Netværksdagen - Mennesker & digitalisering - nøglen til fremtidens samarbejde
Besøg i netværket 11:30: Akkumuleret viden om forandringsledelse
v. Bente Holm Skov, facilitator for netværket – herefter diskussion i mindre grupper med netværkets medlemmer som facilitatorer:
Hvilke erfaringer har netværkets gæster og medlemmer med
• at skabe et solidt ledelsesmæssigt sponsorship i forandringsprojekter?
• involvering af medarbejderne i forskellige faser i forandringsprojekter?
• adfærdsdesign i forandringsprojekter?
Hvis grupperne skulle give et godt råd til ledelserne rundt omkring om gennemførsel af forandringsprojekter, hvad skulle det så være?
Efter frokost - kun for netværkets medlemmer:
Implementering af Full Generation AI Coding
Oplæg v. Lars Østergaard, Solution Architect, Trustworks
Lars har programmeret i mere end 40 år, og har arbejdet som IT konsulent on/off i 30 år for både det offentlige og i større/mindre private virksomheder. Han har bl.a. gennemført mange projekter med Full Generation AI coding i praksis.
Med fokus på forandringsdelen og med udgangspunkt i en række kundecases, vil Lars redegøre for, hvorfor han mener at Full Generation AI Coding er den største disruption, softwareindustrien har set i de sidste 50 år. Det vil han dels gøre ved at forklare den tekniske årsag, uden at være for teknisk, men også krydre det med nogle underholdende analogier, så alle er med. I modsætning til AI Code Assistance handler dagens emne, om kode, der genereres 100% af AI, og på AI’s præmisser, uden at mennesker retter i det.
Lars’ påstand er, at vi på dette område, er langt videre end, at AI blot er et bedre værktøj. Det er i langt højere grad maskinen, der kan bygge de værktøjer, vi skal bruge, og i mange tilfælde endda modellen, der kan sikre, at vi som organisationer kan komme i mål helt uden brug af værktøjer. Effekten er en effektivisering af hele den tekniske leverance, der er så stor, at det får en effekt på hele den måde, vi arbejder på.
Han vil underbygge sit oplæg med demonstrationer at helt konkrete ting. de har produceret for kunder, som har sparet tusindvis af udviklertimer. Derudover vil han vise et billede ind i fremtiden af, hvordan en fuldautomatiseret teknisk leverance kan se ud fra feature request til release i produktion.
Med udgangspunkt i oplægget kan vi f.eks. diskutere med Lars, hvordan vi som forandringsledere bedst muligt får forberedt og gennemført denne transformation, der synes langt mere indgribende for de berørte medarbejdere i forhold til det at arbejde digitalt eller agilt, som mange forandringsprojekter hidtil har handlet om
Introduktion til modellen - Forretningsudvikling og idégenerering i ChatGPT
v. Karen Zacchi, Zacchi Consult og Kristian Voss Sørensen, Ensensor Insight
Ønsker I at styrke jeres organisation med innovative idéer og strategier, der udnytter potentialet i ChatGPT? Modellen er designet til at hjælpe ledere, iværksættere og beslutningstagere med at skabe værdi og drive vækst gennem AI-teknologi.
• Lær at bruge ChatGPT til idéudvikling og strategiimplementering (erfaring med ChatGPT er ikke nødvendig)
• Få indsigt i, hvordan man designer effektive prompts og maksimerer AI’s potentiale.
• Udvikl en handlingsplan for at integrere AI i virksomhedens vækststrategi
Få det til at ske - fra intention til handling
v. Anita Nordstrand, Energinet & Bente Petersen, Bankdata
Anita og Bente fra netværket fortæller om, hvordan de har arbejdet med bogen ”Få det til at ske” af Henrik Dresbøll, fra læsegruppe til et konkret forandringsprojekt i Bankdata
Første del af oplægget handler om bogen, læsegruppe og fælles arbejdsdag, hvor vi afprøver hele flowet sammen. Herefter vil de gennemgå teorien og lave nogle aktiviteter og øvelser med netværket.
Vores oplægsholdere anbefaler bogen, som er beskrevet meget lavpraktisk med masser af gode værktøjer og cases. Der findes desuden et forandringskit med øvelser og aktiviteter, der kan købes, hvis man går konkret i gang med at bruge Henrik Dresbølls tilgang. Derudover anbefaler de os også at lytte til Henrik Dresbølls podcast, som sætter fokus på adfærdsdesign og hvordan man ”får det til at ske” i forskellige virksomheder.
Forandringer og mennesker
v. Seniorkonsulent Lars de Fries, HumanGartner
Mennesker er forskellige, og derfor opfatter vi naturligvis også de forandringer, vi oplever, forskelligt. I sit oplæg tager Lars udgangspunkt i Insights typologisering, når han illustrerer, hvordan mennesker reagerer forskelligt. Hvad der er en stor forandring for et menneske, er en mindre ting for et andet. Lars fortæller om, hvordan forskellige typer mennesker har forskellige styrker, man kan bygge på, når man implementerer forandringer på arbejdspladsen, og han kobler det til, hvordan man kan tilrettelægge en god kommunikationsstrategi, så man rammer flest muligt.
I forbindelse med oplægget får deltagerne mulighed for at lave en ”selvassessment” af egne styrkesider i forbindelse med forandringer.
Program, Netværksdagen 2024
Keynote: Lever AI op til hypen? v. Marcel Mirzaei-Fard & Henrik Moltke, tech-journalister og podcast-værter, DR Danmarks RadioNetværkets individuelle program:
Formiddagens ”private session” bruges til en 'Bordet rundt' efterfulgt af en diskussion af Key Note 1 oplægget ud fra et forandringsperspektiv eller diskussion af problemstilling fra netværket.
3 korte oplæg på tværs af grupperne
Netværkets individuelle program:
Om eftermiddagen får vi besøg af Mogens Mikkelsen og Thomas Schmidt som har værktøjer med fra NLP værktøjskassen.
Kommunikation og forandringer
v. Pernille Marott, Kommunikationsrådgiver og ejer af Marott K
Kommunikation handler om mennesker. Om at kunne læse dem, udpege dem, rådgive dem, forbedre dem eller deres forretnings potentiale, gøre dem klogere, nogle gange overbevise dem og nogle gange få dem til at ændre kurs
Marott K tegnes af Pernille Marott, der har 25+ års erfaring med journalistik og kommunikation, 10+ års erfaring med foredrag, kurser og undervisning i temaer som blandt andet arbejdsliv, trivsel, personlig performance og selvværd. Pernille er desuden en erfaren netværksfacilitator, ligesom hun igennem mere end et årti har rådgivet om det gode arbejdsliv
I sit oplæg vil Pernille fortælle om, hvordan man kan bruge kommunikation i forbindelse med forandringer. Hun vil give tips til, hvad en god kommunikationsplan indeholder, ligesom hun vil give nogle eksempler fra det virkelige liv.
Kommunikation og ledelse i forbindelse med forandringer
Kommunikation og ledelse i forandringer
v. Simon Lund-Jensen, Senior Management Consultant, Human Univerz
Kommunikation er en helt central disciplin, når vi leder forandringer. I sit oplæg går Simon til disciplinen som et håndværk. Han introducerer en række elementer i god forandringskommunikation, herunder betydningen af et fælles sprog, foretrukne afsendere og brugen af kanaler. Og så zoomer han ind på ledernes rolle: hvorfor er de vigtige og hvordan kan de bringes i spil på en effektiv facon?
Simon er uddannet retoriker og erfaren forandringsleder med særlig indsigt i IT-branchen, hvor han i en årrække har arbejdet med kommunikation og forandringsledelse, både som kommunikationsrådgiver, forandringsleder og chef.
I sit oplæg vil Simon fortælle om konkrete cases og give eksempler på, hvad der har virket godt, og hvad der har virket mindre godt. Det vil være muligt at stille spørgsmål til oplægget undervejs.
Psykologisk tryghed og trivsel i forbindelse med forandringer
v. Bente Holm Skov, SkovConsult
Vi arbejder i dag med emnet Psykologisk tryghed og trivsel i forbindelse med forandringer. Ud over at jeg fortæller, hvad man som afdelingsleder skal være opmærksom på, får deltagerne lejlighed til at prøve forskellige involveringsmetoder.
Alle skal derfor på forhånd ”medbringe” et forandringsprojekt, enten nutidigt eller noget, de har gennemført/været en del med, så de kan tage udgangspunkt i det i forbindelse med øvelserne.
Der er i netværket aftalt, at vi afsætter eftermiddagen til at drøfte 1-2 cases fra deltagerne.
Niels Terkelsen, Udlændinge og Integrations Ministeriet, har en stillet en case til rådighed for netværket. Niels fremsender derfor en præsentation med baggrund, scope og lignende for den planlagte agile omstilling i Udlændinge- og Integrationsministeriet, og når vi nærmer os mødet, fremsender han de konkrete aktuelle udfordringer, som han meget gerne vil bede om gruppens input til.
Bente faciliterer processen, så alle får mulighed for at komme med deres input, og nye ideer forhåbentligt kan opstå.
Psykologisk tryghed
v. Kristian Ring og Lis Witte fra Organisationsterapi.dk
I deres oplæg fortæller de to oplægsholdere om betydningen af at have psykologisk tryghed i organisationen i forbindelse med forandringer. I deres virksomhed arbejder de med, hvordan organisationer kan skabe trygge og refleksive rum, hvor medarbejdere og ledere kan tale om - både det som er svært, og det som er håbefuldt. Ved at sikre dette kan man åbne for de mange forskellige fortællinger, som eksisterer i alle organisationer på samme tid. Målet er at få talt de forskellige virkelighedsopfattelser frem, som enhver forandring må tage hensyn til. Og at skabe grundlag for, at organisationen kan håndtere de dilemmaer og konflikter, der ligger i enhver organisatorisk forandring - så gode beslutninger træffes og medarbejdere og ledere sammen kan flytte sig fremad.
Med udgangspunkt i deres oplæg, giver Kristian og Lis en demo i plenum på en refleksiv samtale. Jeg håber herefter, at der er en deltager i netværket, der har lyst til at byde ind med et problem, som han eller hun gerne vil have netværkets refleksioner på, og som Kristian og Lis interviewer deltageren om. Her bliver der mulighed for at tale om egne udfordringer i forbindelse med de forandringer, I leder eller er en del af.
Praktisk implementering - mulighed for at afprøve nogle af metoderne i små gruppeøvelser.
Leading transformation
v. Partner Steen Ruby, Conscious Consulting.
Steen gav en smagsprøve på en række centrale metoder, modeller og menneskedynamikker, der er i centrum, når der udøves lederskab i transformation. Og dette gælder indenfor alle domæner af transformationer.
Baseret på at give et indblik i en ”real life” anvendelse af metodeapparat og tilgang.
Der blev diskuteret både grundlaget for succes i ledelse under forandring, så vel som typiske fejltagelser der gælder indhold, kultur, mennesker og forløbsmodeller.
Vi kom ind på ledelses- og menneskedynamikker såvel som kommunikation.
Steen er Cand.oecon. og har en lederuddannelse fra Harvard Business School.
Tidligere Fagrådsleder og bestyrelsesmedlem i Dansk IT.20+ år som managementkonsulent (Partner, Director):
Herunder vil gruppen gennemgå AIM (Accelerated Implementation Methodology).
Til sidst til mødet vil netværksmedlemmerne praktisk afprøve værktøjer i forhold til eget forandringsprojekt:
Agilitet bliver ofte beskrevet som løsningen på alle konkurrencerelaterede problemer og en måde at kæmpe imod den altid lurende fare for disruption, som nu er blevet en konstant bekymring for alle direktioner, når de designer deres organisationsstrategier.
Implementeringen af agile metoder, hvis altså det bliver gjort rigtigt, kan skabe stor værdi for organisationen. Potentialet i sådanne udsigter sætter stjerner i øjnene på de fleste topledere, og rigtig mange organisationer arbejder da også i disse år med agile transformationer – svingende fra små scrum teams i IT-afdelingen til gennemgribende agile transformationer.
Til dagens oplæg vil Andreas Møller, Ledelseskonsulent fra LEAD, se nærmere på de gennemgribende agile transformationer, da en typisk fællesnævner for mange af disse initiativer er, at de mister deres momentum og ikke formår at opbygge, hvad der ellers er det primære mål med agilitet – evnen til at kunne tilpasse sig hurtigt til forandringer i markedet.
I sit oplæg berører Andreas erfaringer fra forskellige organisationer.