Sådan styrker du dit netværk på den virtuelle event OffDig Week

Danmarks største konference om offentlig digitalisering er hoppet med på den virtuelle bølge og afholdes i år via en interaktiv tv-kanal. Men hvordan netværker man med de cirka 1.200 andre deltagere, når man ikke lige kan mødes over kaffen eller pingponge med sidemanden?

Selvom vi i år mødes virtuelt på OffDig Week, er behovet for at blive fagligt opdateret langt fra forsvundet – tværtimod. Vi kan lære rigtig meget af en tid med corona. Vi har i Dansk IT gentænkt hele OffDig-konceptet til den digitale tidsalder og sammen med produktionsselskabet Make Sense Film, afholder vi nu Danmarks største virtuelle event om offentlig digitalisering.

Vi giver muligheden for at blive gæst i live-studet.. læs mere her.

Virtuelle konferencer er over de seneste år steget i popularitet og med COVID-19, er virtuelle events eksploderet. Og det er ikke nødvendigvis en dårlig ting: 
- Du får stadig den uundværlige viden og insight fra talere
- Du reducerer tid og de økonomiske forpligtelser, der er forbundet med fysiske events
- Du kan deltage til hele konferencen og dermed få et meget større udbytte – derhjemme i din pyjamas (hvis du har lyst til det)

Med hvad med muligheden for at netværke ansigt til ansigt? 

Bl.a. takke være vores teknologiske fremskridt, kan det sagtens lade sig gøre at netværke, skabe nye forbindelser og få konkret sparring – næsten som du kender det fra kaffemaskinen (og måske er der endda et par ekstra fordele du kun får ved et virtuelt event).

Camilla Kimmie X, er facilitatoransvarlig for Dansk It’s mange netværksgrupper, og vi kan derfor roligt kan hende for husets netværksekspert. Camilla giver nogle konkrete, gode råd til dig, der skal deltage på OffDig Week. 

1. Se det virtuelle event som hvis det var fysisk

- Helt overordnet er mit bedste bud at behandle det virtuelle event som hvis det var fysisk i forhold til din tid og fokus. Derfor: prioriter at være til stede (med respekt for din kalender), sæt dig til rette et sted, hvor du ikke bliver forstyrret, engager dig med talere og deltagere og brug chat-funktionen og andre networking-funktioner og muligheder aktivt og hyppigt. På virtuelle events (såvel som fysiske) har du en unik mulighed for at gøre dig selv bemærket, styrke nuværende relationer såvel som at skabe nye – lad ikke dig selv gå glip af muligheden. 

2. Deltag aktivt

- OffDig Week er en række events der bl.a. er designet til at skabe videndeling på tværs af geografi og funktion og nedbryde videns-siloer. Brug Q&A’s aktivt, chat med deltagere og talere – under og efter et oplæg – og ræk ud til deltagende parter og spørg til deres løsninger/idéer/oplæg. Det kunne være lige netop her, du får indspark til dine nuværende udfordringer og ideer til værdifuld effektivisering. Ved at være aktiv (og med det, mener jeg ikke bare at give ’thumbs up’ i ny og næ), gør du dig selv og din organisation tydeligt bemærket – og sætter scenen for at modtage/opdage viden der potentielt kunne forbedre din hverdag og karriere. 

3. Skab meningen – og sæt gin’en på køl

Man siger at en af de vigtigste ting der skelner ”high-performing people” fra ”lower-performing people” er deres evne til at udtrække mere mening fra nøjagtig samme datasæt. At tænke om det på den måde, kan være et godt tip for dig som deltager: hvis du vil få det meste ud af eventen, engagér dig i muligheden så godt du kan, for at udtrække mest mulig mening. Tag som deltager ansvaret for meningen, du får ud af eventen. Psst: det gælder også cocktail-hour! Selvom det kan føles anderledes at sidde derhjemme alene med din gin & tonic (for nogle), giver det stor værdi at deltage og prioritere det mere sociale aspekt af eventet, selvom det er foran computerskærmen. Så om du vælger at sidde i fin skjorte eller pyjamas, sæt tiden af, find notesbogen frem og sæt ginen på køl – skab mest mulig mening for dig selv. 


En hvilken som helst networking-situation kan virke intimiderende for de fleste af os, initielt.
Et virtuelt event kan være lidt anderledes, på den måde at du 1) er på ”hjemmebane” på din egen sofa og 2) alle er sammen om at opleve et anderledes event (i forhold til OffDig Week, alle for helt første gang ovenikøbet). Du har den oplagte icebreaker til hvilken som helst situation serveret på et sølvfad og de nye relationer du skaber, vil være dét mere betydningsfulde når du møder dem fysisk – i har en spændende oplevelse sammen, så næsten lige meget hvor lidt eller meget tid i tilbragte med hinanden og næsten lige meget hvordan det gik og hvad I fik ud af det, skaber det et unikt bånd der vil være utroligt værdifuldt i et senere møde. Så vær modig, udnyt trygheden og fællesskabet – og mød en masse nye mennesker.

4. Snak under præsentationen

- En mulighed virtuelle events giver, som fysiske arrangementer ikke gør, er muligheden for at snakke under en præsentation. Det lyder umiddelbart lidt ulogisk at promovere at tale sammen imens der er en oplægsholder på – men det kan faktisk give god værdi. Vi lærer bedre og mere effektivt i dialogen med hinanden – sparringen med hinanden fremmer vores forståelse i højere grad, end når vi befinder os i en situation, der hovedsageligt består af envejskommunikation. Til et fysisk arrangement, ville det forstyrre helt enormt hvis alle sad og sparrede med sidemanden undervejs – men til et virtuelt arrangement, forstyrrer du ikke nogen ved at vende den information du får med en kollega. Benyt dig af muligheden! Spørg ind til din forståelse og giv dine ideer til konkret praktisk anvendelse frit spil - i fællesskab med dine med-deltagere.