Den gordiske knude - hvordan får vi flere kvinder i it-branchen?
Fordomme - både om hvem vi er og hvordan vores arbejdsliv former sig - har en stor del af skylden for, at der er alt for få kvinder i it-branchen.
Vi har talt om det i mange år og rigtig mange mennesker har arbejdet på at få det til at lykkes - men vi har stadig alt for få kvinder i it-branchen. For få piger søger optag på en it-uddannelse og for få kvinder når til tops i it-virksomhederne. Hvorfor? Meget har været forsøgt - fra reklamekampagner, over specielle tiltag for pigerne til kvindenetværk - men tallene rokker sig ikke.
Jeg tror at fordomme - både om hvem vi er og hvordan vores arbejdsliv former sig - har en stor del af skylden.
Når vi sælger uddannelser og jobs, sælger vi for en stor dels vedkommende stemninger. Og hvilken stemning er det lige, man forbinder med it? Cola, chips og gamle møbler - rod, natteliv og computerspil, hvor kvinder måske snarere søger cafeliv, design og reklame - eller sundhed, økologi og klima.
Om fremtidens samfund bliver computerspil eller sundhed kan man ikke vide - chancen for ”både og” er nok den største og så selvfølgelig noget helt nyt, noget vi endnu ikke aner vil komme.
Det nye, der kommer, vil efter al sandsynlighed være drevet af it og være noget, der påvirker vores dagligdag og vores måde at være menneske på - som vi f.eks. har set det med facebook og Google.
Disse "nye ting" udvikler ikke sig selv. Det er kreativitet og hårdt slid fra mange, mange mennesker, der bringer ideen fra den første spæde tanke til, at vi alle sammen rider med på bølgen.
Og hvad sker der, hvis alle de mennesker er mænd? Der sker bl.a. det, at halvdelen af kompetencerne ikke kommer i spil og at kvinders livssyn og erfaringer ikke afspejles i de nye produkter. Og vil det ikke være temmelig ærgerligt?
Hvad er den næste "nye ting" tænkt af kvinder? Er det dig eller din datter, der er den næste iværksætter, der forandrer verdenen?