Dette kursus tager afsæt i BPM og har fokus på at forbedre virksomhedens processer. Du får bl.a. en række forskellige metoder, værktøjer og best practice for procesoptimering, så du efter endt kursus kan overføre din læring direkte til virksomheden.
Mange danske virksomheder har optimering og automatisering af forretningsprocesser på dagsordenen. Men hvornår kan man bruge Lean? Hvilke processer skal man automatisere? Hvornår og hvordan skal man diagrammere virksomhedens processer?
Disse spørgsmål og mange flere får du svar på i kurset Business Process Management.
Kurset kommer også omkring, hvordan man laver en begrebsmodel, ser på, om BPMS-værtøjerne er tilstrækkeligt modne til at blive taget i brug, og hvad man med fordel kan bruge dem til. I kigger også på, hvordan man styrer virksomhedens samlede procesindsats.
Undervisningen er varieret og berører relevante metoder, værktøjer og best practice for procesoptimering.
Undervisningsform
Kurset er tilrettelagt med henblik på at opnå størst mulig læring og indeholder både inspirationsindlæg, deltagernes egne refleksioner og praktiske øvelser.
Kursusmaterialet er på dansk, og undervisningen foregår også på dansk.
Med BPM-kurset får du indsigt i, hvordan systematisk arbejde kan forbedre virksomhedens processer. Du bliver introduceret for BPM og de forskellige elementer, der indgår i denne metode – og du lærer, hvordan man procesmodellerer og -optimerer.
For at sikre, at dokumentationen bedst muligt kan komme til at understøtte forretningen, er der et stort fokus på at kravsætte sine behov til it korrekt. Du bliver også introduceret til de mest gængse teknologier inden for BPM, herunder:
Kurset Business Process Management henvender sig til personer, der skal arbejde med BPM og gerne vil vide, hvordan man kommer fra dokumentation og planer til implementerede løsninger.
Det kan være projektledere og projektdeltagere i procesoptimeringsprojekter, it-arkitekter og forretningseksperter, der gerne vil vide, hvordan man konkret arbejder med kontinuerlige procesforbedringer, og hvordan it kan understøtte en BPM-indsats.
Kurset kræver ingen særlige forudsætninger.
May-Britt Højgaard, Partner, Devoteam
May-Britt Højgaard er partner, leder og erfaren ledelseskonsulent inden for områderne digital strategi og transformation. Hun har rådgivet store danske og internationale kunder og har omfattende erfaring fra store og komplekse digitaliseringsprojekter, som leder af projektteams og styregruppemedlem. Hun har desuden +20 års praktisk erfaring med Business Process Management.
May-Britt er herudover en erfaren og passioneret underviser som formår at gøre stoffet praktisk anvendeligt og nærværende.
Priser
Deltagelse for medlemmer af
Dansk IT: kr. 10.500,-.
Deltagelse uden medlemskab af Dansk
IT: kr. 12.085,-.
Alle priser er ekskl. moms.
Med mindre andet er anført inkluderer kursusafgiften kursusmaterialer samt forplejning. Internat er kun inkluderet i prisen, når dette eksplicit er angivet.
Firmakurser
Dette kursus tilbydes også som et firmakursus, der tager udgangspunkt i din organisations ønsker og behov.
Praktiske oplysninger
Du vil modtage en mail med praktiske oplysninger om kurset senest én uge før kursusstart.
Tilmeldingsfrist
Tilmelding skal ske senest to uger før kursusstart. Kontakt venligst kursus- og certificeringsafdelingen på kursus@dit.dk for eventuelle ledige pladser, hvis fristen er overskredet. Deltagerantallet er begrænset af hensyn til deltagernes udbytte.
Tilmelding er bindende.
Framelding
Hvis du af en eller anden grund ikke har mulighed for at deltage på kurset, er du altid velkommen til at allokere din plads til en kollega (differencen skal betales, hvis personen ikke er medlem af Dansk IT, og du er).
Ved framelding fire uger før kursets afholdelse, bliver der opkrævet 50% af deltagergebyret inklusive moms. Ved framelding to uger før kursets afholdelse, bliver hele deltagergebyret opkrævet inklusive moms.
Frameldingen skal ske skriftligt per mail til kursus@dit.dk.
Forbehold
Dansk IT forbeholder sig retten til at aflyse eller udskyde kurser ved for få tilmeldte samt at ændre afholdelsessted og underviser.
Der tages forbehold for fejl på hjemmesiden og i kursuskataloget.
Diplom
På kurser uden eksamen udleveres et elektronisk diplom. Du får adgang til diplomet gennem DiplomaSafe, som vi samarbejder med. Her kan du se og downloade diplomet, og du har mulighed for at dele diplomet på sociale medier for at synliggøre dine nyerhvervede kompetencer. Det betyder også, at diplomet kan verificeres online hos DiplomaSafe. Her kan du læse DiplomaSafes erklæring om privatlivsbeskyttelse.
Læs Dansk IT's persondatapolitik.