Det handler om penge
Vi digitaliserer for at spare ressourcer, som vi kan bruge andre steder. Vi gør det ikke for vores blå øjnes skyld, var budskabet fra Digitaliseringsstyrelsens direktør, da han onsdag formiddag var keynote på DANSK IT’s konference Offentlig digitalisering 2013.
Flere end 650 it-professionelle og andre, der arbejder med digitaliseringen af den offentlige sektor, var onsdag og torsdag denne uge samlet i Musikhuset i Aarhus for at drøfte den store digitale transformation, som den offentlige sektor i disse år gennemgår.
Og, at de digitale ambitioner er tårnhøje, er der ingen tvivl om. Inden 2015 skal 80 procent af al kommunikation med det offentlige foregå digitalt.
- Aldrig har det politiske mandat til at digitalisere været større, men vi digitaliserer selvfølgelig ikke for vores blå øjnes skyld. Vi gør det for at spare ressourcer, sagde Lars Frelle-Petersen, der står i spidsen for Digitaliseringsstyrelsen.
Han påpegede i samme ombæring, at nok er den første digitaliseringsbølge ved at være vel overstået. Men de næste år vil blive en del tungere, og en del af tiltagene vil måske ikke blive særlig populære. Rigtig mange virksomheder og borgere kommer nemlig til at skulle omstille sig til store digitale krav i løbet kort tid.
Blandt andet skal alle virksomheder i løbet af 2013 have en digital postkasse. Det samme skal alle borgere. Her er deadline lidt længere, idet alle de borgere, der endnu ikke har en digital postkasse, vil få oprettet en inden 1. november 2014. Dette bliver en udfordring for de it-svage, som skal have hjælp til at blive sluset ind i den digitale verden. Men det bliver også en udfordring for de mere end 400.000 virksomheder, der fortsat ikke anvender e-boks.
Man skal dog ikke forvente sig store digitale eksperimenter i den offentlige sektor.
- Vi vil altid være bagud i forhold til den teknologiske udvikling. Og der er også en forventning fra borgerne om, at vi er lidt konservative. Man kan dog ikke undgå, at mange af teknologierne rykker sig. Det kan man gardere sig imod ved at basere sig på holdbare standarder, fortalte Lars Frelle-Petersen og gav som eksempel, at da man tilbage i 2007 besluttede at basere NemID på Java, var NemID på mobile enheder ikke et tema. Hvilket betyder, at NemID i dag ikke kan bruges på mobile enheder.
De næste store skridt kommer ifølge Lars Frelle-Petersen til at foregå på folkeskoleområdet og i den sociale sektor.
På sundhedsydelser er man meget langt fremme, men på folkeskole-området og i socialsektoren er den digitale modenhed lav. Vi skal have øget digital undervisning i folkeskolerne, og digitale læremidler skal integreres bedre, men der er stadig tvivl om fx e-læring er didaktisk klogt, lød det fra Lars Frelle-Petersen.