DANSK IT henter ny direktør hos Capgemini Danmark
DANSK IT’s bestyrelse har ansat Per Andersen som ny direktør for DANSK IT. Per Andersen kommer fra en stilling som konsulentdirektør hos Capgemini Danmark.
- Vi er rigtig glade for, at Per Andersen har sagt ja til opgaven med at lede og udvikle DANSK IT. Per har en enorm indsigt i, hvad der rører sig på it-området, og i hvordan man udvikler konferencer og netværksaktiviteter. Desuden har han mange års erfaring med at sætte it på dagsordenen. Vi er sikre på, at det vil komme vores mange medlemmer til gode, siger Carsten Nørgaard, formand for DANSK IT.
Per Andersen kommer fra en stilling som konsulentdirektør hos Capgemini Danmark, hvor han har ledet en afdeling med 40 it- og forretningskonsulenter. Ansvaret hos Capgemini har desuden omfattet relationer til pressen, konference- og netværksaktiviteter. Hos Capgemini har Per Andersen omstruktureret og redefineret konsulentforretningen, så den i dag giver et positivt dækningsbidrag. Per Andersen sidder i bestyrelsen af it-netværket DIAG, er medlem af ITEK’s IT-politiske udvalg, facilitator for DANSK IT’s netværk om Cloud og har jævnligt optrådt i netværk hos bl.a. Netværk Danmark og DANSK IT.
Hans baggrund omfatter også en stilling som direktør for it-markedsanalysefirmaet IDC, hvor han igennem 16 år var med til at opbygge IDC’s profil i det nordiske marked med udvikling af forretningen inden for konferencer, rådgivning og analyser. En overgang omfattede dette også ansvaret for den nordeuropæiske organisation. Hos IDC opbyggede Per Andersen en konferenceforretning og træningsprogram fra bunden, hvilket var medvirkende til en fordobling af omsætningen, og at der blev skabt en økonomisk rentabel forretning. Per Andersen er uddannet datalog fra Århus Universitet.
Det er erfaring, som Per Andersen vil bruge offensivt hos DANSK IT.
- DANSK IT skal på bedste vis skabe og bruge de nye muligheder, som den teknologiske udvikling åbner op for. Det gælder både den måde, som netværk fungerer på i dag på alle planer, herunder de sociale medier, så vel som den langt større dynamik vi fremover kan forvente i måden professionelle erhverver og vedligeholder deres kompetencer på. Dette sker under en større overskrift om, hvilke kompetencer et land som Danmark fremover vil efterspørge, når it samtidig bliver mere og mere standardiseret og off-the-shelf fra skyen, siger Per Andersen, der forudser store forandringer for it-professionen.
- Jeg er ikke i tvivl om, at vi står over for en mindst lige så spændende udvikling fremover, som it’s hidtidige omkring 60 år har budt på. Allerede nu snakker man om, at it-budgetterne ligger i forretningen, om ”consumerization” og om, at it-afdelingens rolle bliver markant anderledes fremover. Så jobbet som it-professionel vil være under forandring, og DANSK IT skal og vil følge med i denne udvikling.
Han understreger, at DANSK IT som interesseorganisationen for flere end 6.000 it-professionelle har et godt fundament at bygge videre på.
- DANSK IT har en unik position som forening for it-professionelle i Danmark og er blandt de førende, når det kommer til kompetence-udvikling, netværk, kurser og certificering. Denne position er blevet yderligere styrket gennem det seneste år, bl.a. gennem strategiske samarbejder og overtagelsen af Danmarks største konference om offentlig digitalisering. Så det er en stærk organisation, jeg kommer ind i, siger Per Andersen og forsætter:
- Denne position skal styrkes i de kommende år, mens vi samtidig holder fokus på at give medlemmerne så meget som muligt for deres medlemskab og inden for vores økonomiske formåen. DANSK IT har et bredt spektrum af tilbud til medlemmerne, og det skal vi fastholde og udbygge, mens vi samtidig markerer os som medlemmernes talerør på det it-politiske område. Her kommer arbejdet med Danmark 3.0 fortsat til at være et centralt omdrejningspunkt, lyder det fra den nye direktør.

Per Andersen tiltræder den 1. juli 2013.