På kurset får du nye begreber at begribe med og teorier at navigere ud fra i relation til organisationens digitale omstilling, kendskab til den nyeste forskning og praksis indenfor Digital Transformation og viden om organisatoriske strukturer, kompetencer og mindset, som understøtter den teknologiske udvikling.
Priser:
Deltagelse for medlemmer af
Dansk IT: kr. 37.000,-.
Deltagelse uden medlemskab af Dansk
IT: kr. 40.000,-.
Alle priser er ekskl. moms.
Med mindre andet er anført inkluderer kursusafgiften kursusmaterialer samt forplejning. Internat er kun inkluderet i prisen, når dette eksplicit er angivet.
Firmakurser
Dette kursus tilbydes også som et firmakursus, der tager udgangspunkt i din organisations ønsker og behov.
Praktiske oplysninger
Du vil modtage en mail med praktiske oplysninger om kurset senest én uge før kursusstart.
Tilmeldingsfrist
Tilmelding skal ske senest to uger før kursusstart. Kontakt venligst kursus- og certificeringsafdelingen på kursus@dit.dk for eventuelle ledige pladser, hvis fristen er overskredet. Deltagerantallet er begrænset af hensyn til deltagernes udbytte.
Tilmelding er bindende.
Framelding
Hvis du af en eller anden grund ikke har mulighed for at deltage på kurset, er du altid velkommen til at allokere din plads til en kollega (differencen skal betales, hvis personen ikke er medlem af Dansk IT, og du er).
Ved framelding fire uger før kursets afholdelse, bliver der opkrævet 50% af deltagergebyret inklusive moms. Ved framelding to uger før kursets afholdelse, bliver hele deltagergebyret opkrævet inklusive moms.
Frameldingen skal ske skriftligt per mail til kursus@dit.dk.
Forbehold
Dansk IT forbeholder sig retten til at aflyse eller udskyde kurser ved for få tilmeldte samt at ændre afholdelsessted og underviser.
Der tages forbehold for fejl på hjemmesiden og i kursuskataloget.
Diplom
På kurser uden eksamen udleveres et elektronisk diplom. Du får adgang til diplomet gennem DiplomaSafe, som vi samarbejder med. Her kan du se og downloade diplomet, og du har mulighed for at dele diplomet på sociale medier for at synliggøre dine nyerhvervede kompetencer. Det betyder også, at diplomet kan verificeres online hos DiplomaSafe. Her kan du læse DiplomaSafes erklæring om privatlivsbeskyttelse.
Læs Dansk IT's persondatapolitik.
Har du behov for mere viden om, hvad Digital Transformation er og kan forstås? Mangler du det rette mindset, sprog og kompetencer, til at lede og bidrage til transformationen? Har du behov for input til og forståelse for, hvordan nye teknologier og data kan omsættes til forretningsmæssig værdi? Oplever du at jeres kunder og samarbejdspartnere stiller nye krav til jeres services og produkter eller at jeres konkurrencemæssige position er udfordret? Er du interesseret i den nyeste forskning og teori om Digital Transformation og i at arbejde med at omsætte disse til egen organisation og ledelsespraksis? Kan du svare ja på ovenstående spørgsmål, er Masterclass i Digital Transformation det rette kursusvalg for dig og dine ledelseskollegaer.
Dansk IT udbyder Masterclass i Digital Transformation i samarbejde med Digitaliseringsinstituttet. Formålet med uddannelsen er at udvikle ledere og ledergrupper. Dette gør vi ved at give deltagerne et nyt ledelsesfokus og -sprog således, at de bevidst kan lede virksomhedens digitale omstilling – eller med andre ord; Masterclass giver deltagerne nye begreber at begribe med og teorier at navigere ud fra.
Uddannelsen afvikles på masterniveau og har et højt teoretisk indhold samtidig med, at der arbejdes med egne erfaringer og praksis. Med udgangspunkt i det teoretiske univers vil du få inspiration til, hvordan teorier kan omsættes til praksis – dette er en af vores særlige styrker.
Indholdet på modulerne bliver løbende tilpasset, så det hele tiden er den nyeste praksis, viden og teori, der ligger til grund for uddannelsen.
Opbygning
Masterclass er opbygget i tre moduler, hvor hvert modul består af to sammenhængende kursusdage med fysisk fremmøde. Uddannelsen er sammensat af indlæg, plenumdebatter, gruppearbejde og individuel refleksion.
MODUL 1 - DIGITAL TRANSFORMATION – FORANDRINGER, NYE FORRETNINGSMODELLER OG NYE STRATEGIER
Første modul skaber indsigt i og forståelse for Digital Transformation og hvad det stiller af krav til organisationer og virksomheder. Der ses på de vigtigste teknologiske og digitale tendenser og de forandringer som de medfører for konkurrencelandskabet, for kunderne samt for virksomhedens organisering. Specielt går modulet tæt på, hvordan organisationer kan bruge udviklingen til at transformere strategier og forretningsmodeller samt hvilke evner, der er væsentlige at opbygge/udvikle, for at virksomheden kan stå sig godt i den digitale omstilling og indfri markedets forventninger. Der er på modulet indlagt besøg hos eller af en virksomhed, der oplever digital disruption i branchen og som i en årrække derfor har arbejdet med at ændre sine forretningsmodeller og servicetilbud.
MODUL 2 - FORRETNINGSMÆSSIG UDVIKLING MED TEKNOLOGI OG DATA
På andet modul følges der op på forståelsen for digital transformation og implikationerne for strategi og forretningsmodeller, med fokus på de forandringer og muligheder, den teknologiske udvikling giver for gentænkningen af services og produkter, IT-platforme og samarbejde med og om IT. På modulet er der også fokus på, hvordan data kan anvendes til forretningsudvikling, og hvordan digitale strategier kan udvikles. Der er på dette modul indlagt cases fra virksomheder, der arbejder med at skabe datadrevne innovationer samt besøg af en førende IT direktør, der fortæller om, hvordan samarbejdet mellem IT og den øvrige organisation er centralt og kan praktiseres.
MODUL 3 - ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE KOMPETENCER
Tredje modul tager fat på spørgsmålet om, hvordan en organisation udvikler digitalt lederskab – og hvilke organisatoriske og ledelsesmæssige kompetencer, der er centrale herfor. På modulet er der særligt fokus på hvilke kompetencer og mindset, der er væsentlige på forskellige ledelsesniveauer, hvordan Digital Transformation kan organiseres, hvad det kræver af medarbejderne og arbejdspladsen, og hvordan der kan arbejdes med at udfordre eksisterende forretningsmodeller og skabe radikal innovation. Der er på dette modul besøg af ledere fra danske virksomheder, der præsenterer, hvordan de arbejder med at ændre deres egen organisation og igangsætte transformationen.
For at kunne lede din virksomheds digitale omstilling, skal du som leder forstå, hvad digital transformation er og hvad det kræver af din organisation. Denne forståelse vil du opnå på uddannelsen.
Det er muligt at deltage i Masterclass som en del af en ledergruppe eller som individuel leder. Digitaliseringsinstituttet anbefaler som udgangspunkt at deltage flere fra samme organisation.
Som deltager opnås
Som gruppe opnås
Målgruppe
Masterclass i Digital Transformation henvender sig til ledere og ledergrupper i den private og offentlige sektor, der har et ledelsesmæssigt ansvar for organisationens digitale omstilling.
Pernille Kræmmergaard har udviklet uddannelsen og er gennemgående underviser på uddannelsen og suppleres af professorer og forskere fra ind- og udland, som alle underviser i den nyeste forskning og teori, samt ledere fra danske virksomheder, som alle har erfaring med Digital Transformation fra deres praksis og ledelse.
Pernille vil lede deltagerne igennem hele forløbet. Derudover kontakter Pernille alle deltagere før uddannelsens start for at blive bedre kendt med deltagerne og de udfordringer, de står med i deres respektive virksomheder.
Pernille er direktør og ejer af Digitaliseringsinstituttet og er en del af Dansk IT's bestyrelse. Hun er tidligere professor ved Aalborg Universitet og gæsteprofessor ved IT-Universitetet i København. I mere end 20 år har Pernille forsket i, hvordan IT ledes for at skabe forretningsmæssig værdi og i de seneste år også i Digital Transformation i både offentlige og private organisationer. Hun har holdt et utal af foredrag inden for disse emner og har mere end 15 års erfaring med udvikling af erhvervsrettede uddannelser i både universitets- og privat regi. Blandt andet har hun været leder af masteruddannelsen i IT-ledelse ved IT-Universitetet i København, hun var initiativtager til cand.it. i IT-ledelse ved Aalborg Universitet, hun har udviklet uddannelsen i Kommunal Digitalisering ved Center for Offentlig Kompetenceudvikling samt Djøfs kursus i Digital Ledelse.
KØBENHAVN FORÅR 2021
Modul 1: 6. og 7. maj 2021
Modul 2: 27. og 28. maj 2021
Modul 3: 17. og 18. juni 2021
Tilmeldingsfrist: Den 29. april 2021.
Afholdes hos: Tivoli Congress Center, København
AALBORG EFTERÅR 2021
Modul 1: 26. og 27. august 2021
Modul 2: 16. og 17. september 2021
Modul 3: 30. september og 1. oktober 2021
Tilmeldingsfrist: Den 18. august 2021.
Afholdes hos: Digitaliseringsinstituttet, Budolfi, Aalborg