sparer en arbejdsplads, skabes der 2,6 nye arbejdspladser andetsteds i samfundet. Danmark er velpositioneret til at tage springet fra i-land til d-land i kraft af en både tillidsfuld, veluddannet og forandringsparat befolkning. Som uddannelsesminister Morten Østergaard sagde i maj på konferencen Offentlig Digitalisering i Århus: ”Det er ikke et spørgsmål, om Danmark er på vej til at blive et d-land. Spørgsmålet er kun, hvor hurtigt Danmark bliver et d-land, og om vi formår at udnytte det?”.
Lokale kræfter skal aktiveres
Hvis vi skal tage springet til d-land, kræver det imidlertid innovation og nytænkning. Og som nobelpristageren F.A. von Hayek har påpeget, så er naturen af information ”lokal”, og dermed er naturen af innovation også ”lokal”.Derfor skal vi have lokale kræfter aktiveret til at sikre den innovation, som er nødvendig for at udnytte springet.
Her repræsenterer de nye stærke kommuner en unik dansk mulighed og grundlaget for en national digitaliseringsstrategi, hvor stat og kommuner deler opgaverne mellem sig i form af centralt udviklede ”digitale fundamenter” og lokalt udviklede ”digitale services”.
I den industrialiserede verden har staten ansvaret for samfundets fundamenter, eksempelvis veje, broer og havne. Tilsvarende bør staten have ansvaret for de ”digitale fundamenter” i d-land, eksempelvis Internettet, nationale registre som CPR og CVR, eller en national AppStore som distribuerer digitale læremidler i skolerne.
Men ligesom staten ikke blander sig i design og produktion af de biler, som kører på vejene i i-land, kunne staten overlade det til kommunerne at konkurrere med hinanden om at udvikle digitale services for borgerne. Herved understøttes den innovation og nytænkning, som er afgørende for, at Danmark med uddannelsesministerens ord ”formår at udnytte springet” og får en plads i den nye internationale elite.
Med udgangspunkt i den nye rapport fra Økonomi- og Indenrigsministeriet vil vi fra DANSK IT derfor opfordre Finansministeren til at sætte sig i spidsen og tage ansvar for udviklingen af de digitale fundamenter, så vi sikrer samfundets kontrol med de nationale digitale fundamenter. Men samtidig vil vi opfordre til at slippe kræfterne løs i kommunerne og lade dem stå for udviklingen af de digitale services.
Begrænset handlefrihed
Hvis 98 stærke og visionære kommuner konkurrerer om at bygge de bedste digitale løsninger og services til deres egne borgere, vil vi snart se et Danmark, hvor innovative og eksportparate løsninger indenfor for uddannelse, sundhed, ældrepleje, administration etc. vælter ud på markedet. En strategi, som vil være til gavn for både borgere, vækst og eksport.Nu kan man jo spørge, om der i virkeligheden vil ske noget som helst i kommunerne, hvis kommunerne fik chancen. Men også her er den nye rapport interessant. For den påpeger, at kommunalreformen har virket. Vi står i dag med kommuner, som er langt mere handleivrige end tidligere. Blot må vi erkende, at efter mange års centralisering og jagt på stordriftsfordele har kommunerne i dag så begrænset handlefrihed, at de ofte fremstår initiativløse, fordi de er kørt over af en velmenende stat.
Det leder tilbage til debatten omkring fordeling af opgaver mellem stat og kommune - samt opsplitningen mellem digitale fundamenter (som bør løses centralt) og digitale services (som bør løses lokalt). For som rapporten påpeger, så vil borgerne gerne demokratiet, hvis der altså er tale om reelt demokrati med reel høring og indflydelse.
Grundsten for demonkratiet i d-land
I relation til digitaliseringen åbner det samtidig en debat om digitalisering og fremmedgørelse, for hvis vi reelt ikke hører borgerne, men blot spiser dem af med computersimuleret demokrati og facebookmarkedsføring, så gider borgerne ikke deltage. Og fortsætter vi den tankerække bliver det centrale spørgsmål: hvad vil vi egentlig med kommunerne?DANSK IT er ikke i tvivl. Vi ser kommunerne som en grundsten for et reelt demokrati i d-land - ikke mindst hvis vi netop tager udgangspunkt i en digital ansvars- og opgavefordeling mellem stat og kommune.
Staten bør udføre alle de opgaver, herunder bygge og kontrollere de tilhørende IT-systemer, som i naturen er centrale (eksempelvis skatteopkrævning), ligesom staten bør sikre de digitale fundamenter. Mens de enkelte kommuner selv bør udføre alle de opgaver, herunder bygge og kontrollere de tilhørende IT-systemer, hvor der er tilknyttet lokal beslutningskompetence. Herved vil det stå klart for borgere og lokalpolitikere, hvori det lokale demokrati reelt består, ligesom der vil være reel lokal indflydelse, fordi både penge, ledelse og systemer er lokalt baseret.
Der er nemlig ingen tvivl om, at springet fra i-land til d-land vil være med til at påvirke udviklingen af demokratiet, og som rapporten påpeger, er de unge på ingen måde dumme. Men hvis de unge skal indgå som gode demokratiske borgere, så forventer de en forklaring på (og uddannelse i) demokratiet samt ikke mindst et reelt demokrati.
Opgør med "big is beautiful"
I DANSK IT har vi stor forståelse for kravet om stordrift og effektivisering. Men skal vi udnytte springet til d-land, må vi sikre kommunerne lokalt selvstyre helt ud på digitaliseringsområdet. For i d-land bliver kontrollen med IT-systemer den afgørende faktor i relation til både service og indflydelse. Og uden kontrol med egne systemer, bliver kommunerne blot kustoder i et stærkt centralistisk samfund. Derfor må der et opgør til med ”big is beautiful” syndromet og den klassiske tænkning i storkøb og -drift - den er direkte farlig når den udføres på afstand af der, hvor tingene finder sted.Så lad os slippe kræfterne løs i kommunerne, så kommunerne styrer egen digitalisering i relation til borgere og services. Så kan vi nemlig, jævnfør F.A. von Hayek, understøtte innovationen og skabe nytænkende løsninger med eksportpotentiale, samtidig med at vi sikrer et fortsat sundt demokrati, også i et