Få seneste viden om verdens mest udbredte service management rammeværk – nu i den allernyeste version.
Johnny har mere end 20 års praktisk erfaring med IT Service Management. Johnny besidder de højeste certificeringer inden for ITIL 4, V3 og V2, og er dertil akkrediteret instruktør indenfor både ITIL, systematisk problemløsning, god kommunikation og excellente serviceoplevelser. Johnny er en særdeles erfaren og efterspurgt underviser, ligesom han har stort erfaring med Service desk og praktisk incident/problem/knowledge management samt personaleledelse. Johnny formår på en særlig måde at gøre stoffet praktisk anvendeligt og nærværende. Du kan læse mere om Johnny på hans LinkedIn her.
Formål
På dette firmakursus får I en grundig indføring i ITIL med særlig vægt på struktur, grundlæggende koncepter og terminologi.
ITIL hjælper organisationer og personer til at optimere værdien af it- og digitale services. ITIL giver tydelige retningslinjer til serviceleverandører, der ønsker at understøtte sine kunder og brugeres digitale behov. ITIL er både et fælles sprog for IT-professionelle – og et internationalt anerkendt rammeværk for at levere gode digitalt understøttede services. ITIL er samtidig en omfattende og veldokumenteret praktisk guide med beskrivelser af stort set alle typer af opgaver, som en serviceleverandør står overfor.
Kurset afsluttes med den nye ITIL® 4 Foundation certificering.
Kursusindhold
ITIL 4 giver et praktisk og fleksibelt grundlag for digital transformation af enhver organisation. ITIL 4 bidrager med en operationel og end-to-end digital model til levering og drift af produkter og IT services. ITIL 4 gør det muligt for IT-afdelingen at spille en større og mere afgørende rolle i forbindelse med forretningsstrategien. Derudover giver ITIL 4 også et overordnet end-to-end perspektiv, der integrerer både DevOps, Lean IT og agil udvikling.
Den nye ITIL 4 Foundation giver – som forrige version – deltagerne alle de grundlæggende forudsætninger for at arbejde med IT service management. Det vil sige forståelse for både ITIL® 4’s IT service management framework, sprog og koncepter.
Efter certificering får I adgang til My ITIL®. Her har I adgang til praktiske eksempler, guides og firmacases, som I kan bruge i et helt år efter dit kursus.
Program
ITIL 4 koncepter og principper
Practices (videreudvikling af processer)
Akkreditering
Dansk IT udbyder dette kursus i samarbejde med Peopleteam. Peopleteam er akkrediteret af PeopleCert til at udbyde dette kursus.
ITIL® is a registered trade mark of AXELOS Limited, used under permission of AXELOS Limited. All rights reserved.
Der er ingen formelle adgangskrav til kurset, men det er en god idé at have en generel forståelse for hverdagen i en IT-organisation. Derudover har tidligere deltagere erfaring for markant bedre eksamensresultater, hvis man bruger tid på forberedelse inden kurset, koncentrerer sig fuldt ud under kurset samt, at man afsætter tid til hjemmearbejde mellem kursusdagene.
Materiale
Vi bruger ægte e-materiale, der er udviklet til formålet – ikke blot en pdf – og opnår derved en række fordele:
Da vi bruger e-materialer skal i selv medbringe din egen PC til både kursus og eksamen.
Eksamen
Eksamen foregår på kursets sidste dag ca. kl. 15. Eksamen foregår online, så i skal medbringe PC med mulighed for at gå på internettet. Eksamen varer 75 minutter og er uden hjælpemidler. Den består af 40 multiple choice spørgsmål. For at bestå eksamen skal i have 65% rigtige svar (26 korrekte ud af 40 spørgsmål). Ved beståelse modtager du et certifikat.
Ved elektronisk eksamen får i jeres foreløbige resultat umiddelbart efter testen. Når resultatet er blevet endeligt godkendt (typisk inden for 5 hverdage), får i tilsendt jeres certifikat pr. mail. Har i ikke modtaget dit certifikat senest 5 hverdage efter eksamen, er i velkommen til at kontakte os.
Ofte stillede spørgsmål til ITIL Foundation
1. Kan jeg printe det elektroniske kursusmateriale?
Ja, det kan du godt. Afhængig af materialet kan du dog kun printe et begrænset antal sider. Det skyldes dels, at materialet er interaktivt og dermed beregnet til at blive brugt elektronisk. Det er "dødt" på papir". Og dels, at der er licensmæssige begrænsninger på materialet.
Du kan bestille en trykt udgave af manualen til DKK 1.000 pr. stk. + porto fra Sverige (DKK 500 pr. forsendelse) ved at sende en mail til ika@dit.dk senest 14 dage før kurset.
2. Hvor længe har jeg adgang til det elektroniske kursusmateriale?
Din webadgang til materialet gælder et helt år fra kursusdatoen. Ønsker du at få materialet reaktiveret, tilbyder vi dette for kr. 500,-. Send blot en mail til ika@dit.dk.
Har du materialet installeret på din PC ved hjælp af applikationen Bookshelf, er din adgang tidsubegrænset.
3. Hvordan får jeg adgang til de elektroniske prøvespørgsmål?
Alle prøvespørgsmål er tilgængelige for deltagere på Dansk IT's ITIL Foundation kurser via linket.
For ITIL 4 engelske spørgsmål er engelske spørgsmål tilgængelige (afstemt med eksamen). For ITIL V3 er danske og engelske spørgsmål er tilgængelige.
Bed din instruktør om et password.